Billetsalget er i gang til AaB-Esbjerg fB

26. februar 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

I morgen skyder vi gang i forårssæsonen i Betinia Ligaen, når vi kl. 19.00 tager imod Hillerød Fodbold. Det er den første af de sidste fire vigtige grundspilskame, og på www.billet.aabsport.dk kan du nu sikre dig billet til samtlige tre resterende hjemmekampe i grundspillet. 

Foruden kampen i morgen er det således også opgøret næste fredag mod Aarhus Fremad samt den sidste grundspilskamp, der spilles lørdag 21. marts kl. 13.00 mod Esbjerg fB. 

Vores billetabonnenter har siden tirsdag formiddag haft 48 timers førsteret på billetter til opgøret mod Esbjerg fB, men nu er billetsalget altså åbent for alle.

Køb dine billetter med det samme på www.billet.aabsport.dk, hvor du naturligvis også kan sikre dig en fast plads til samtlige af forårets hjemmekampe med et sæsonkortabonnement. 

Tags på denne nyhed

Kelvin John: Kæmper for holdet, logoet og byen

25. februar 2026 kl. 14:32 af Rasmus Estrup

- Jeg glæder mig helt vildt til årets første kamp.

For første gang siden slutningen af november spiller vi igen om point, når vi fredag aften tager hul på forårssæsonen hjemme på Aalborg Portland Park mod Hillerød Fodbold. Og det er noget , som efterårets AaB-topscorer, Kelvin John, ser frem til.

- Vi er helt klar til på fredag. Der er altid en god atmosfære hjemme på Aalborg Portland Park, hvor vi får stor opbakning fra vores fans. Det bliver dejligt at mærke den stemning igen, siger tanzanieren.

Den hurtige angriber, der blandt andet brugte vinterpausen på at deltage i Africa Cup of Nations for hjemlandet, ser særligt frem til igen at høre fansene synge med på ”Som Ramt af Lynet”, når kampen fløjtes i gang.

- Fansene giver os altid en masse energi. Især fra første minut når bolden gives op og hele stadion synger med. Så mærker man virkelig, at vi kæmper for holdet, for logoet og for Aalborg som by, siger Kelvin John.

- Skal kæmpe fra første fløjt
Mens vi ligger på sjettepladsen inden forårspremieren har fredagens modstander, Hillerød Fodbold, overvintret på andenpladsen med samme pointantal som Lyngby Boldklub på førstepladsen - og seks point ned til os. 

I det første indbyrdes opgør i denne sæson kom Kelvin John og Marc Nielsen på tavlen for os i 2-2-duellen i anden runde.

- Det er et godt hold. De har præsteret godt i mange kampe og spiller noget god fodbold, men vi er godt forberedt på dem, og det vigtigste for os er, at vi tager tre point, siger angriberen og fortsætter:

- Vi skal arbejde sammen og kæmpe fra første fløjt. Og så skal vi sørge for at score på vores chancer. Det bliver en svær kamp, men vi er klar. Personligt har jeg det også godt både fysisk og mentalt, så jeg håber, at jeg kan komme på tavlen og bidrage til, at vi tager en sejr, slutter Kelvin John, der indtil videre står noteret for syv scoringer i Betinia Ligaen i denne sæson. 

Kampstart fredag aften er kl. 19.00, og fredagsfesten i fanzonen begynder kl. 17.00, hvor der i den første time er Happy Hour på øl og vand. Find al praktisk info om kampen her.

Billetter til kampen kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til sidste grundspilskamp

24. februar 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

På fredag skyder vi foråret i gang på Aalborg Portland Park med et vigtigt opgør mod Hillerød Fodbold, og billetsalget til forårets to første kampe mod henholdsvis Hillerød Fodbold og Aarhus er i fuld gang på www.billet.aabsport.dk.

Men netop nu er der også åbnet for, at vores billetabonnenter kan sikre sig billetter til Betinia Ligaens sidste grundspilsrunde, der spilles lørdag 21. marts kl. 13.00 mod Esbjerg fB på Aalborg Portland Park. 

Billetsalget til kampen mod Esbjerg fB åbner for alle om 48 timer - torsdag 26. februar kl. 10.00 - på www.billet.aabsport.dk. 

Er du sæsonkortholder, er du som altid sikret billet til kampen uden at skulle foretage dig yderligere.

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter til kampen mod Esbjerg fB:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-Esbjerg fB
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er et billigere alternativ til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: En dag med Valdemar Møller - eksklusivt i AaB-appen

23. februar 2026 kl. 20:26 af Rasmus Estrup

På dette års træningslejr i Albir fulgte AaB TV 18-årige Valdemar Møller helt tæt gennem en hel dag, og du kan lige nu se det 12 minutter lange indslag i AaB-appen. Download appen med det samme via App Store eller via Google Play.

