AaB kendte ikke sin besøgelsestid

5. oktober 2014 kl. 20:50

Dermed blev kampbilledet desværre som tidligere set i indeværende sæson, men det positive var, at præstationen langt henad vejen var mere end godkendt.

AK2I forhold til torsdag aftens opgør i UEFA Europa League havde AaB tre ændringer i startformationen, hvor Nicolai Larsen, Thomas Augustinussen og Andreas Bruhn afløste Carsten Christensen, Rasmus Würtz og Kasper Risgård.

Efter en tålmodig indledning fra begge hold kom første kvalificerede afslutning i det sjette minut, da værternes Teemu Pukki forsøgte sig fra kanten af straffesparksfeltet, men Nicolai Larsen var sikker i AaB-målet.

Henrik Dalsgaard var første mand til at true for AaB, og første chance i kampen tilfaldt også udeholdet, da en stærkt Thomas Augustinussen erobrede bolden højt oppe og sendte videre til Nicklas Helenius, der ganske vist hårdt presset sendte kuglen over mål.

Brøndbys første tilbud opstod fem minutter senere, da en kvik omstilling gav plads til et fladt indlæg fra højre fra Teemu Pukki, men ved forreste stolpe gled Johan Elmander læderet forbi mål.

Thomsen_APOELEfterhånden overtog AaB med masser af fine kombinationer styringen af opgøret, og føringsmålet burde være kommet efter 28 minutter, hvor Nicolaj Thomsen frispillede Anders K. Jacobsen, hvis afslutning desværre gik lige på Brøndby-keeper Lukas Hradecky.

AaB fortsatte ufortrødent, og syv minutter senere var det Nicolaj Thomsen, der nok burde have fået mere ud af Henrik Dalsgaards præcise indlæg, men hovedstødsforsøget gik over mål hos en Lukas Hradecky på mellemhånd.

Tre minutter før pausen førte et boldtab fra Nicolaj Thomsen til en afslutning fra Martin Ørnskov, men Nicolai Larsen var igen på plads.

Til gengæld var AaB-målmanden chanceløs et minut før pausen, da en snedig afslutning fra Teemu Pukki gik mellem benene på Rasmus Thelander og ind ved den forreste opstander.

Således en særdeles ærgerlig udgang på en første halvleg, hvor AaB burde have været i front.

Egentlig fik AaB også en udmærket start på anden halvleg, men man var ikke uheldige i det 52. minut, hvor dommer Anders Poulsen nøjedes med gult kort til Nicolai Larsen, der liggende uden for straffesparksfeltet parerede med armen.

NH2Brøndby havde i denne fase godt styr på udviklingen, og der var tilbud til både Mikkel Thygesen, Johan Elmander og Teemu Pukki, mens Anders K. Jacobsen i den modsatte ende ikke fik ram på et hårdt fladt oplæg fra en velspillende Andreas Bruhn.

Netop som AaB var ved spillemæssigt at bide sig fast igen, var Kenneth Emil Petersen uheldig med en tilbagelægning, som fuldstændig frispillede Teemu Pukki, der afdriblede Nicolai Larsen og scorede i et tomt mål.

Blot fire minutter senere fik AaB imidlertid bragt spændingen tilbage i dysten, da Nicolaj Thomsen med en fremragende pasning fandt netop indskiftede Søren Frederiksen, der fik prikket bolden forbi Lukas Hradecky til 2-1.

Herfra pressede AaB hårdt på for en udligning, og i slutfasen var der nærmest tale om belejring af værternes straffesparksfelt.

Det lignede også en scoring, da Nicklas Helenius i det 89. minut knaldhårdt headede Viktor Ahlmanns nydelige forarbejde mod målhjørnet, men mirakuløst fik Lukas Hradecky afværget med en refleksredning.

I dommerens tillægstid sendte Henrik Dalsgaard kuglen forbi det fjerneste målhjørne efter endnu et godt oplæg fra Viktor Ahlmann.

Næste opgave for AaB er hjemmekampen fredag den 17. oktober mod Hobro. I forsalg er allerede flere end 9.000 billetter ude til dysten, men du kan stadig sikre dig billet her.

Matchfacts – Superligaen, 10. spillerunde
Brøndby I.F.-AaB  2-1 (1-0)
44. min 1-0 Teemu Pukki, 69. min 2-0 Teemu Pukki, 73. min 2-1 Søren Frederiksen.
Advarsler Brøndby I.F.: Elsaban Rashani (54), Riza Durmisi (79), Martin Ørnskov (90).
Advarsler AaB: Donny Gorter (22), Nicolaj Thomsen (40), Nicolai Larsen (52), Kasper Risgård (90).
15.412 tilskuere på Brøndby Stadion.

Brøndby I.F. (4-2-3-1): Lukas Hradecky, Frederik Holst, Dario Dumic, Daniel Agger, Riza Durmisi, Martin Ørnskov, Thomas Kahlenberg (86: Holmbert Aron Fridjonsson), Andrew Hjulsager, Johan Elmander (76: Lebogang Phiri), Elsaban Rashani (57: Mikkel Thygesen), Teemu Pukki.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Donny Gorter (73: Søren Frederiksen), Frederik Børsting (62: Kasper Risgård), Thomas Augustinussen, Nicolaj Thomsen, Andreas Bruhn, Nicklas Helenius, Anders K. Jacobsen (85: Viktor Ahlmann).

Dommer: Anders Poulsen.

'