AaB fastholder forventningerne om overskud i 2016

8. november 2016 kl. 15:54

Således fastholdes forventningerne om et overskud i 2016 om et overskud før skat i niveauet 5 – 10 mio. kr. Heri er indeholdt yderligere strategiske investeringer i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere som følge af de realiserede transferindtægter og tidligere realiserede overskud. Investeringer der vil fortsætte i 2017 og 2018.

SS3Egenkapital udgør pr. 30. september 2016 103 mio. kr., og beholdningen af omsættelige obligationer samt likvider udgør 82,9 mio. kr.

AaB’s administerende direktør Stephan Schors udtaler:

- Resultatet for årets første ni måneder er meget tilfredsstillende, og som tidligere udmeldt så er det vigtigt for os og en del af vores strategi, at pengene også kommer ud at arbejde, hvilket allerede afspejler sig med moderne og tidssvarende faciliteter samt med vores ageren på transfermarkedet.

- Vi har overordnet set styr på forretningen og den primære drift. Vores solide økonomiske beredskab giver os råderum til yderligere udvikling – herunder blandt andet øget digitalisering og fokus på kampoplevelsen – og vi er villige til i de kommende år at investere af de midler, som vi eksempelvis har tjent i 2016 og 2015, siger Stephan Schors.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

'