Wichmann før sæsonens sidste kamp

23. maj 2025 kl. 15:21 af Rasmus Estrup

I morgen afsluttes sæsonen i 3F Superligaen med et opgør på udebane mod Lyngby Boldklub, der ligesom os rykker ned i NordicBet Ligaen i næste sæson. 

Inden kampen, der fløjtes i gang kl. 15.00, kan du i dette interview høre fra cheftræner Kristoffer Wichmann, der håber, at vi i morgen kan levere en indsats, som kan gøre fansene stolte. 

Du kan finde al praktisk info om, hvordan du kan støtte AaB i udebaneafsnittet på Lyngby Stadion ved at klikke her. 

U/18-landsholdsmålmand forlænges til udgangen af 2027

23. maj 2025 kl. 14:15 af Brian Andersen

Bertil Grønkjær kom i 2019 til AaB Akademiet fra partnerklubben Aalborg Chang.

AaB’s sportsdirektør James Gow udtaler:

- I AaB har man i mange år været dygtige til at udvikle gode målmænd, og Bertil Grønkjær er seneste eksempel på dette.

- Det er en hjørnesten i vores sportslige strategi at prioritere akademiet, hvorfor en forlængelse med Bertil har været vigtig for os, fastslår James Gow.

- Især i de seneste måneder har Bertil gennemgået en enormt positiv udvikling. Han er en moderne keeper, som inklusive sin mentalitet er stærk i alle aspekter af målmandsspillet, og så elsker han AaB. Derfor har det også været vigtigt at sikre en ny aftale, så Bertil kan fortsætte med at udvikle sig i vores miljø, siger James Gow.

Bertil Grønkjær er indtil videre noteret for 15 ungdomslandskampe for Danmark.

Tags på denne nyhed

AaB indgår aftale med U/17-målmand

22. maj 2025 kl. 18:15 af Rasmus Estrup

Førsteårs U/17-målmand Marinus Bach Pedersen er en aggressiv og modig keeper, der er stærk i en-mod-en-situationer. Den taktisk stærke keeper kom til AaB Akademiet fra partnerklubben RKG Klarup som U/14-spiller. 

Marinus Bach Pedersen blev i efteråret udtaget til en træningssamling med U/16-landsholdet, og i dette forår fik han debut på AaB Akademiets U/19 Ligahold. 

Tags på denne nyhed

Dybdahl Erhvervstøj er ny bronzepartner i AaB

22. maj 2025 kl. 13:35 af Rasmus Estrup

Aftalen indebærer blandt andet, at AaB’s ansatte bærer jakkesæt leveret af Dybdahl Erhvervstøj på Aalborg Portland Park på kampdage, mens Dybdahl Erhvervstøj blandt andet får eksponering på LED-banderne på Aalborg Portland Park samt hospitality-muligheder til AaB’s hjemmekampe.   

Derudover bliver Dybdahl Erhvervstøj, der holder til i Brønderslev, også en del af AaB Netværket. 

- AaB er et flagskib i Nordjylland, og som en lokal, nordjysk virksomhed vil vi meget gerne bakke op om klubben. Derfor glæder vi os meget over dette samarbejde, og vi ser frem til også at få skabt en masse gode relationer med dygtige virksomheder gennem AaB Netværket, ligesom vi ser frem til gode oplevelser på Aalborg Portland Park, siger Kim Dybdahl, direktør i Dybdahl Erhvervstøj.

AaB's salgschef, Kasper Bødker, supplerer: 

- Vi er taknemmelige for fortsat at mærke god opbakning fra erhvervslivet, og det glæder os, at vi kan indgå et nyt samarbejde med en lokal virksomhed som Dybdahl Erhvervstøj, som vi ser frem til også at få med i AaB Netværket, siger Kasper Bødker. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: 300 partnere til AaB Cup 2025

21. maj 2025 kl. 15:09 af Rasmus Estrup

Fællesskab, sammenhold og fodbold var i fokus på Aalborg Portland Park mandag, hvor ca. 300 partnere deltog i første udgave af AaB Cup på Aalborg Portland Park, der blev afholdt i samarbejde med Faxe Kondi. 

24 hold bestående af vores samarbejdspartnere deltog således i turnering, der blev afholdt på Aalborg Portland Park, inden græstæppet bliver udskiftet her i sommerpausen. 

Søndagens resultat til trods matchede stemningen det gode vejr, og finalen endte med en drabelig duel mellem Sparekassen Danmark og BDO, og her var det Sparekassen Danmark, der trak sig sejrrigt ud, mens BDO måtte tage til takke med et sæt sølvmedaljer. Bronzemedaljerne tog Mæglerhuset sig af. 

I dette indslag kan du høre fra Michael Tuxen Boll, administrerende direktør i AaB, Brian Bundgaard, pensionschef i Howden, og Rikke Mølgaard, administrerende direktør i Musikkens Hus. 

Tags på denne nyhed
'