AaB TV: En dag med Valdemar Møller på træningslejr

4. marts 2026 kl. 08:44 af Rasmus Estrup

Downloader du AaB-appen får du tidligere adgang til noget af det ekslusive indhold fra AaB TV. Det gælder blandt andet dette indslag med Valdemar Møller, der blev udgivet i AaB-appen mandag 23. februar. 

I indslaget kan du komme helt tæt på 18-årige Valdemar Møller gennem en dag på træningslejren i Albir i Spanien. 

Foruden træning, måltider, behandling, hygge med holdkameraterne og quizaften bød dagen også på en prank fra nogle holdkammerater, der havde aftenen forinden havde lagt en hummer under Valdemar Møllers hovedpude. Oplev det hele i dette 12 minutter lange indslag. 

Mere om AaB-appen
Via AaB’s app har du altid dit sæsonkort, dit billetabonnement eller dine billetter lige ved hånden, og appen gør det også nemmere for sæsonkortabonnenter at frigive eller videresende sin billet, så det nu kan klares på kun ti sekunder.

Du kan også gå på opdagelse i resultater og statistikker samt følge med i livescore under kampene Betinia Ligaen, ligesom du får nyheder fra AaB direkte i din app, så snart de publiceres, samt eksklusiv adgang til videoer som denne.

AaB-appen bruger LigaLogin. Det betyder, at hvis du tidligere har oprettet en konto på LigaLogin via 1-division.dk eller superliga.dk, kan du bruge det samme brugernavn og kodeord på AaB-appen uden at oprette en ny profil.

I forhold til billetter og sæsonkort, så vil din bruger på appen automatisk blive koblet sammen med vores billetsystem. Så hvis du anvender samme mailadresse på Ligalogin og billet.aabsport.dk, vil du kunne tilgå dine billetter og sæsonkort under ”Wallet” i appen.

Anvender du forskellige mailadresser, kan du under ”Konto” og ”Forbindelser” tilføje den mailadresse, som du bruger i billetsystemet og dermed nemt tilgå billetter og sæsonkort i AaB’s app. 

Navnet på appen er ganske enkelt AaB.

Find den på App Store eller Google Play med det samme.

Tags på denne nyhed

Kom til fredagskamp på Aalborg Portland Park

3. marts 2026 kl. 11:13 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Aarhus Fremad

Spillerunde: 20
Spilledato: Fredag 6. marts
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 17.00
Dommer: Jonas Bøgelund

Køb billetter online eller i billethuset
Du kan købe billetter til fredagskampen mod Aarhus Fremad på www.billet.aabsport.dk eller i billethuset på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30 på fredag.

Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Nordtribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30.

Info til tilhængere af Aarhus Fremad
Tilhængere af Aarhus Fremad skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Billetter til udebaneafsnittet kan udelukkende købes online på www.billet.aabsport.dk.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end i udebaneafsnittet.

Happy Hour i fanzonen fra kl. 17.00
Igen på fredag er der fredagsfest i fanzonen fra kl. 17.00, og frem til kl. 18.00 er der Happy Hour på øl/vand i Fanbaren.

DJ og aktiviteter i fanzonen fra kl. 17.00
DJ Møgelmose sørger for at skabe en festlig stemning i fanzonen, mens du kan dyste mod dine venner i bordfodbold, på vores Goal Station eller på vores små Faxe Kondi-mål.

Nyheder i boderne
Fredag aften kan du nyde en god aftensmad enten i fanzonen eller på tribunerne.

Som noget nyt kan du få fingrene i en lahmacun pizza, der er en tyrkisk og stenovnsbagt pizza, som sælges i en testperiode i fanzonen og i bod 7 på Nordtribunen.

Du kan naturligvis også købe en omgang Gratværk (pølsemix), en Rasmus Wurst eller en Crispy Chicken fra Bogø Sandwiches.

De to barer på Nordtribunen er desuden blevet opgraderet med et nyt udvalg af specialøl, og i bod 10 på Vesttribunen er det nu muligt at købe shots til kampen.

Gode tilbud i AaB Shoppen
Kl. 17.00 åbner AaB Shoppen både i fanzonen og i foyeren, og fredag er der særlige kampdagstilbud, hvor der er gode rabatter på officielt AaB-merchandise, så du kan blive klædt godt på til kampen.

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af Nordtribunen kan børn fra kl. 17.30 lægge puslespil eller lave tegninger, som man enten kan tage med hjem eller lægge i Theodors postkasse.

