Melker Widell og Oliver Ross har besøgt Baglandet Aalborg, som via Hele Nordjyllands Håndsrækning har modtaget en donation på 22.500 kr. fra AaB, Macron og Arbejdernes Landsbank gennem salget af sidste sæsons håndsrækningstrøje.
Gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning donerer AaB, Macron og Arbejdernes Landsbank 100 kr. pr. solgt håndsrækningstrøje til et godt formål.
Salget af sidste sæsons håndsrækningstrøje var dedikeret Baglandet Aalborg, som har modtaget en donation på 22.500 kr.
Oliver Ross og Melker Widell var i sidste uge forbi Baglandet Aalborg for at møde folkene bag og husets brugere.
Baglandet Aalborg er et netværkstilbud for nuværende og tidligere anbragte, som gennem Baglandet får mulighed for at udbygge sit netværk og blive en del af et fællesskab, der har til formål at give dem troen tilbage på sig selv og sine medmennesker samt støtte og motivere til uddannelse.
Donationen fra Hele Nordjyllands Håndsrækning går til en weekendtur til Legoland for Baglandets tilknyttede familier.
Se et indslag fra vores besøg hos Baglandet Aalborg i videoen øverst, hvor du både kan høre fra Melker Widell og socialrådgiver i Baglandet Aalborg, Sabrina Christensen.