AaB glæder sig til premiere i Århus

12. juli 2012 kl. 13:37

AaB’s cheftræner har således følgende forventninger til fredagens opgør:

- Vi glæder os rigtig meget til kampen i morgen, ligesom vi glæder os til at få et tydeligere billede af hvor vi står. Selvom vi har anstrengt os meget i opstarten, er det altid noget andet at spille gældende kampe, hvor tingene intensiveres på alle måder,

- Vi ved vi skal spille mod en dygtig modstander, der er god i omstillingerne, har gode individuelle spillere og samtidig er et hold der er svære at slå på hjemmebane.

- Vores egen styrke ligger i vores hurtige kombinationer og bevægelighed, og på dagen kan vi være en håndfuld for enhver modstander. I vores tilgang til kampen ser vi derfor også muligheder, og har en tro på at vi kan komme på tavlen både mål- og pointmæssigt. Det er den optimisme vi tager til Århus med, lyder det fra Kent Nielsen, der har udtaget følgende 18 spillere til kampen:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 16. Kasper Bøgelund, 17 Kasper Kusk, 18 Lucas Andersen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Nicholas Gotfredsen, 22 Carsten Christensen, 26 Rasmus Thelander og 29 Rolf Toft

Kayke og Nicolaj Thomsen er begge ude med skader, mens Lasse Nielsen er i karantæne til opgøret.

Rasmus Thelander kan få sin officielle debut for AaB, mens Kasper Bøgelund kan opnå sin kamp nummer 100 for klubben.

 

'