AaB A/S søger resultatskabende salgschef

5. februar 2013 kl. 16:32

DIN NÆSTE VIRKSOMHED…
AaB A/S er et børsnoteret aktieselskab med professionel fodbold som eneste forretningsområde.
AaB’s målsætning er til enhver tid at være i den bedste halvdel af Superligaen og markedsføres og brandes som Hele Nordjyllands hold.

Som en del af en planlagt og styret forretningsproces er det aftalt, at den nuværende salgschef fratræder i løbet af foråret 2013 og på den baggrund søges nu hans afløser.

DIT NÆSTE JOB - SALGSCHEF
Hvis dit næste job bliver salgschef i AaB A/S vil du få et meget tæt og konstruktivt samspil med direktion og bestyrelsen.  Dine primære opgaver vil bl.a. være:

- Ansvarlig for selskabets salgsbudget samt de omkostninger, der henhører til de underliggende afdelinger jfr. organisationsplanen.

- Sikre lønsom vækst i selskabets omsætning herunder sponsoraftaler, billetsalg, salg af merchandise og forbrugsvarer samt andre indtægtsgivende aktiviteter.

- Udvikling af salgsorganisationen og AaB A/S som helhed på en dynamisk og innovativ måde, således atAaB’s brand, til enhver tid er et af de absolut stærkeste i Nordjylland og på sigt også et af de stærkeste brands i Danmark. Som en naturlig del af dette skal salgschefen også fortsætte og videreudvikle markedsføringen af AaB som ”Hele Nordjyllands hold”.

- Salgschefen skal inspirere og lede medarbejderne i området og sikre konstruktivt samarbejde med sportschefen og øvrige afdelinger med henblik på fortsat udvikling af AaB’s værdier og holdninger.

DIN BAGGRUND
Som kandidat til dette job forventes du at have min. fem års erfaring fra en lignende stilling - gerne indenfor ét eller flere af områderne: Business-to-Business (sponsorer) – Business-to-Consumer (tilskuere) – underholdningsindustrien.  Vi er dog også åben overfor kandidater, som har stærk erfaring med især B2B fra andre brancher.

Det er af afgørende betydning, at du kan dokumentere særdeles gode salgs- og ledelsesmæssige resultater.

Som kandidat til dette job har du naturligvis en stærk interesse for mixet af forretning og sport på samme tid med en naturlig hovedvægt på forretning. Endvidere behersker du dansk og engelsk i såvel skrift som tale på højt niveau.

DIN PERSONLIGHED
For at få succes hos AaB A/S forventer vi, at du som person er:

  • Resultatorienteret, ambitiøs og har et højt personligt drive.
  • Troværdig og tillidsskabende i alt hvad du foretager dig.
  • En vedholdende købmand med stor forretningsforståelse.
  • Nytænkende og evner at lave relevant forretningsudvikling.
  • En god motivator og kommunikator, som evner at inspirere både eksternt og internt.
  • En god igangsætter, som også følger op på at igangværende opgaver løses som aftalt.
  • Teamplayer, som kan lytte, skære igennem og eksekvere.
     

HOS AAB A/S TILBYDES DU
Bliver du ansat i stillingen som salgschef kan du forvente:

  • At blive en del af en unik forretning, hvor sport og business går hånd i hånd.
  • Kollegaer og samarbejdspartnere, som brænder for at gøre en forskel sammen.
  • Et job med mange udfordringer såvel faglig som personligt.
  • Adgang til et netværk af interessante personer som de fleste kun kan drømme om.
  • Resultatbaseret gage, som modsvarer dine kompetencer og resultater.

DIN ANSØGNING
Hvis du er interesseret i stillingen så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest fredag den 15. marts pr. e-mail til kk@kristensensearch.dk mrk. K-808.

Hvis du vil vide mere om AaB A/S eller stillingen som salgschef så kontakt Kristensen Search & Selection, som er ansvarlig for rekrutteringsprocessen.  Du er velkommen til at ringe til direktør Kim Kristensen på tlf.nr. +45 51 51 54 21.

Alle ansøgninger behandles fortroligt – vi ser frem til at høre fra dig.

'