AaB i intens deler mod OB

1. august 2016 kl. 21:00

AaB kom foran to gange på mål af Christian Bassogog og anfører Rasmus Würtz, men begge gange fik gæsterne udlignet. I kampens slutfase var AaB tæt på at tage de tre point, da Thomas Enevoldsen ramte stolpen, men det blev ved 2-2 på Nordjyske Arena mandag aften.

OB-7

I forhold til den seneste kamp i søndags på udebane mod Randers FC i Alka Superliga havde AaB genvalg til alle elleve i startopstillingen.

Kampen var kun ved at finde sit fodfæste, da Christian Bassogog allerede efter tre minutter fik bragt AaB foran. Markus Holgersson slog en lang bold frem i banen, Bassogog udfordrede Frederik Tingager i duellen om den dybe bold. OB-forsvareren forsøgte at lægge bolden tilbage med hovedet, men Bassogog var hurtig over bolden op loppede den over Sten Grytebust i OB-målet til 1-0.

Kort efter fik OB bragt balance i regnskabet, da Rasmus Festersen slog en præcis bold i panden på Joan Simun Edmundsson, der headede udligningen ind.

OB blev efter den begivenhedsrige indledning spilstyrende for en periode, og chancemæssigt blev det til et skud udefra fra Jens Jakob Thomasen, men Nicolai Larsen kunne let samle op.

På trods af gæsternes gode boldomgang kunne AaB efter elleve minutter igen bringe AaB foran. Efter en fatal opspilsfejl fra OB kunne Kasper Risgård med en hurtig berøring sætte anfører Rasmus Würtz op til en fri afslutningsmulighed, og AaB-anføreren viste sig stensikker i sin afslutning, da han alene med Sten Grytebust i feltet satte 2-1-målet ind.

OB-3

Efter anfører Rasmus Würtz’ scoring fik AaB bedre fat i spillet, men gæsterne fortsatte ufortrødent med at forsøge at spille sig gennem AaB’s kæder, når de var på bolden.

AaB havde flere gode kombinationer op gennem højre flanke, hvor især samspillet mellem Marco Meilinger og Christian Bassogog flere gange viste sig faretruende for OB-forsvaret, men den sidste afgørende farlighed manglede ved ankomsten til modstanderfeltet.

Efter en halv times spil begik gæsterne endnu en opspilsfejl ved midterlinjen, og den udnyttede Christian Bassogog til at tage turen mod modstandermålet. Da han nåede feltet, fik han afsluttet fint, men bolden sejlede forbi højre opstander.

Kort efter var det Kasper Risgårds tur til at tage et raid mod modstandernes felt, men den afgørende hurtighed manglede, og OB-forsvaret fik spist sig ind på viceanføreren, der dog afslutningsvis var tæt på at få spillet på tværs til en fri Frederik Børsting.

Risgård var igen på færde i OB-feltet kort efter. Casper Sloth slog en præcis aflevering til Marco Meilinger på kanten, hvorefter østrigeren sendte bolden mod Risgård ved bageste stolpe, men bolden blev lige akkurat snittet foran viceanføreren. Få øjeblikke efter var Markus Holgersson også tæt på at kunne heade et indlæg ind.

AaB viste sig i det hele taget mere og mere pågående mod første halvlegs afslutning.

OB kom dog også to store chancer. Rasmus Festersen kom fri i feltet, men via godt pres fra Jakob Blåbjerg og en redning fra Nicolai Larsen blev muligheden neutraliseret.

OB-1

Der skulle ikke gå længe, før Rasmus Festersen kom til sin anden mulighed. En fejl fra Rasmus Würtz endte ud i en stor chance, men Nicolai Larsen viste sig igen stærk og redede situationen.

AaB tog herefter over igen, og en bold slået ind i OB-feltet skabte usikkerhed hos Sten Grytebust, der ikke kunne holde den, og Frederik Børsting var herefter tæt på at få den skovlet ind, men hånden fra en OB-forsvarer kom dog i vejen i feltet. Dommerens fløjte forblev dog tavs.

En intens første halvleg kom herefter til ende, og AaB kunne gå til pause foran med ét mål.

Anden halvleg blev indledt med sporadiske chancer i begge ender, men den største kom til gæsterne. Ved et hjørnespark kom OB’s Thomas Mikkelsen fri til et hovedstød, men Nicolai Larsen gik reddet med sine hurtige reflekser.

Thomas Mikkelsen fik kort efter muligheden igen efter et fladt indlæg fra Rasmus Jönsson, men indlægget lå lige uden for OB-angriberens rækkevidde.

OB havde meget boldbesiddelse gennem ande halvleg, og AaB var i en periode nødt til at stå kompakt i kæderne.

Med knap et kvarter igen fik gæsterne udlignet, da et indlæg fra Jacob Barrett Laursen fra venstre endte ved fødderne af Joan Simun Edmundsson, der var uopdækket ved bageste stolpe og kunne udligne fra nært hold.

Fem minutter før slutfløjt opstod der chancer i begge ender. Først var indskiftede Magnus Christensen tæt på at kunne banke den ind fra kanten af feltet, men forsøget blev blokeret. I den anden ende kom ligeledes indskiftede Mathias Greve til en mulighed, der dog blev spildt med et skud langt over mål.

OB-6

Marco Meilinger viste endnu en gang sine evner på dødbolde, han kort før tid slog et frispark mod bageste stolpe, og kun med det yderste af fingerspidserne kunne Sten Grytebust fange bolden foran en ellers helt fri Kasper Risgård.

Få øjeblikke efter var det indskiftede Nicklas Helenius, der var tæt på, da han tog bolden til sig i feltet, og AaB-angriberen fik afsluttet, men forsøget blev reddet.

Lige før slutfløjt fik Thomas Enevoldsen en kæmpe chance i feltet, og han ramte stolpen fra nært hold. Bolden sprang tilbage i spil og ramte Markus Holgersson, der dog ikke kunne nå at reagere og udnytte chancen.

Det lignede dermed mere og mere, at AaB kunne få bragt sig foran igen i de yderste sekunder af kampen, men tiden løb ud, og det endte 2-2 på Nordjyske Arena.

Holdet må nu rette fokus mod næste opgør i Alka Superliga, der spilles på lørdag mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum.

(Foto: Carsten Kuna Kristensen)


Matchfacts – Alka Superliga, grundspil 3. spillerunde
AaB-OB 2-2 (2-1)
3. min 1-0 Christian Bassogog, 5. min 1-1 Joan Simun Edmundsson, 11. min 2-1 Rasmus Würtz, 77. min 2-2 Joan Simun Edmundsson.
Advarsler AaB: Jakob Blåbjerg (27).
Advarsler OB: Frederik Tingager (44).
7.227 tilskuere på Nordjyske Arena.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Patrick Kristensen, Markus Holgersson, Jakob Blåbjerg, Gilli Rólantsson, Marco Meilinger, Rasmus Würtz, Casper Sloth (73: Magnus Christensen), Frederik Børsting (83: Thomas Enevoldsen), Christian Bassogog (64: Nicklas Helenius), Kasper Risgård.

OB (4-4-2): Sten Michael Grytebust, Mikkel Desler, Jeppe Tverskov, Frederik Tingager, Joao Pereira (59: Jacob Barrett Laursen), Joan Simun Edmundsson, Jens Jakob Thomasen (78: Mathias Thrane), Mohamed El Makrini, Rasmus Jönsson (84: Mathias Greve), Thomas Mikkelsen, Rasmus Festersen.

Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen.

'