AaB TV: Første interview med Mikkel Kallesøe

20. juni 2025 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

I går aftes kunne vi præsentere højrebacken Mikkel Kallesøe som ny AaB-spiller, og den 28-årige spiller har i dag første testdag på Hornevej med holdkammeraterne. 

I videoen øverst kan du se første interview med vores nye nummer 2. 

Tags på denne nyhed

AaB henter Kallesøe hos AC Horsens

19. juni 2025 kl. 20:00 af Brian Andersen

Mikkel Kallesøe kommer til AaB med masser af erfaring fra højeste, danske liganiveau, hvor det er blevet til hele 209 officielle kampe med 11 scoringer og 20 assists for Randers FC, mens det i den ene sæson hos AC Horsens blev til 27 officielle kampe med tre mål og tre assists.

Endvidere står 28-årige Mikkel Kallesøe noteret for 12 officielle kampe under et kort lejeophold i 2017 hos Viborg F.F. Desuden har Mikkel Kallesøe 19 gange været i aktion i U-landskampe for Danmark.

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler:

- I bestræbelserne på at skabe et konkurrencedygtigt mandskab synes jeg, det er godt arbejde af Julius (Nagel, scouting- og rekrutteringschef i AaB, red.) og resten af teamet at få en aftale med Mikkel Kallesøe på plads så tidligt i vinduet.

- Mikkel Kallesøe har bevist sig i 250 kampe i dansk fodbold, og dermed bringer han selvfølgelig både noget erfaring og kvalitet til vores trup. Som spiller er han dynamisk, pålidelig og har en fysisk god pakke, hvorfor vi ser ham som en tydelig forstærkning af vores hold, siger Michael Tuxen Boll.

Mikkel Kallesøe ser frem til at fortsætte karrieren i det nordjyske:

- Det er utrolig stort for mig at blive en del af AaB. AaB er en rigtig stor og historisk klub med gode fans, så det var en no-brainer for mig, da de kom på banen.

- Jeg håber, at jeg med mine løb op ad siden, mine indlæg og mit arbejde i holdets tjeneste kan være med til, at vi rykker op i 3F Superligaen og gør det på et godt fundament og spiller noget god fodbold. Personligt vil jeg også gerne gøre det godt på højrebacken, men det er holdet, der skal have succes først og fremmest, understreger Mikkel Kallesøe.

- Jeg har gode minder fra Aalborg Portland Park, og det bliver fedt at få det som min nye hjemmebane, og fansene kan forvente at se en spiller, der er sulten efter at komme i gang og lade støvlerne tale, lyder det fra Mikkel Kallesøe.

Mikkel Kallesøe får nummer 2 i AaB og har sammen med den øvrige del af truppen en række fysiske tests henover de næste par dage.

Tags på denne nyhed

AaB+ udvides efter stor interesse

19. juni 2025 kl. 12:40 af Rasmus Estrup

I går åbnede tilmeldingen til AaB+ i både Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F., og allerede nu er Træningspas 1 og Træningspas 2 i Aalborg KFUM udsolgt i årgangene U/9 og U/10, mens der er få pladser tilbage på U/8.

Særligt for U/10-træningspassene har der været ekstraordinær stor interesse, og derfor tilbydes der nu et tredje træningspas i Aalborg KFUM for denne årgang. Dette kommer ligesom Træningspas 2 til at ligge fra kl. 17.45 til 18.45.

Tilmeldingen er også kommet godt fra land i Skibsby-Højene I.F., hvor der stadig er tilgængelige pladser på alle tre årgange.

Træningen i Skibsby-Højene I.F. og Træningspas 1 hos Aalborg KFUM foregår fra kl. 16.30-17.30.

Træningspas 2 og 3 i Aalborg KFUM ligger fra kl. 17.45 til 18.45.

Hvad er AaB+?
AaB+ er et træningskoncept for nordjyske børn fra U/8 til U/10 uanset niveau. Med AaB+ får de deltagende børn mulighed for at få ekstra træning gennem AaB Akademiet.  

Træningerne skal ses som et supplement til den faste træning hjemme i egen klub, og i efteråret 2025 vil træningspas i AaB+ igen foregå på fredage hos partnerklubberne Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F., men børn fra samtlige af AaB's nordjyske partnerklubber kan tilmelde sig. 

AaB+ har fokus på udvikling af børnenes motoriske og tekniske færdigheder. Hvert træningspas varer 60 minutter, og træningsmetoderne tager afsæt i AaB Akademiets syn på børnetræning. 

AaB Akademiet inddeler som udgangspunkt træningsgrupperne efter årgange, så U/8-spillerne (årg. 2018) træner i én gruppe, U/9-spillerne (årg. 2017) i en anden gruppe og U/10-spillerne (årg. 2016) i en tredje gruppe. AaB Akademiet forbeholder sig dog retten til at justere træningsgrupperne for bedst muligt at sikre, at alle børn udfordres på et passende niveau og sikres den bedst mulige oplevelse. AaB+ gælder kun for disse årgange, og barnet skal tilmeldes i den retmæssige årgang. 

