Møller i spil i U/19-triumf – Jóhannsson på tavlen

1. april 2026 kl. 08:22 af Rasmus Estrup

Det danske U/19-landshold sikrede sig i går en plads ved sommerens U/19 EM-slutrunde, da danskerne i sidste EM-kvalifikationskamp ved Elite Round vandt 2-1 over Tjekkiet, mens Belgien, som Danmark inden kampen delte førstepladsen med, tabte til Letland. 

Både Bertil Grønkjær, Marcus Bonde og Valdemar Møller indledte opgøret mod Tjekkiet på bænken, hvorfra de i første halvleg kunne se tjekkerne bringe sig i front på hjemmebane.

Efter en times spil udlignede Danmark, og lige efter scoringen blev Valdemar Møller indskiftet til sin 20. ungdomslandskamp.

Det danske sejrsmål blev sat ind ti minutter før tid, og dermed er Danmarks U/19-landshold blandt de otte deltagere ved sommerens U/19 EM-slutrunde i Wales. Slutrunden afvikles fra 28. juni til 11. juli. 

Jóhannsson-scoring mod Marokko
Det islandske U/19-landshold spillede i går den tredje og sidste kamp ved en international venskabskampsturnering i Portugal.

Kampen i går mod Marokko endte med et islandsk nederlag på 2-1 trods en scoring af AaB Akademiets Helgi Hafsteinn Jóhannsson i 74. minut.

Helgi Hafsteinn Jóhannsson fik i går fuld spilletid i sin 11. ungdomslandskamp for hjemlandet.

Yderligere to runder fastlagt

31. marts 2026 kl. 15:30 af Brian Andersen

For AaB’s vedkommende drejer det sig om to fredagskampe hjemme på Aalborg Portland Park.

Dermed ser kampprogrammet for AaB’s vedkommende således ud:

Betinia Ligaen, 23. spillerunde – Lørdag 4. april kl. 14.00 – Middelfart Boldklub-AaB

24. runde – Fredag 10. april kl. 18.00 – Hobro I.K.-AaB

25. runde – Lørdag 18. april kl. 18.30 – AaB-Aarhus Fremad

26. runde – Torsdag 23. april kl. 19.00 – AaB-B.93

27. runde – Søndag 26. april kl. 16.00 – HB Køge-AaB

28. runde – Fredag 1. maj kl. 19.00 – AaB-Hobro I.K.

29. runde – Fredag 8. maj kl. 19.00 – AaB-Middelfart Boldklub

30. runde – 15., 16., 17. eller 18. maj – B.93-AaB

31. runde – 23., 24., 25. eller 26. maj – Aarhus Fremad-AaB

32. runde – Lørdag 30. maj kl. 15.00 – AaB-HB Køge

AaB har 28 point, B.93 28, Aarhus Fremad 27, Hobro I.K. 25, HB Køge 20 og Middelfart Boldklub 12 point.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Arnórsson i knebent U/21-nederlag til Frankrig

31. marts 2026 kl. 07:42 af Rasmus Estrup

Der var igen fuld spilletid til Nóel Atli Arnórsson, som sammen med hjemlandets U/21-landshold i går duellerede mod Frankrig på udebane i en U/21 EM-kvalifikationskamp. 

Franskmændene, der inden kampen lå nummer et i puljen med to point flere end Island på andenpladsen, vandt mandagens kamp 2-1. Island var ellers tæt på at snuppe et point til sidst, men overliggeren stod i tillægstiden i vejen for islændingene. 

Island ligger i skrivende stund på andenpladsen i U/21 EM-kvalifikationspuljen med 11 point efter syv kampe. Frankrig topper puljen med 16 point efter seks kampe, mens Schweiz er på tredjepladsen med 11 point efter seks kampe.

Kampen i går var Nóel Atli Arnórssons 23. ungdomslandskamp, hvoraf de syv har været for U/21-landsholdet.

Tags på denne nyhed

Faninfo: Påskekamp i Middelfart

30. marts 2026 kl. 10:43 af Rasmus Estrup

Navn: Middelfart Sparekasse Stadion
Kapacitet: 2.800

Billetpriser:

Billetpriser forsalg:
Voksne fra 18 år - 80 kr. inkl. billetgebyr
Pensionister (65 år og opefter) - 45 kr. inkl. billetgebyr
Børn til og med 18 år - Gratis (begrænset antal billetter) 

Billetpriser i døren eller online på kampdagen:
Voksne fra 18 år - 90 kr. inkl. billetgebyr
Pensionister (65 år og opefter) - 50 kr. inkl. billetgebyr
Børn til og med 18 år - Gratis (begrænset antal billetter)

Billetter kan købes på https://boldbillet.dk/show/team/middelfart

For kørestolsbrugere anbefales indgangen i hjemmeholdets afsnit, uanset klubtilhør. Der er handicapparkering umiddelbart ved indgangen, og indgang via port med bedre adgangsforhold. 

Der er handicaptoilet umiddelbart inden for indgangen i forbindelse med udsalgsstedet. Toiletdøren åbnes med trykknap på højre side af døren. 

Transport til og fra Middelfart 

Fælles: 
AaB Support Club arrangerer bustur til kampen. Tilmeld dig og læs mere her: https://aabsupportclub.mento.club/

På egen hånd:
Adresse: Adlerhusvej 3, 5500 Middelfart 

Tog/bus:
Stadion ligger ca. 15 minutters gang fra stationen.

Parkeringsforhold:
Parkering kan ske i området. Der er fine parkeringsmuligheder omkring Clay Keramikmuseum, Kitzchen Food Court samt på parkeringspladserne omkring stadion. 

Mad og drikke i udebaneområde:
Fadøl 1 stk.: 50 kr. 
Fadøl 6 stk.: 250 kr.
Sodavand: 25 kr. 
Kildevand: 25 kr. 
Kaffe/kakao: 20 kr. 
Frankfurter med brød: 50 kr.
Ølholder (pap): 10 kr.  

Vi takker alle medrejsende AaB-fans for den talstærke støtte på udebane gennem hele sæsonen.

Tags på denne nyhed

Kelvin John indskiftet i tanzanisk 6-0-sejr

30. marts 2026 kl. 07:52 af Rasmus Estrup

Kelvin John opnåede i går sin 11. A-landskamp for hjemlandet, da han i 71. minut kom på banen i Tanzanias anden kamp ved venskabskampsturneringen FIFA Series.

Tanzania vandt kampen, der blev spillet i Rwanda, med 6-0 over Macao. Stillingen var 4-0, da Kelvin John kom ind. 

Tags på denne nyhed
'