AaB TV: På græs i Albir
Spillertruppen havde i dag træningslejrens første træningspas. Se et indslag fra dagens træning og hør fra cheftræner Steffen Højer forud for kampen i morgen mod islandske ÌBV Vestmannaeyja.
Vores spillere havde i dag rigtig græs under støvleknopperne for første gang i 2026, da træningslejrens to første træningspas fandt sted.
Se et indslag fra dagens første træning og hør fra cheftræner Steffen Højer, der blandt andet fortæller, hvad der arbejdes på i den kommende uge og kigger frem mod mandagens testkamp mod ÌBV Vestmannaeyja, der spilles på banerne ved Albir Garden Resort i morgen kl. 12.00.
Kampen livestreames på direktesport.dk. Det kræver et abonnement ved DirekteSport at se kampen.
Undervejs vil der være opdateringer fra AaB's officielle konto på X og Instagram. Efterfølgende følger et referat samt et sammendrag her på aabsport.dk.