AaB klar til første testkamp (1)

22. januar 2015 kl. 15:53

AaB startede træningen i 2015 den 7. januar, og 16 dage efter venter således det første opgør.

Kent_Aalestrup2- Vi glæder os til at komme til at spille, men spillerne er stadig i gang med tung fysisk træning, hvorfor de fleste kun vil få 45 minutters spilletid i morgen, fortæller cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.

- Ligeledes vil spillerne i morgen efter kampen skulle igennem diverse løb, men som altid går vi efter at få et godt resultat, og generelt ser det godt ud, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 15 Gilli Sørensen, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 28 Viktor Ahlmann, 32 Kasper Pedersen, Robert Kakeeto fra Danmarksserietruppen samt U/19 Liga-spillerne Jannik Pohl, Oliver Abildgaard og Morten Rokkedal.

Frederik Børsting, Andreas Bruhn og Jakob Blåbjerg er optaget af opgaver for U/21-landsholdet, mens skadeslisten omfatter Rasmus Thelander, Lukas Spalvis, Jakob Ahlmann og Donny Gorter.

Der er gratis entre og kickoff på Aalborg Changs kunstgræsbane kl. 14.00.

'