
Sommeropstartens første fodboldtræning
Her til formiddag blev sommeropstartens første fodboldtræning sat i gang på Hornevej, hvor mange fans var mødt op for at støtte holdet forud for den kommende sæson.
Efter fysiske styrketests fredag og løbetest i går bød søndag formiddag på sommeropstartens første fodboldtræning på Bane 3 på Hornevej, og mange fans var mødt frem for at se træningen. Se billeder fra træningen på vores Facebookside eller Instagramprofil.
Opstarten byder foruden en række træninger også på fire testkampe, hvoraf den første spilles på onsdag kl. 18.00 på udebane mod partnerklubben Vejgaard Boldspilklub, der fejrer 100-års jubilæum.
På lørdag spiller vi hjemme på Hornevej en testkamp mod Vendsyssel F.F. kl. 12.00. Herefter følger en testkamp ude mod Hillerød Fodbold lørdag 5. juli, mens sidste testkamp er lørdag 12. juli på udebane mod Viborg F.F.