Jimenez i karantæne på søndag

31. marts 2025 kl. 11:04 af Rasmus Estrup

I slutningen af første halvleg i fredagens nederlag mod Viborg F.F. modtog Mylian Jimenez sin syvende advarsel i sæsonen, hvilket bragte ham op på 39 karantænepoint i alt.

Dermed er hollænderen i karantæne, når vi søndag kl. 16.00 spiller på udebane mod Vejle Boldklub i anden runde af 3F Superligaens kvalifikationsspil. 

22-årige Mylian Jimenez, der har afsonet én karantænedag tidligere i sæsonen, er indtil videre noteret for 26 AaB-kampe. Han vil igen være til disposition for cheftræner Menno van Dam, når vi fredag 11. april tager imod Lyngby Boldklub hjemme på Aalborg Portland Park. Billetter til det opgør kan købes på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Spillere undskylder for utidigt natklubbesøg

31. marts 2025 kl. 10:15 af Brian Andersen

AaB’s førsteholdstrup var lørdag aften samlet til en middag på en restaurant i Aalborg. De tre førnævnte spillere valgte efterfølgende at fortsætte turen i byen.

AaB’s sportsdirektør James Gow udtaler:

- I en meget vigtig fase af turneringen er det naturligvis hverken professionelt eller god dømmekraft, de tre spillere i fællesskab har udvist ved ikke at gå hjem rettidigt. Det er simpelthen ikke det signal, vi som klub ønsker at sende.

- Vi er skuffede over episoden og har tydeliggjort for de tre spillere, at vi forventer mere af dem i forhold til at træffe korrekte beslutninger, og hændelsen har selvfølgelig haft en konsekvens, som vi har håndteret internt, konstaterer James Gow.

- Jeg er glad for, at Andres, Isak og Travis erkender, at de i dette tilfælde har taget en dårlig beslutning, hvilket de også her til morgen har undskyldt over for holdkammeraterne og staben, fortæller James Gow.

I en fælles udtalelse fra Andres Jasson, Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes lyder det:

- Det var fra vores side tale om dårlig dømmekraft, for vi burde selvfølgelig være gået hjem, da arrangementet på restauranten sluttede, og det har vi også undskyldt over for både staben og vores holdkammerater, og det vil vi også gerne undskylde over for fansene og alle øvrige, der har en tilknytning til AaB. Vi kan garantere, at det ikke kommer til at gentage sig, og nu ønsker vi bare at fortsætte det hårde arbejde på træningsbanen, så vi i fællesskab kan få hentet nogle sejre på banen. Aalborg har taget godt imod os alle, og vi føler os hjemme her, og det betyder meget for os at spille for AaB, så derfor skal vi også leve op til de standarder, som klubben forventer af os.

AaB mødte fredag aften Viborg F.F. og har næste kamp på søndag eftermiddag mod Vejle Boldklub, hvor de tre spillere står til rådighed for cheftræner Menno van Dam.

Vedrørende hændelsen vil Andres Jasson, Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes ligesom James Gow være tilgængelig for medierne umiddelbart efter dagens træning.

Tags på denne nyhed

AaB forlænger med U/17-landsholdsspiller

30. marts 2025 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Højre back Johan Hvistendahl, der optræder på AaB’s U/17 Ligahold, kom som U/13-spiller til AaB Akademiet fra partnerklubben Nibe Boldklub. 

Johan Hvistendahl er en powerfuld spiller med stor fysisk kapacitet. Han er duelstærk og dygtig i gennembrudsspillet, og indtil videre har han spillet 24 ungdomslandskampe fordelt på U/16- og U/17-landsholdet.

Tags på denne nyhed

Hyldest af æresmedlem Anders Kristensen

29. marts 2025 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

I søndags gik æresmedlem Anders Kristensen bort efter kort tids sygdom i en alder af 94 år. 

I AaB bestred Anders Kristensen fra 1970 og i de følgende år både rollen som holdleder, som formand for ungdomsafdelingen og formand for ynglingeafdelingen.

Snart blev han også valgt til bestyrelsen i AaB af 1885, hvor han efter ti års bestyrelsesarbejde, heraf syv år som næstformand, i 1986 overtog formandsposten.

Formand var han i første omgang indtil 1990, ligesom Anders Kristensen igen sad som formand i perioden 1994-2000. Dermed var Anders Kristensen også i en årrække en del af bestyrelsen i AaB A/S.

23. marts 2000 blev Anders Kristensen udnævnt som æresmedlem i AaB, hvilket kun er sket for 15 personer i klubbens historie siden 1885. Ligeledes har Anders Kristensen modtaget Dansk Boldspil-Unions sølvnål.

I går deltog hele Aalborg Portland Park i at hylde og mindes Anders Kristensen med klapsalver, og du kan se momentet i videoen øverst.  

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Viborg F.F. 0-4

29. marts 2025 kl. 06:05 af Rasmus Estrup

Se TV3 Sports sammendrag af fredagens 4-0-nederlag mod Viborg F.F. i videoen øverst. 

Gæsterne bragte sig foran efter 20 minutter, da Thomas Jørgensen dukkede op til Serginhos indlæg til bagstolpen, og efter et par annullerede AaB-mål på grund af offside og en arm på bolden, udbyggede Serginho til 2-0 inden pausen efter skarpe driblinger i AaB-feltet. 

Efter pausen fik Viborg F.F. en scoring annulleret, da Renato Junior begik frispark på Melker Widell i opspillet, men i 64. minut scorede Yonis Njoh til 3-0. 

I sidste sekund lukkede Charly Nouck kampen med målet til 4-0 efter en soloaktion på venstrekanten. 

Tags på denne nyhed
'