AaB TV: Årets Holdkammerat i partnerklubberne i 2025

16. november 2025 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

I forbindelse med Partnerklubbernes Dag på søndag hylder vi ikke bare alle vores nordjyske partnerklubber. I samarbejde med Aalborg Lufthavn har vi også kåret Årets Holdkammerat på tværs af alle partnerklubber. 

Blandt mange rigtig gode kandidater var det i år 12-årige Frederik Hougaard fra RKG Fodbold, der løb med titlen, fordi Frederik altid møder smilende op til træning og kamp, altid er god for en kæk bemærkning og ikke mindst sørger for, at alle på holdet bliver en del af fællesskabet. 

Tidligere i denne uge var Frederik Børsting og Mads Bomholt derfor en tur forbi Klarup for - i samarbejde med Frederik Hougaards holdkammerater, træner og Aalborg Lufthavn - at overraske Frederik Hougaard med titlen som Årets Holdkammerat. 

Sammen med titlen følger et rejsegavekort fra Aalborg Lufthavn på en værdi af 5.000 kr. til en fodboldrejse. Derudover får Frederik Hougaard sammen med sine holdkammerater en unik fodboldoplevelse til en hjemmekamp på Aalborg Portland Park, ligesom Frederik Hougaard på lørdag får mulighed for at råbe vores startopstillingen op, når vi møder Kolding I.F. kl. 14.00. 

Flere end 9.000 har billet til lørdagskampen på Aalborg Portland Park, og du kan købe din billet på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Landskampe for fire AaB’ere i går

16. november 2025 kl. 07:21 af Rasmus Estrup

Kelvin John var med fra start og fik 70 minutters spilletid, da Tanzanias A-landshold i går mødte Kuwait i en venskabskamp i Egypten. 

Tanzania indledte kampen godt og var foran 2-0 ved pausen, men Kuwait fik i anden halvleg vendt det hele på hovedet med fire mål inden det 70. minut, hvor Kelvin John blev udskiftet.

Tanzania fik pyntet på stillingen med en reducering til slutresultatet 4-3 i 87. minut. 

Møller indskiftet i nederlag mod Sverige
Det danske U/19-landshold spillede i går den anden EM-kvalifikationskamp i denne landsholdstermin, hvor det denne gang blev til et 1-0-nederlag mod Sverige.

Valdemar Møller sad på bænken fra start, og han kunne se til udefra, da svenskerne bragte sig foran i 56. minut. Seks minutter senere kom AaB-spilleren på banen, men kvalifikationskampen endte med et nederlag. 

Dermed ligger det danske U/19-landshold på tredjepladsen i EM-kvalifikationspuljen med tre point før den sidste puljekamp mod Schweiz på udebane på tirsdag. Schweiz topper puljen med seks point, mens Sverige er på andenpladsen med tre point ligesom danskerne.

Kampen i går var Valdemar Møllers 16. ungdomslandskamp for Danmark. Den syvende på U/17-landsholdet.

Ungdomslandsholdsdebut til Magnus Bak
Akademispiller Magnus Bak fik i går ungdomslandsholdsdebut, da han blev skiftet ind for U/17-landsholdet, som vandt 1-0 over Tyskland i en venskabskamp i Spanien.

Magnus Bak indledte – ligesom holdkammeraterne Villads Bertelsen og Daryosh Popalzai – kampen på bænken, men blev skiftet ind i 74. minut til sin første kamp i nationaldragten.

Danskernes sejrsmål blev scoret i 20. minut, og hverken Villads Bertelsen eller Daryosh Popalzai blev indskiftet.

U/17-landsholdet møder Tyskland i en ny venskabskamp på tirsdag.

Vestergaard startede inde i U/16-remis mod Tyskland
Også U/16-landsholdet mødte Tyskland i en venskabskamp i spanske Marbella i går, og her var Frederik Vestergaard fra AaB Akademiet med i startopstillingen.

U/17-landsholdet kom foran allerede i andet minut, men efter 48 minutters spil udlignede tyskerne til slutresultatet 1-1. 

Frederik Vestergaard blev udskiftet i 68. minut, og han er nu noteret for to ungdomslandskampe for Danmark.

U/16-landsholdet spiller også en ny venskabskamp mod Tyskland på tirsdag.

AaB TV: Øster Han Herred er nomineret til Årets Partnerklub

15. november 2025 kl. 08:55 af Rasmus Estrup

Til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, som afholdes, når vi om en uge får besøg af Kolding I.F., skal vi blandt andet have kåret Årets Partnerklub i AaB i 2025 i samarbejde med Unisport.

De tre nominerede til Årets Partnerklub er Øster Han Herred, Aabybro I.F. og Aalborg Chang.

I dette indslag kan du høre nærmere om Øster Han Herred, der opstod for ti år siden, og i dag er et samarbejde for spillere i de fire byer Brovst, Halvrimmen, Tranum og Skovsgård. 

Vinderen af Årets Partnerklub offentliggøres til Partnerklubbernes Dag, hvor vi også skal kåre Årets Frivillig i samarbejde med Arbejdernes Landsbank samt hylde Årets Holdkammerat i samarbejde med Aalborg Lufthavn.

Flere end 9.000 har billet til næste uges kamp mod Kolding I.F., der fløjtes op lørdag 22. november kl. 14.00. Køb din billet til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Sejre for Arnórsson og Hvistendahl

14. november 2025 kl. 08:25 af Rasmus Estrup

19-årige Nóel Atli Arnórsson fik i går fuld spilletid for Islands U/21-landshold, der på udebane vandt 3-1 over Luxembourg i EM-kvalifikationen. 

Med sejren er Islands U/21-landshold i skrivende stund på andenpladsen i sin EM-kvalifikationspulje med otte point efter fem kampe.

Kampen i går var Nóel Atli Arnórssons 21. ungdomslandskamp for Island - den femte for U/21-landsholdet.

Hvistendahl startede inde mod Sverige
Det danske U/18-landshold var også i kamp i går, hvor holdet mødte Sverige i en venskabskamp, og med fra start var akademispiller Johan Hvistendahl, der rundede 30 ungdomslandskampe for Danmark.

Johan Hvistendahl spillede de første 45 minutter, og blev udskiftet ved pausestillingen 1-0 til Danmark. Danskerne vandt venskabskampen 2-1. 

Af Johan Hvistendahls 30 ungdomslandskampe har de seks været for U/18-landsholdet, der spiller en ny venskabskamp på søndag mod Polen.

AaB’s nye julesweater er landet

13. november 2025 kl. 13:50 af Rasmus Estrup

Årets røde julesweater prydes af jule- og Aalborg-motiver, et broderet AaB-logo samt teksten fra fansangen ‘’Klubben Fra Det Kolde Nord - Der Hvor Kærligheden Gror", der figurerer hen over brystet. Som en ekstra lækker detalje er teksten henover brystet ligeledes broderet. 

Julesweateren fås fra størrelserne 5-6 år op til 4XL. 

Årets julesweater koster 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn, og den kan altså købes nu på www.aabshoppen.dk og hos AaB Shoppen i Gravensgade. 

AaB-julesok for 49 kr.
Sammen med årets julesweater lancerer vi i dag også et rigtig godt tilbud på en AaB-julesok. 

Indtil søndag 29/11 kan julesokken blive din for kun 49 kr. (normalpris 149 kr.).

Julesokken fås både online og i AaB Shoppen i Gravensgade.

Find hele udvalget af julevarer på AaB Shoppen her.

Læs mere om AaB Shoppens fysiske butik i Gravensgade her.

Tags på denne nyhed
'