Deltag i AaB Shoppens Skattejagt

12. november 2025 kl. 12:30 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Aalborg City, Solo Grafisk og AV Center inviterer AaB Shoppen til skattejagt. Det er gratis at deltage, og finder du frem til skatten, venter der en præmie fra AaB Shoppen.  

Skattejagten foregår ved, at man henvender sig hos personalet i AaB Shoppen i åbningstiden lørdag 15. november eller lørdag 29. november. Her vil man få udleveret et skattekort, så skattejagten kan begynde. På selve skattekortet står der yderligere instruktioner. 

AaB Shoppens Skattejagt er lavet i samarbejde med AV Center, Solo Grafisk og Aalborg City.  

Adresse: AaB Shoppen, Gravensgade 1, 9000 Aalborg 

Åbningstiderne t.o.m. lørdag 22. november: 
Torsdag: 10-18 
Fredag: 10-18 
Lørdag: 10-16 

Fra mandag 24. november vil der være åbent: 
Mandag-fredag: 10-18 
Lørdag: 10-16 
(Åbent hver søndag i december fra kl. 10-16) 

Fra mandag 15. december t.o.m. tirsdag 23. december 
Mandag-fredag: 10–19 
Lørdag-søndag: 10-16 

Tags på denne nyhed

Future Cup-opgør i Viborg kl. 13.00

12. november 2025 kl. 08:33 af Rasmus Estrup

Efter en 3-0-sejr over FC Fredericia i den første Future Cup-kamp i denne sæson gælder det i dag sæsonens andet opgør i Future Cup, når vi gæster Viborg F.F. kl. 13.00.

Med i truppen til dagens kamp er følgende 17 spillere:

2 Mikkel Kallesøe, 8 Alexander Håpnes, 15 Cornelius Olsson, 18 Andreas Maarup, 23 Markus Kaasa, 25 Frederik Børsting, 26 Marcus Bonde, 32 Christian Tcacenco, 35 Eugene Amankwah, 39 Bertram Skovgaard og 40 Bertil Grønkjær samt akademispillerne Benjamin Pihl, Helgi Hafsteinn Johannsson, Victor Fjeldgaard, William Thomsen, Elias Christiansen og Marinus Bach Pedersen. 

Kampen spilles på Viborg F.F.'s træningsanlæg på Rughavevej 39B, 8800 Viborg.

Tags på denne nyhed

Nederlag mod OB i U/17 Ligaen

12. november 2025 kl. 07:51 af Rasmus Estrup

AaB Akademiets U/17-mandskab var i går i aktion på Hornevej, hvor holdet mødte rækkens tredjeplads, OB. 

Første halvleg begyndte intenst med mange nærkampe, men de første 45 minutter forløb uden scoringer.

Det duelprægede spil fortsatte efter pausen, og 14 minutter inde i anden halvleg fik gæsterne et straffespark. Villads Bertelsen reddede forsøget i første omgang, men OB-skytten var først over returen, som han sparkede i mål til 1-0 for gæsterne. 

Den fynske føring blev udbygget til 2-0 20 minutter før tid, og trods en god arbejdsindsats fra de bolsjestribede spillere endte 2-0 også med at være slutresultatet. 

Efter tirsdagens nederlag er vores akademihold på tiendepladsen i U/17 Ligaen med ti point efter 11 kampe. Næste U/17 Ligakamp spilles lørdag 22. november mod Esbjerg fB på Hornevej.

Tags på denne nyhed

Kom til Halstørklædedag til årets sidste hjemmekamp

11. november 2025 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

Der er kun én hjemmekamp tilbage i 2025, og den fløjtes op lørdag 22. november kl. 14.00 mod Kolding I.F. 

Til opgøret holder vi Partnerklubbernes Dag, hvor vi blandt andet hylder Årets Partnerklub, Årets Frivillig og Årets Holdkammerat, og fanzonen er fuld af aktiviteter fra kl. 11.30. 

Derudover holder vi igen i år også Halstørklædedag til årets sidste hjemmekamp. Derfor opfordrer vi alle fans til at tage et halstørklæde med til kampen og ikke mindst løfte det over hovedet, når der synges med på "Som Ramt af Lynet" lige inden kickoff, så vi kan få skabt den bedst mulige ramme om kampen. 

Gør som flere end 8.500 andre og køb billet på www.billet.aabsport.dk. 

Har du ikke et AaB-halstørklæde, så kig forbi AaB Shoppen i Gravensgade fra torsdag til lørdag i denne og næste uge, eller besøg AaB Shoppens butikker på Aalborg Portland Park lørdag 22. november.

Tags på denne nyhed

Kelvin John er udtaget til Tanzanias A-landshold

11. november 2025 kl. 12:33 af Rasmus Estrup

Den 22-årige offensivspiller, som i denne sæson er vores topscorer i Betinia Ligaen med syv mål, rejser med Tanzanias A-landshold til Egypten, hvor der fredag aften venter en venskabskamp mod Kuwait. 

Kelvin John har indtil videre spillet seks A-landskampe og seks ungdomslandskampe for hjemlandet. Hans seneste landsholdsudtagelse var i marts i år, mens hans seneste optræden for Tanzanias landshold var i marts 2024.

Tags på denne nyhed
'