AaB forlænger med stortalent
Sportsdirektør Lynge Lakobsen glæder sig over forlængelsen.
- Det er dejligt at have fået aftalen på plads med Lucas, hvis tidlige debut blot er en understregning af hans store potentiale.
- Efter sommerferien vil Lucas træningsmæssigt indgå på lige fod med de øvrige spillere i truppen, og vi spår ham en stor fremtid – ikke bare i AaB, men også i landsholdssammenhæng, siger Lynge Jakobsen.
For den boldbegavede offensiv-spiller er kontrakten et ønskescenarie.
- Det er stadig mærkeligt at få lov til at spille sammen med mine forbilleder, og både selve kontrakten og dét at spille for AaB på Energi Nord Arena er en drøm, der går i opfyldelse.
- Jeg har stadig meget at lære, men jeg håber på mere og mere spilletid, og forhåbentlig kan jeg bidrage til, at vi overlever i Superligaen i denne sæson, siger Lucas Andersen.
Foreløbig er det blevet til 22 U-landskampe for Lucas Andersen, der for nylig som én af profilerne var med til at spille Danmark frem til EM-slutrunden for U/17-landshold.
I AaB står stortalentet noteret for tre officielle optrædener.