Ændringer til opstartsprogram

26. juni 2025 kl. 11:22 af Brian Andersen

Dermed ser den resterende del af forberedelserne samt de indtil videre placerede turneringskampe ud som følger:

Testkamp – Lørdag 28. juni kl. 12.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

Testkamp – Fredag 4. juli kl. 15.30 – Hillerød Fodbold-AaB (Hillerød Stadion)

Testkamp – Tirsdag 8. juli kl. 13.00 – B.93-AaB (Nyborg Stadion)

Testkamp – Lørdag 12. juli kl. 12.00 – Viborg F.F.-AaB

Betinia Ligaen, 1. spillerunde – Lørdag 19. juli kl. 14.00 – Kolding I.F.-AaB

2. runde – Lørdag 26. juli kl. 14.00 – Hillerød Fodbold-AaB

3. runde – Fredag 1. august kl. 19.00 – AaB-Hobro I.K.

Oddset Pokalen – 6., 7. eller 8. august – Lodtrækning 8. juli

Betinia Ligaen, 4. runde – Søndag 10. august kl. 16.00 – HB Køge-AaB

5. runde – Fredag 15. august kl. 19.00 – AaB-AC Horsens

6. runde – Tirsdag 19. august kl. 19.00 – Esbjerg fB-AaB

7. runde – Fredag 22. august kl. 19.00 – AaB-Hvidovre I.F.

8. runde – Fredag 29. august kl. 18.00 – Aarhus Fremad-AaB

9. runde – 12., 13., 14. eller 15. september – AaB-Middelfart Boldklub

10. runde – 19., 20., 21. eller 22. september – AaB-B.93

11. runde – 26., 27., 28. eller 29. september – Lyngby Boldklub-AaB

12. runde – 3., 4., 5. eller 6. oktober – AaB-HB Køge

13. runde – 17., 18., 19. eller 20. oktober – B.93-AaB

14. runde – 24., 25., 26. eller 27. oktober – AaB-Lyngby Boldklub

15. runde – 31. oktober, 1., 2. eller 3. november – Middelfart Boldklub-AaB

16. runde – 7., 8., 9. eller 10. november – Hvidovre I.F.-AaB

17. runde – 21., 22., 23. eller 24. november – AaB-Kolding I.F.

18. runde – 28., 29., 30. november eller 1. december – AC Horsens-AaB

19. runde – 27., 28. februar eller 1. eller 2. marts 2026 – AaB-Hillerød Fodbold

20. runde – 3., 4. eller 5. marts – AaB-Aarhus Fremad

21. runde – 13., 14., 15. eller 16. marts – Hobro I.K.-AaB

22. runde – 20., 21., 22. eller 23. marts – AaB-Esbjerg fB

23. runde – 4., 5., 6. eller 7. april

24. runde – 10., 11., 12. eller 13. april

25. runde – 17., 18., 19. eller 20. april

26. runde – 21., 22. eller 23. april

27. runde – 24., 25., 26. eller 27. april

28. runde – 1., 2., 3. eller 4. maj

29. runde – 8., 9., 10. eller 11. maj

30. runde – 15., 16., 17. eller 18. maj

31. runde – 23., 24., 25. eller 26. maj

32. runde – 29., 30., 31. maj eller 1. juni

De seks bedst placerede klubber i Betinia Ligaens grundspil går efter 22 spillerunder videre til oprykningsspillet, hvor de to øverste hold efter yderligere ti spillerunder avancerer til 3F Superligaen. De seks nederst placerede klubber i Betinia Ligaen kæmper om at undgå de to nedrykningspladser til 2. division.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

AaB TV: Vejgaard Boldspilklub-AaB 2-1

25. juni 2025 kl. 22:39 af Rasmus Estrup

Her til aften gæstede vi partnerklubben Vejgaard Boldspilklub, der i år fylder 100 år, og i en velbesøgt kulisse var det det nyoprykkede 3. divisionshold, der vandt testkampen 2-1. 

Efter en indledning med et par Vejgaard-muligheder samt et par store chancer til Kelvin John og et nærgående frispark fra Mylian Jimenez bragte Emil Rask Colding hjemmeholdet foran i 32. minut efter en nedfaldsbold i AaB-feltet. 

Straks efter svarede vi tilbage ved Bertram Skovgaard, som flot headede et indlæg fra Marc Nielsen op i målhjørnet til 1-1. 

Frem mod pausefløjtet fik både Mathias Jørgensen og Kelvin John et par gode muligheder, som den velspillende VB-keeper Rasmus Sonne kom i vejen for. 

13 minutter efter pausen kom Vejgaard Boldspilklub igen i front, da Nicolai Jantzen hamrede bolden op i nettaget til 2-1.

Herefter fulgte et par gode muligheder til Valdemar Møller og Malthe Holt, mens hjemmeholdet også viste tænder i nogle omstillinger, men testkampen bød ikke på flere scoringer, og dermed tog Vejgaard Boldspilklub en sejr på 2-1. 

Tags på denne nyhed

Nederlag i Vejgaard i første test

25. juni 2025 kl. 20:39 af Rasmus Estrup

Onsdag aften bød på sommerens første testkamp på et velbesøgt og solbeskinnet Spar Nord Arena i Vejgaard, hvor hjemmeholdet, som netop er rykket op i 3. division vandt 2-1. Kampen igennem foretog vi mange udskiftninger og hele 24 spillere fik minutter i benene. 

