AaB glæder sig til topkamp (1)

28. november 2015 kl. 14:27

Morgendagens værter har fra Alka Superligaens fjerdeplads to point op til AaB, der i øvrigt blot har tabt ét ud af de seneste 14 Alka Superligaopgør – ude og hjemme – mod Brøndby I.F.

Brøndby16AaB-cheftræner Lars Søndergaard ser frem til den forestående udfordring for Hele Nordjyllands Hold:

- Vi glæder os til en spændende opgave i en fantastisk kulisse, og vi møder naturligvis frem med en stor portion selvtillid, men er samtidig ydmyge velvidende, at vi møder en ligeledes formstærk modstander, der igennem længere tid har været stabile og skabt gode resultater.

- Det bliver en kamp mellem to hold, der gerne vil være i boldbesiddelse, og vi er forberedt på, at vi muligvis skal forsvare os mere end i mange andre kampe, siger Lars Søndergaard.

- Samtidig skal vi dog forsøge at tilkæmpe os initiativet og true Brøndby, og vi har en sund tro på, at vi også har redskaberne, der kan gøre ondt på dem, understreger Lars Søndergaard, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 15 Gilli Rólantsson, 16 Mathias Thrane, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Kasper Risgård har karantæne, mens Jakob Ahlmann stadig er ukampdygtig.

'