AaB foran sidste test

6. juli 2012 kl. 13:39

AaB har således vundet de første to testkampe mod henholdsvis Randers FC med 2-0 og senest Vejle Boldklub Kolding med 3-2.

- Til lørdagens kamp skal vi følge op på især vores første halvleg fra onsdagens kamp mod Vejle Boldklub Kolding, og i tempo og intensitet skal vi gerne have kampen så tæt på Superliga-niveau som muligt. Selvom der naturligvis kan komme flere udskiftninger undervejes, der kan ændre på dette, skal vi gerne se at vi begynder at nærmere os det niveau der kræves seks dage senere til Superliga-premieren, lyder det fra cheftræner Kent Nielsen forud for lørdagens opgør.

- Vi vil gerne have et endnu et godt resultat, men skal op mod et AC Horsens-mandskab der toppræsterede sidste sæson, så vi ved vi skal have det bedste frem. Kan vi derfor komme i nærheden af de offensive takter og den kompakthed vi viste i første halvleg mod Vejle Boldklub Kolding vil vi være tilfredse.

- Derudover glæder vi os blot til kampen og ved at der med endnu et godt resultat venter en god uge forude, lyder det fra Kent Nielsen, der har udtaget følgende trup til lørdagens opgør:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 16. Kasper Bøgelund, 17 Kasper Kusk, 18 Lucas Andersen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Nicholas Gotfredsen, 22 Carsten Christensen, 29 Rolf Toft samt prøvespillerne Erik Picazo og Octavio Salazar, og U/19-spilleren Daniel Moth.

Anders Due sidder over med en ankelskade, mens Kayke er ude med en menisken-skade. Rasmus Thelander er fortsat ukampdygtig med en overbelastningsskade, mens Nicolaj Thomsen døjer med et løberknæ.

Lørdagens kamp afvikles kl. 13.00 på CASA Arena Horsens, beliggende på Langmarksvej 59, 8700 Horsens. Der er gratis entré til kampen, hvor nordtribunen er åben.

'