Arnórsson og Tcacenco på landsholdsopgaver

30. juni 2025 kl. 11:39 af Rasmus Estrup

Tidligere i juni var to af vores unge spillere i aktion for deres respektive ungdomslandshold.

Nóel Atli Arnórsson var sammen med Islands U/21-landshold i Egypten, hvor holdet spillede to kampe mod henholdsvis Brasilien og Colombia.

Den 18-årige forsvarsspiller fik fuld spilletid i sin U/21-debut mod Brasilien i et opgør, der sluttede uden scoringer, mens det i et 3-1-nederlag mod Colombia ikke blev til spilletid for Nóel Atli Arnórsson, der i alt har spillet 17 ungdomslandskampe for Island. 

Christian Tcacenco, som denne sommer er blevet en del af AaB's førsteholdstrup, var for første gang udtaget til Moldovas U/19-landshold, der spillede tre venskabskampe. 

I den første mod Georgien spillede Christian Tcacenco hele kampen, der blev vundet 2-1. Dernæst spillede han hele anden halvleg i en 1-0-sejr over Armenien, inden det i et opgør mod Moldovas U/20-landshold blev til 70 minutters spilletid i en 3-2-sejr for U/19-landsholdet.

AaB indgår aftale med U/15-forsvarsspiller

29. juni 2025 kl. 08:40 af Rasmus Estrup

Malte Knudsen er en fysisk stærk midterforsvarer med gode kvaliteter på bolden, og som U/13-spiller kom han til AaB Akademiet fra partnerklubben Løgstør I.F.

Foruden at have spillet for AaB Akademiets U/15 Ligahold i den forgangne sæson har Malthe Knudsen også været en del af Dansk Boldspil-Unions U/15 Talentcenter Vest.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kelvin John om sit hattrick

28. juni 2025 kl. 18:48 af Rasmus Estrup

Kelvin John scorede hattrick, da vi i dag på Hornevej besejrede Vendsyssel F.F. med 5-0 i opstartens anden testkamp. 

Efter kampen fik vi en lille snak med hattrickskytten, som du kan se i videoen øverst. 

Se sammendrag af kampen her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Vendsyssel F.F. 5-0

28. juni 2025 kl. 15:44 af Rasmus Estrup

Lørdag middag gæstede Vendsyssel F.F. Hornevej til vores anden testkamp i denne sommeropstart, og det endte med en storsejr på 5-0. 

Allerede i kampens andet minut bragte Oliver Ross os i front efter oplæg fra Kelvin John, og sidsnævnte diskede herefter op med et hattrick. 

Tanzanierens første scoring faldt efter fire minutter, hvor han fra en spids vinkel sparkede bolden højt i målet ved nærmeste opstander, og i 28. minut bankede han et indlæg fra Mathias Jørgensen op i målhjørnet. 

Hattricket blev fuldendt i 34. minut, hvor Kelvin John sparkede et straffespark begået mod Mads Bomholt i nettet til 4-0. 

Inden pausefløjtet havde gæsternes Lasse Steffensen et par store chancer, som Vincent Müller flot tog sig af, og dermed lød pausestillingen på 4-0. 

Efter et par gode Vendsyssel-muligheder i begyndelsen af anden halvleg overtog vi taktstokken kampen ud, og i 71. minut lukkede Valdemar Møller målkontoen, da tæt under mål styrede bolden over stregen efter forarbejde fra Georg Ejsing og Bertram Skovgaard. 

Se et sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB storsejrede i anden testkamp

28. juni 2025 kl. 14:33 af Brian Andersen

Derudover kom også Oliver Ross og Valdemar Møller på måltavlen for AaB, der således fik en hurtig revanche for onsdag aftens nederlag mod Vejgaard Boldspilklub.

AaB indledte aggressivt, hvilket blev belønnet allerede i det andet minut, hvor Frederik Børsting generobrede bolden højt oppe på banen, hvor han prikkede videre til Kelvin John, der hurtigt fandt Oliver Ross, som efter et enkelt træk sendte kuglen forbi Vendsyssel-keeper Lasse Schulz og højt i netmaskerne til en 1-0 føring til AaB.

Blot tre minutter senere blev føringen fordoblet, da Mads Bomholt stod for forarbejdet til Kelvin John, der scorede fra en spids vinkel.

Gæsterne viste første gang farlighed efter 11 minutter, hvor Ayo Simon Okosun headede forbi mål, men straks efter fulgte et flot AaB-angreb med Elison Makolli og Mathias Jørgensen som oplægger for Kelvin John, der denne gang blev forhindret af Lasse Schulz.

Også Marc Nielsen og Elison Makolli var nærgående for AaB, inden Ayo Simon Okosun igen forsøgte sig for udeholdet.

Efter 28 minutter var AaB igen tæt på, da Mads Bomholt serverede et nydeligt oplæg for Mathias Jørgensen, der til gengæld få øjeblikke senere selv stod for forarbejdet, så Kelvin John fra tæt hold kunne dunke læderet op i målhjørnet til 3-0.

Lasse Steffensen headede forbi for gæsterne, før Kelvin John på straffespark begået mod Mads Bomholt fuldbyrdede sit hattrick efter kun 34 minutters spil.

Inden pausen havde AaB’s bageste skanse Vincent Müller to flotte redninger fra forsøg fra tæt hold fra Lasse Steffensen, og det chancerige billede fortsatte efter pausen.

Mathias Jørgensen forsøgte sig et par gange, og også Malthe Holt og Bertram Skovgaard havde kvalificerede afslutninger, inden Valdemar Møller efter 71 minutter udnyttede Bertram Skovgaards hovedstød på tværs til at øge til 5-0.

I slutfasen var AaB i flere tilfælde ved at gøre det til tenniscifre, mens Bertil Grønkjær tog sig af, hvad der kom i den modsatte ende.

Flere gode AaB-præstationer inklusive et godt første indtryk fra Mikkel Kallesøe var facit for dagens anstrengelser.

Næste test for AaB spilles på fredag på udebane mod Hillerød Fodbold.

Matchfacts – testkamp
AaB-Vendsyssel F.F.  5-0 (4-0)
2. min 1-0 Oliver Ross, 5. min 2-0 Kelvin John, 29. min 3-0 Kelvin John, 34. min 4-0 Kelvin John, 71. min 5-0 Valdemar Møller.

AaB (4-3-3): Vincent Müller (46: Bertil Grønkjær), Mikkel Kallesøe (46: Christian Tcacenco), Elison Makolli (60: Mads Samson), Bjarne Pudel (60: Nóel Atli Arnórsson), Marc Nielsen (60: Eugene Amankwah), Mylian Jimenez (46: Marcus Bonde), Mads Bomholt (60: Malthe Holt), Frederik Børsting (46: Andres Jasson), Mathias Jørgensen (60: Georg Ejsing), Kelvin John (60: Bertram Skovgaard), Oliver Ross (60: Valdemar Møller).

Tags på denne nyhed
'