Foruden træning, måltider, behandling, hygge med holdkameraterne og quizaften bød dagen også på en prank fra nogle holdkammerater, der havde aftenen forinden havde lagt en hummer under Valdemar Møllers hovedpude. Oplev det hele i AaB-appen. 

Mere om AaB-appen
Via AaB’s app har du altid dit sæsonkort, dit billetabonnement eller dine billetter lige ved hånden, og appen gør det også nemmere for sæsonkortabonnenter at frigive eller videresende sin billet, så det nu kan klares på kun ti sekunder.

Du kan også gå på opdagelse i resultater og statistikker samt følge med i livescore under kampene Betinia Ligaen, ligesom du får nyheder fra AaB direkte i din app, så snart de publiceres, samt eksklusiv adgang til videoer som denne.

AaB-appen bruger LigaLogin. Det betyder, at hvis du tidligere har oprettet en konto på LigaLogin via 1-division.dk eller superliga.dk, kan du bruge det samme brugernavn og kodeord på AaB-appen uden at oprette en ny profil.

I forhold til billetter og sæsonkort, så vil din bruger på appen automatisk blive koblet sammen med vores billetsystem. Så hvis du anvender samme mailadresse på Ligalogin og billet.aabsport.dk, vil du kunne tilgå dine billetter og sæsonkort under ”Wallet” i appen.

Anvender du forskellige mailadresser, kan du under ”Konto” og ”Forbindelser” tilføje den mailadresse, som du bruger i billetsystemet og dermed nemt tilgå billetter og sæsonkort i AaB’s app. 

Navnet på appen er ganske enkelt AaB.

Find den på App Store eller Google Play med det samme.

Fredagsfest til forårspremieren

23. februar 2026 kl. 13:27 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Hillerød Fodbold

Spillerunde: 19
Spilledato: Fredag 27. februar
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 17.00
Dommer: Patrick Remon Gammelholm

Køb billetter til årets første kamp
Forårspremieren i Betinia Ligaen spilles på fredag kl. 19.00, hvor vi hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Hillerød Fodbold.

Køb i forsalg billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.

På fredag kan du også besøge billethuset på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30. Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Nordtribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30.

Info til tilhængere af Hillerød Fodbold
Efter aftale med Hillerød Fodbold vil det sædvanlige udebaneafsnit på 3F Tribunen være lukket på fredag.

Ønsker man som tilhænger af Hillerød Fodbold billet til kampen, kan man sende en mail til billet@aab-as.dk.

Fredagsfest med Happy Hour i fanzonen fra kl. 17.00
Opvarmningen til årets første kamp skydes i gang i fanzonen kl. 17.00, og frem til kl. 18.00 er der Happy Hour på øl/vand i Fanbaren.

Derudover spiller DJ Møgelmose fra scenen, og så kan man som altid også få ansigtsmaling eller dyste mod sine venner i bordfodbold, vores Goal Station eller på små Faxe Kondi-mål.

Du kan også sikre dig en lækker omgang aftensmad i fanzonen, hvor du blandt andet kan købe en Rasmus Wurst, Crispy Chicken fra Bogø og en ny lahmacun pizza. Sidstnævnte er en tyrkisk, stenovnsbagt pizza, som i en testperiode sælges i et begrænset udvalg i fanzonen og i bod 7 på Nordtribunen.

De to barer på Nordtribunen er desuden blevet opgraderet og kan nu servere et nyt udvalg af specialøl.

Som noget nyt kan du i bod 10 på Vesttribunen desuden også købes shots til kampen.

AaB Shoppen åbner kl. 17.00
Kig forbi AaB Shoppen på fredag og bliv klar til åres første kamp.

På fredag vil der være særlige kampdagstilbud, der kan findes både i foyeren og i fanzonen.

Begge steder åbner butikken kl. 17.00.

Hyldest af Frederik Børsting
Viceanfører Frederik Børsting spillede i sidste kamp i 2025 sin jubilæumskamp nummer 250 for AaB. Denne milepæl vil blive markeret umiddelbart inden kickoff på fredag. 

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af Nordtribunen kan børn fra kl. 17.30 også lægge puslespil eller lave tegninger, som man enten kan tage med hjem eller lægge i Theodors postkasse.

Ligeledes kan der i Theodors Familiezone også spilles subsoccer.

Klubbesøg af FK Alliancen og Gug Boldklub
På fredag går vores spillere på banen med børnespillere fra partnerklubberne FK Alliancen og Gug Boldklub.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Nordtribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed
'