AaB Shoppen åbner fysisk butik i Gravensgade

16. oktober 2025 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Den nye butik, som er placeret 20 meter fra springvandet i Bispensgade, vil have åbent frem til jul, og udvalget vil spænde mellem alt fra den seneste kollektion af spillertøj fra Macron, en ny casualwear-kollektion, der fejrer AaB’s 140 års fødselsdag, og merchandise til fans i alle aldre. 

Udover gode tilbud og faste rabatter til sæsonkortholdere, vil der løbende blive tilføjet nye varer til sortimentet i butikken, ligesom der også vil være forskellige kampagner med ekstra gode priser og særlige varer, som kun fås i den fysiske butik. 

I butikken vil det være muligt at få spillernavne trykt på sin AaB-trøje, og der vil være gode priser på spiller- og Macron-tøj fra tidligere sæsoner i butikkens outlet-sektion.

Løbende er der mulighed for at møde AaB’s spillere i butikken, og vores maskot Theodor kigger også jævnligt forbi Gravensgade.

Åbningstiderne vil de første tre uger være som følger:
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16

Fra mandag 17. november vil der være åbent:
Mandag-fredag: 10-18
Lørdag: 10-16
(Åbent hver søndag i december fra kl. 10-16)

Fra mandag 15. december t.o.m. tirsdag 23. december
Mandag-fredag: 10–19
Lørdag-søndag: 10-16

Følg med på AaB's og AaB Shoppens sociale medier i dagene frem til åbningen, hvor vi løbende vil løfte sløret for gode tilbud og spændende varer i den nye AaB Shoppen i Gravensgade 1.

Tags på denne nyhed

Fire AaB’ere i landsholdsaktion i går

15. oktober 2025 kl. 08:58 af Rasmus Estrup

Nóel Atli Arnórsson fik fuld spilletid, da det islandske U/21-landshold i går besejrede Luxembourg i en EM-kvalifikationskamp.

Islændingene, der var på hjemmebane, vandt opgøret 2-1 og ligger nu på fjerdepladsen i EM-kvalifikationspuljen med fem point efter fire kampe.

19-årige Nóel Atli Arnórsson rundede i går 20 ungdomslandskampe for Island. Fire af kampene har været for U/21-mandskabet.

Møller indskiftet i sejr over Portugal
Valdemar Møller indledte i går en U/19-venskabskamp mod Portugal på bænken, men blev indskiftet i 70. minut, hvor danskerne førte 3-2.

U/19-landsholdet vandt kampen 4-2, og opgøret var Valdemar Møllers 14. ungdomslandskamp i alt – den femte for U/19-landsholdet.

Tcacenco startede inde mod Bulgarien
Christian Tcacenco opnåede i går sin syvende U/19-landskamp for Moldova, da han var med fra start i en venskabskamp mod Bulgarien.

Moldova tabte opgøret 2-0, og Christian Tcacenco blev udskiftet efter 62 minutter ved stillingen 1-0.

Bertelsen på mål i U/17-nederlag
Villads Bertelsen fra AaB Akademiet vogtede buret, da U/17-landsholdet i går spillede den tredje og sidste gruppekamp i denne del af EM-kvalifikationen.

Modstanderen var Spanien, som på hjemmebane besejrede danskerne 4-0. Dermed tog Spanien puljens førsteplads, mens det danske U/17-landshold endte på andenpladsen, hvilket stadig giver en plads til næste del af EM-kvalifikationen, som spilles til foråret.

Villads Bertelsen er nu noteret for ni ungdomslandskampe, hvor de fire har været for U/17-landsholdet.

AaB TV: AaB-træning med ASC Junior

14. oktober 2025 kl. 16:11 af Rasmus Estrup

40 af medlemmerne af ASC Junior fik i dag en unik efterårsferieoplevelse, da vi sammen med Faxe Kondi, Arbejdernes Landsbank og AaB Support Club havde inviteret til ASC Juniortræning. 

Efter at have overværet førsteholdets træning fik de unge supportere mulighed for at spille kamp med og mod AaB-spillerne. 

Efterfølgende var der autografskrigning og uddeling af goodiebags med gaver fra Faxe Kondi og Arbejdernes Landsbank. 

Tags på denne nyhed

En halvleg til Hvistendahl i sejr mod Tjekkiet

13. oktober 2025 kl. 09:49 af Brian Andersen

Det skete i Prag, hvor værterne blev besejret efter en dansk scoring i det 49. minut.

Johan Hvistendahl blev indskiftet i pausen af søndagens testkamp.

