Årets mål 2014 kåret

10. januar 2015 kl. 09:57

Med over halvdelen af stemmerne var Jakob Ahlmanns flotte mål fra 16. april 2014 således en sikker vinder blandt de ti nominerede mål i afstemningen om årets mål.

Scoringen var samtidig venstre-backens første scoring for AaB i Superligaen nogensinde, så det må siges at være en premieretræffer der ramte plet.

Den flotte scoring blev leveret ned mod endetribunen på Energi Viborg Stadion, der var fyldt med flere end 1.500 tilrejsende AaB-fans og målet kom i starten af anden halvleg af det vigtige opgør på udebane mod Viborg F.F. Med den flotte fuldtræffer bragte AaB sig foran 1-0 i kampen, der endte med en 2-0 sejr til Hele Nordjyllands Hold.

Næstflest stemmer i afstemningen om årets mål fik Henrik Dalsgaards flotte langskudsmål fra pokalsejren over Odder i efteråret 2014.

Blandt alle der har deltaget i afstemningen om ”Årets mål 2014” er der blevet trukket lod om 3 x 2 billetter til AaB-Club Brugge.

De heldige vindere blev Mike Jensen, Kim Lykke Nielsen og Jesper Albertsen, der alle er blevet kontaktet direkte af AaB.

Klik her hvis du vil se eller gense de 10 nominerede mål til ”Årets mål 2014”.

'