AaB foran sidste test (1)

7. juli 2011 kl. 12:55

Kent3Cheftræner Kent Nielsen har følgende forventninger til opgøret:

- Det er den sidste test inden premieren næste weekend, så der bliver tale om finpudsning fra vores side. Samtidig er dette den sidste uge med ekstra fokus på det fysiske, et element der har præget opstartsfasen hvor vi har holdt få fridage, så det betyder også at spillerne på nuværende tidspunkt er lidt slidte.

- Fokus er naturligvis på kampen i morgen, men samtidig kan man ikke undgå at kigge lidt fremad mod hvad der venter. Startopstillingen vil derfor i høj grad komme til at ligne det vi forventer at starte med mod Brøndby, dog med forbehold for at der kan opstå ændringer hen ad vejen.

De første tre testkampe for AaB er alle resulteret i sejre over henholdsvis Blokhus FC, OB og AC Horsens, men cheftræneren forventer ikke nogen let kamp fredag:

- Det er en kompetent modstander vi skal op i mod og vi skal som minimum ramme samme niveau som i de forrige to kampe, ellers kan vi godt få problemer.

- Defensivt skal vi finde takterne fra kampen mod OB frem, hvor vi fik dækket godt af, mens spillet med bolden mod Horsens var rigtig godt, så vi skal forsøge at kombinere de to kampe, afrunder Kent Nielsen.

På skadeslisten har AaB fortsat Marcus Tracy, mens Thomas Augustinussen stod over dagens træning med en mindre overbelastningsskade – han forventes dog at spille fredag. Ligeledes stod Lasse Nielsen over dagens træning med en mindre skavank, hvorfor hans deltagelse i testkampen først afgøres fredag.

Lucas Andersen er fortsat på ferie efter sin deltagelse i U/17 VM for Danmark, men vender mandag tilbage til Superliga-truppen.

Morgendagens opgør spilles fredag kl. 15.00 på Kolding Stadion.

'