Ligeledes kan der i Theodors Familiezone også spilles subsoccer.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Nordtribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i februar

3. marts 2026 kl. 07:50 af Rasmus Estrup

Vi skal også have kåret månedens mål for februar, og vores ene Betinia Ligakamp bød på tre scoringer.

Kandidaterne er:
1: Marc Nielsen, AaB-Hillerød Fodbold 1-1
2: Valdemar Møller, AaB-Hillerød Fodbold 2-1
3: Adam Andersson, AaB-Hillerød Fodbold 3-2

Se målene og stem på din favorit her.

Afstemningen løber indtil torsdag 5. marts kl. 8.00.

Alle, der deltager i afstemningen via linket ovenfor, er med i lodtrækningen om Marc Nielsens kampbruget og signerede håndsrækningstrøje fra forrige sæson.

Tags på denne nyhed

Stem på månedens AaB-spiller i februar

2. marts 2026 kl. 12:44 af Rasmus Estrup

Vi er nu gået ind i den første forårsmåned i 2026, og det er derfor tid til at kåre månedens AaB-spiller for februar på baggrund af fredagens målrige kamp mod Hillerød Fodbold.

Stem på din favorit her. 

Afstemningen løber frem til onsdag 4. marts kl. 10.00. 

Tags på denne nyhed

U/15 på førstepladsen og comeback af U/19

2. marts 2026 kl. 08:28 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Silkeborg I.F.-AaB 2-2 (6-7 efs.)
Vores U/19 Ligahold hentede lørdag eftermiddag to point i Silkeborg efter et godt comeback.

Hjemmeholdet bragte sig i første halvleg i front med 1-0, og få minutter efter pausen blev det også 2-0 til Silkeborg I.F.

AaB’erne svarede dog straks igen, da Tobias Lundsgaard Jørgensen i 51. minut stod klar til at reducere på en returbold fra Gabriel Quarteys hovedstød, som ramte stolpen.

Fire minutter scorede Tobias Lundsgaard Jørgensen sit andet mål i kampen, da han headede et indlæg i nettet til 2-2.

Da et stærkt langskud fra Christian Tcacenco desværre ikke gik i mål – og Bertil Grønkjær i modsatte ende hev en stor redning frem – blev 2-2 også slutresultatet.

Pointene skulle således uddeles efter en straffesparkskonkurrence. Denne vandt vores akademihold, som dermed tog to point med hjem til Hornevej.

U/19 Ligaholdet ligger efter 13 kampe på 13. pladsen med 15 point. Næste ligakamp spilles på lørdag kl. 13.00 på hjemmebane mod Randers Freja FC.

U/17 Ligaen: Silkeborg I.F.-AaB 2-0
Efter tre ligasejre i træk – to af dem i dette forår – led vores U/17 Ligahold lørdag årets første nederlag på udebane mod Silkeborg I.F.  

Trods en god indledning var det hjemmeholdet, der i 12. minut kom på tavlen, da et indlæg mod bagerste stolpe blev sparket i mål til 1-0, som også var pausestillingen.

Vores akademihold kom stærkt ud efter pausen, men i 51. minut slog Silkeborg I.F. til på en omstilling, som blev udnyttet til 2-0.

Selvom spillet det meste af anden halvleg foregik på Silkeborg I.F.’s banehalvdel, udeblev AaB-scoringerne, og 2-0 endte dermed som slutresultatet.

Også vores U/17 Ligahold spiller på lørdag hjemme mod Randers Freja FC. Kampen fløjtes i gang kl. 15.15, og inden runden ligger akademiholdet på niendepladsen med 22 point efter 17 kampe.

U/15 Ligaen: Silkeborg I.F.-AaB 1-4
Vores U/15-hold topper igen U/15 Ligaen efter lørdagens 4-1-sejr over Silkeborg I.F.

Villads Dencker Adelborg scorede kampens første mål, men Silkeborg I.F. svarede kort efter tilbage med en udligning.

Et selvmål af hjemmeholdet førte til en ny AaB-føring, og topscorer Nicklas Frank Andersen udbyggede med sin 20. sæsontræffer til 3-1 for vores akademihold, inden Felix Andersen med kampens sidste scoring sikrede en udesejr på 4-1.

Vores U/15 Ligahold indtager efter 15 runder førstepladsen med 33 point. Anden- og tredjepladsen indtages af Esbjerg fB og FC København, der begge står med 32 point efter 14 kampe.

Næste U/15 Ligakamp spilles ligeledes på lørdag hjemme på Hornevej mod Randers Freja FC. Kampstart er kl. 13.00.

Tags på denne nyhed
'