Tags på denne nyhed

Faninfo: Fredagskamp på Amager mod B.93

12. oktober 2025 kl. 17:00 af Rasmus Estrup

Stadion: Sundby Idrætspark (Englandsvej 61, 2300 København) 
Kapacitet: 7.200 
Placering udebaneafsnit: Udebanefans (Indgangen via Irlandsvej på højre side af hovedtribunen) 

Portene åbner normalt cirka 1 time før kampstart. 

Billetter: 
AaB og B.93 anbefaler, at du køber din billet på forhånd online via billet.b93.dk, da det gør din og alle andres adgang hurtigere og mere effektiv.  

Priser: 
Børn (3-15 år): 50 kr. (ekskl. gebyr)  
Voksen (16+ år): 93 kr. (ekskl. gebyr)  
Pensionister (67 år+): 50 kr. (ekskl. gebyr).. 

Billetter kan også købes ved de enkelte indgange, men kun med MobilePay eller betalingskort. Der tages ikke imod kontanter.  

‍Adgang med dyr er ikke tilladt 
‍Dyr, som for eksempel hunde, har ikke adgang til Sundby Idrætspark i forbindelse med B.93’s hjemmekampe. Dog er fører- og servicehunde for handicappede naturligvis velkomne. 

Transport til og fra kampen 

Fælles: 
AaB Support Club arrangerer bustur til kampen til en yderst favorabel pris. Det er muligt at tilmelde sig som både medlem og ikke-medlem af ASC. Læs mere her. 

Kør selv og parkering: 
Adresse: Englandsvej 61, 2300 København

Planlæg din rejse via Google Maps: https://maps.app.goo.gl/vA94SQxR47NFhic9A 

‍Offentlig transport 

Metro 
‍Den grønne linje (M1) til Sundby Station, hvorfra det tager cirka ti minutter at gå til Sundby Idrætspark. 

Bus 
Linje 33 stopper på Englandsvej og bus 78 på Irlandsvej, begge få minutter fra stadion. 

Bil 
Fra Indre by tager det cirka ti minutter at køre til Sundby Idrætspark, afhængigt af trafikken.  

Parkeringspladsen findes ved indkørslen til Sundby Idrætspark bag hovedtribunen. 

Alternativt kan der parkeres langs Englandsvej, Sundbyvestervej eller på Sundbybadets parkeringsplads. 

B.93 anbefaler, at du tjekker Københavns Kommunes hjemmeside for nærmere beskrivelser af eksempelvis priser og parkeringszoner. 

‍Cykel 
Fra Amagerbrogade drejer du mod syd, når du kommer til Englandsvej. 

Fra Peder Lykkes vej drejer du mod syd, når du kommer til Englandsvej. 

Kommer du fra øst, kan du via Ingolfs Allé og mange andre mindre veje finde til Sundby Idrætspark. 

Der er masser af cykelparkeringsmuligheder omkring Sundby Idrætspark. 

Cykler må ikke parkeres inde på stadion. 

‍Adgang for kørestolsbrugere, handicappede og eventuel ledsager 
Det er muligt at komme ind i Sundby Idrætspark med kørestol, el-scooter og minicrosser.  

Kørestolsbrugere har adgang via indgangen på Englandsvej. 

Kørestolsbrugere og handicappede betaler normalpris for billetten. 

Hvis du har en ledsager med, kommer vedkommende gratis ind og kan sidde ved siden af dig undervejs i kampen. 

Du behøver ikke vise dokumentation for din brug af kørestol ved indgangen. 

Du må gerne bære udeholdets trøje og merchandise på og ved hovedtribunen i Sundby Idrætspark. 

Hvis du er gangbesværet, kan du få plads på tribunen, og din ledsager kan sidde ved siden af undervejs i kampen. Vi anbefaler at komme i god tid før kampstart, gerne en time før, men vi finder altid plads på tribunen eller andet sted til dig. 

Spørg gerne en af hjælperne med veste på, hvor du kan sidde, hvis det ser trængt ud. 

Toiletfaciliteterne (herunder et handicaptoilet) er i forhold til indgangen placeret i den modsatte ende af Sundby Idrætspark.  

Bemærk! En del af adgangsvejen frem til toiletfaciliteterne foregår på græs og indeholder rampehældninger på op til otte procent. 

Hvis du har spørgsmål om adgangsforholdene for kørestolsbrugere og handicappede, er du altid velkommen til at skrive til Team & Operations Manager Jeppe Wermuth på jeppe@b93cph.dk

AaB takker jer alle for den flotte støtte på udebane og ønsker alle en god kamp. 

Tags på denne nyhed
'