AaB Ishockey åbner med TV-kamp

16. september 2011 kl. 13:08

Direktør Frederik Åkesson glæder sig til sæsonens første liga-udfordring:

- Vores cheftræner (Martin Karlsson, red.) og spillertruppen har arbejdet hårdt i optaktsfasen, og den samlede sejr i pokalkvartfinalerne mod Copenhagen Hockey har givet moral og selvtillid.

- Nu gælder det så Herlev, som i går åbnede sæsonen med en flot sejr i Esbjerg, konstaterer Frederik Åkesson med henvisning til københavnernes premieresejr på 5-4 efter forlængelse og straffeslag.

- Første turneringskamp er altid svær, og selvom vi må undvære vores skadede kaptajn Bjarke Møller, så er vi fortrøstningsfulde, siger Frederik Åkesson til aabsport.dk.

AaB’s kamp i Herlev Skøjtehal bliver transmitteret direkte på TV2 Sport i morgen fra kl. 19.30 – med kampstart et kvarter senere.

'