Billetsalget er i gang til forårets to første kampe

6. februar 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Siden onsdag kl. 10.00 har vores billetabonnenter haft førsteret på billetter, men nu er billetsalget til årets første Betinia Ligakampe åbent for alle. 

www.aabsport.dk kan du således sikre dig billet til forårspremieren mod Hillerød Fodbold fredag 27. februar kl. 19.00 samt det efterfølgende opgør mod Aarhus Fremad fredag 6. marts kl. 19.00. 

Husk at du på www.billet.aabsport.dk også kan tegne et sæsonkortabonnement eller et billetabonnement, så du er helt klar til alle kampene i det spændende forår, der venter. 

Testkamp mod AC Horsens aflyst

6. februar 2026 kl. 08:03 af Brian Andersen

Næste opgave for AaB bliver dermed i stedet på onsdag 11. februar, hvor dobbeltopgør er arrangeret mod henholdsvis Skive I.K. kl. 10.30 og Thisted FC kl. 14.30.

Begge kampe er planlagt til afvikling på anlægget på Hornevej.

Tags på denne nyhed

AaB’s trup mod AC Horsens

5. februar 2026 kl. 13:35 af Brian Andersen

Vejrudsigten varsler imidlertid snestorm, hvilket i sagens natur kan medføre en aflysning. Indtil videre er planen dog, at AaB tager imod AC Horsens i morgen eftermiddag kl. 14.00 på anlægget på Hornevej.

Cheftræner Steffen Højer har til dysten udtaget følgende navne:

1 Vincent Müller, 2 Mikkel Kallesøe, 3 Adam Andersson, 4 Benjamin Tiedemann, 5 Marc Nielsen, 7 Jubril Adedeji, 8 Alexander Håpnes, 11 Kornelius Normann, 14 Mathias Kubel, 15 Cornelius Olsson, 17 Andres Jasson, 18 Andreas Maarup, 23 Markus Kaasa, 24 Nóel Atli Arnórsson, 25 Frederik Børsting, 26 Marcus Bonde, 27 Kelvin John, 28 Valdemar Møller, 35 Eugene Amankwah, 40 Bertil Grønkjær og gæstespiller Brian Nwadike.

Det er fri entre til testkampen, der ligeledes livestreames på nordjyske.dk for abonnenter. Derudover vil der være scoringsopdateringer på AaB's officielle konto på X og Instagram, ligesom der efter kampen vil kunne læses et referat på aabsport.dk, hvor der også følger et sammendrag.

En beslutning om kampens afvikling forventes at foreligge senest fredag formiddag.

Tags på denne nyhed

AaB skriver kontrakt med U/15-forsvarer

5. februar 2026 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Den centrale forsvarsspiller Mathias Thyssen, der netop er fyldt 15 år, skiftede til AaB Akademiet fra partnerklubben Gug Boldklub som U/14-spiller. 

- Mathias Thyssen er en boldsikker midtstopper, der er god til at bryde linjer og finde effektive løsninger i spillet. Derudover har han en interessant fysisk pakke, som vi også ser frem til at videreudvikle, siger akademichef Dennis Ramonn Olsen.

Forsvarsspilleren optræder i denne sæson på U/15 Ligaholdet, der ved vinterpausen ligger på andenpladsen, og han har siden U/13 også været fast udtaget til DBU-samlinger.

Abonnenter kan hente billet til årets to første kampe

4. februar 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Fredag 27. februar tager vi hul på et meget vigtigt forår i Betinia Ligaen, når vi hjemme på Aalborg Portland Park møder Hillerød Fodbold kl. 19.00, og præcis en uge senere tørner vi samme sted sammen med Aarhus Fremad.

Vores billetabonnenter kan nu hoppe ind på www.billet.aabsport.dk og hente billetter til de to kampe.

Efter 48 timers førsteret til billetabonnenterne åbner billetsalget for alle. Det sker såedes fredag 6. februar kl. 10.00.

Er du sæsonkortholder, er du som altid sikret billet til kampen uden at skulle foretage dig yderligere.

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter.

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-Hillerød Fodbold og/eller AaB-Aarhus Fremad
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er et billigere alternativ til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed
'