Efter fire minutter trykkede Jeppe Leth af fra distancen, men afslutningen blev reddet af Vincent Müller. Herefter satte vi også mere på spillet, og Kelvin John havde et par gode muligheder på henholdsvis en friløber og et indlæg fra Oliver Ross, men begge muligheder blev sendt forbi, og heller ikke et frispark fra Mylian Jimenez sad inden for målrammen. 

I modsatte ende fik Emil Rask Colding også sendt en god kontramulighed forbi AaB-målet, inden han i 31. minut var han på pletten med kampens første mål, da han opsnappede en nedfaldsbold i AaB-feltet, som han sparkede i nettet i 32. minut. 

Straks efter svarede Bertram Skovgaard dog igen, da han steg til vejrs på Marc Nielsens indlæg, som den unge angriber flot headede over i fjerneste målhjørne til 1-1.

Frem mod pausen bød spillet på en friløber til Mathias Jørgensen, et forbigående langskud fra Vejgaard-målscoreren og et godt forsøg fra Kelvin John, men Vejgaard-keeper Rasmus Sonne hev to flotte redninger frem, og dermed var pausestillingen 1-1, da dommeren fløjtede til pause et par minutter før tid som følge af en skade til hjemmeholdets Younes Christensen.

Da anden halvleg blev fløjtet op var ti af vores 11 spillere fra startopstillingen erstattet, og ni minutter inde i anden halvleg fik hjemmeholdets Benedikt Axelsson en afslutning blokeret.

I 57. minut stod Benedikt Axelsson så for forarbejdet, da Nicolai Jantzen sparkede Vejgaard Boldspilklub foran med 2-1 med et hug op i nettaget.

Efterfølgende var først Valdemar Møller nærgående med en afslutning, der gik lige forbi, inden Malthe Holt i to tilfælde var tæt på en udligning. Men Malthe Holts første forsøg blev clearet på stregen, mens det andet gik forbi fjerneste opstander.

Dermed sluttede kampen med et nederlag på 2-1.

Opstartens anden testkamp spilles på lørdag hjemme på Hornevej mod Vendsyssel F.F.

Matchfacts – testkamp

Vejgaard Boldspilklub-AaB 2-1 (1-1)
32. min 1-0 Emil Rask Colding, 35. min 1-1 Bertram Skovgaard, 58. min 2-1 Nicolai Jantzen.

AaB: Vincent Müller (46: Bertil Grønkjær), Christian Tcacenco (67: Eugene Amankwah), Elison Makolli (46: Mads Samson), Bjarne Pudel (46: Nóel Atli Arnórsson), Marc Nielsen (46: Felix Skovholm), Marcus Bonde (46: Andres Jasson), Mylian Jimenez (32: Mads Bomholt (66: Malthe Holt), Kelvin John (46: Georg Ejsing), Oliver Ross (46: Valdemar Møller), Frederik Børsting (32: Mathias Jørgensen (66: Amar Diagne), Bertram Skovgaard (46: Aaron Seydel).

Tags på denne nyhed

Første testkamp i Vejgaard i morgen

24. juni 2025 kl. 15:09 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 18.00 gæster vi Vejgaard Boldspilklub på Spar Nord Arena i forbindelse med den nyoprykkede 3. divisionsklubs 100-års jubilæum i år.

- Vi glæder os til at være med til at fejre Vejgaards flotte jubilæum, og det er en vigtig testkamp for vores opstart, hvor vi kommer til at bringe mange spillere i kamp. Vi skal bruge kampen til at få værdifulde kampminutter i benene, samtidig med at vi får arbejdet videre med de taktiske elementer, vi har haft i fokus i opstartens første dage, siger assistenttræner Bo Zinck, der sammen med den øvrige trænerstab har udvalgt en trup med følgende 24 spillere til i morgen:

1 Vincent Müller, 2 Mikkel Kallesøe, 5 Marc Nielsen, 6 Mylian Jimenez, 10 Oliver Ross, 11 Mathias Jørgensen, 13 Bjarne Pudel, 17 Andres Jasson, 19 Aaron Seydel, 21 Mads Bomholt, 24 Nóel Atli Arnórsson, 25 Frederik Børsting, 27 Kelvin John, 28 Valdemar Møller, 32 Christian Tcacenco, 33 Elison Makolli, 37 Amar Diagne, 39 Bertram Skovgaard, 40 Bertil Grønkjær samt akademispillerne Marcus Bonde, Mads Samson, Felix Skovholm, Georg Ejsing og Malthe Holt.

Der er fri entré på Spar Nord Arena på Sofievej 31, 9000 Aalborg, og kampen livestreames for abonnenter på nordjyske.dk.

Tags på denne nyhed

Sommeropstartens første fodboldtræning

22. juni 2025 kl. 12:11 af Rasmus Estrup

Efter fysiske styrketests fredag og løbetest i går bød søndag formiddag på sommeropstartens første fodboldtræning på Bane 3 på Hornevej, og mange fans var mødt frem for at se træningen. Se billeder fra træningen på vores Facebookside eller Instagramprofil

Opstarten byder foruden en række træninger også på fire testkampe, hvoraf den første spilles på onsdag kl. 18.00 på udebane mod partnerklubben Vejgaard Boldspilklub, der fejrer 100-års jubilæum. 

På lørdag spiller vi hjemme på Hornevej en testkamp mod Vendsyssel F.F. kl. 12.00. Herefter følger en testkamp ude mod Hillerød Fodbold lørdag 5. juli, mens sidste testkamp er lørdag 12. juli på udebane mod Viborg F.F. 

Tags på denne nyhed
'