
Første testkamp i Vejgaard i morgen
24 spillere er med i truppen til onsdagens testkamp på udebane mod Vejgaard Boldspilklub, der i år fejrer 100-års jubilæum.
I morgen kl. 18.00 gæster vi Vejgaard Boldspilklub på Spar Nord Arena i forbindelse med den nyoprykkede 3. divisionsklubs 100-års jubilæum i år.
- Vi glæder os til at være med til at fejre Vejgaards flotte jubilæum, og det er en vigtig testkamp for vores opstart, hvor vi kommer til at bringe mange spillere i kamp. Vi skal bruge kampen til at få værdifulde kampminutter i benene, samtidig med at vi får arbejdet videre med de taktiske elementer, vi har haft i fokus i opstartens første dage, siger assistenttræner Bo Zinck, der sammen med den øvrige trænerstab har udvalgt en trup med følgende 24 spillere til i morgen:
1 Vincent Müller, 2 Mikkel Kallesøe, 5 Marc Nielsen, 6 Mylian Jimenez, 10 Oliver Ross, 11 Mathias Jørgensen, 13 Bjarne Pudel, 17 Andres Jasson, 19 Aaron Seydel, 21 Mads Bomholt, 24 Nóel Atli Arnórsson, 25 Frederik Børsting, 27 Kelvin John, 28 Valdemar Møller, 32 Christian Tcacenco, 33 Elison Makolli, 37 Amar Diagne, 39 Bertram Skovgaard, 40 Bertil Grønkjær samt akademispillerne Marcus Bonde, Mads Samson, Felix Skovholm, Georg Ejsing og Malthe Holt.
Der er fri entré på Spar Nord Arena på Sofievej 31, 9000 Aalborg, og kampen livestreames for abonnenter på nordjyske.dk.