AaB klar til pokalkvartfinale
Det sker, når Copenhagen Hockey er værter i Hvidovre Isstadion i den første af to pokalkvartfinaler i AL-Bank Cup.
Direktør Frederik Åkesson oplyser til ishockey.dk, at begge tryout-spillere Robin Bergman og Martin Ravn er inkluderet i truppen mod københavnerne.
- Begge er med i truppen i morgen, når vi spiller ovre i Hvidovre. Det er den sidste del af deres tryout-ophold, og derefter må vi se. Men vi har et rigtig positivt indtryk af begge spillere.
- Vi skal selvfølgelig også tænke på, at økonomien skal være på plads, når vi skriver med spillere, sigerFrederik Åkesson.
Hvorvidt de to fortsætter hos AaB Ishockey bliver afgjort hurtigt efter torsdagens opgør i Hvidovre.
- Skal vi have dem med på holdet til returkampen, skal vi handle hurtigt, og det kan gode lade sig gøre med transferkort og de andre formalia, siger Frederik Åkesson.
AaB Ishockey må stadig undvære Bjarke Møller på ubestemt tid. Han er ude med en skade i lysken, og er yderst tvivlsom til ligastarten i den kommende uge.
Allerede på lørdag er der returkamp mod Copenhagen Ishockey med kampstart i Gigantium Isarena kl. 18.00 – køb i forsalg din billet her.