Træningen foregår på følgende fredage: 8. august (KFUM), 15. august (KFUM/SHI), 22. august (KFUM/SHI), 29. august (KFUM/SHI), 5. september (KFUM/SHI), 12. september (KFUM/SHI), 19. september (KFUM/SHI), 26. september (KFUM/SHI), 3. oktober (KFUM/SHI), 10. oktober (KFUM/SHI), 24. oktober (KFUM/SHI), 31. oktober (KFUM/SHI) og 7. november (SHI).  

Prisen for deltagelse i efterårssæsonen 2025 er 1.199 kr. for hele forløbet. Tilmelding foregår via www.billet.aabsport.dk. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet i den årgang, man tilhører. 

Alle spørgsmål vedrørende AaB+ samt tilmelding hertil skal sendes til Steen Ammundsen på sa@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

Bo Zinck bliver assistenttræner i AaB

19. juni 2025 kl. 10:30 af Brian Andersen

Derudover vil Bo Zinck i den kommende periode varetage en cheftræners opgaver, indtil en ny cheftræner bliver udpeget. Denne proces er fortsat i gang.

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler:

- Allerede i slutningen af sidste sæson blev Bo Zinck tilknyttet trænergruppen omkring førsteholdstruppen, ligesom han i sæsonen 2023/2024 også var en del af staben, da han blandt andet bidrog med scouting og analyse af AaB’s modstandere.

- Med Bo Zinck får vi en dedikeret person ind, som kender klubbens kultur og akademi, og som udover at bringe faglighed tilfører erfaring til vores stab. Derfor er vi også meget trygge ved, at Bo i de kommende dage eller uger sammen med den øvrige stab varetager forberedelserne, så vi står optimalt, når en ny cheftræner træder til, siger Michael Tuxen Boll.

46-årige Bo Zinck tiltræder på en treårig aftale som assistenttræner og har tidligere været cheftræner i Vendsyssel F.F., ligesom trænergerningen også har budt på succesfulde ophold i Fortuna Hjørring, Thisted FC og Jammerbugt FC.

- Jeg er stolt over at få denne mulighed i en klub, som jeg har haft et tilhørsforhold til, siden jeg var syv år. Først og fremmest handler det om at hjælpe AaB, så vi igen kan bevæge os i retningen af, hvor vi mener vi hører til, og det gør vi bedst ved at gøre os umage og levere hårdt arbejde sammen, siger Bo Zinck.

- På den måde skal vi i staben være med til at gøre en forskel, så en optimal base kan blive skabt for klubben og for spillerne og for den kommende sportschef og cheftræner, og jeg er bevidst om og indforstået med, at min midlertidige, udvidede rolle kan vare i to dage, 12 dage eller 22 dage, det er i den forstand ligegyldigt, konstaterer Bo Zinck.  

Stadig er det hensigten, at AaB præsenterer en sportschef, før man får en aftale med en ny cheftræner på plads.

En proces omkring at besætte posten som ny U/15 Ligatræner i AaB er også igangsat.

Tags på denne nyhed

Tilmelding til AaB+ er nu åben

18. juni 2025 kl. 12:00 af Mikkel Johansen

AaB+ er et træningskoncept for nordjyske børn fra U/8 til U/10 uanset niveau. Med AaB+ får de deltagende børn mulighed for at få ekstra træning gennem AaB Akademiet.  

Træningerne skal ses som et supplement til den faste træning hjemme i egen klub, og forårets træningspas i AaB+ foregår igen hos partnerklubberne Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F., men børn fra samtlige af AaB's nordjyske partnerklubber kan tilmelde sig. 

AaB+ har fokus på udvikling af børnenes motoriske og tekniske færdigheder. Hvert træningspas varer 60 minutter, og træningsmetoderne tager afsæt i AaB Akademiets syn på børnetræning. 

AaB Akademiet inddeler som udgangspunkt træningsgrupperne efter årgange, så U/8-spillerne (årg. 2018) træner i én gruppe, U/9-spillerne (årg. 2017) i en anden gruppe og U/10-spillerne (årg. 2016) i en tredje gruppe. AaB Akademiet forbeholder sig dog retten til at justere træningsgrupperne for bedst muligt at sikre, at alle børn udfordres på et passende niveau og sikres den bedst mulige oplevelse. AaB+ gælder kun for disse årgange, og barnet skal tilmeldes i den retmæssige årgang. 

Igen i efteråret 2025 foregår AaB+ i partnerklubberne Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F. (SHI) i Hjørring på fredage. Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F. har som arrangørklub haft forkøbsret de seneste 24 timer. Interessen har været særligt stor hos Aalborg KFUM, hvor U/10-træningspasset allerede er udsolgt, mens der er få pladser tilbage i U/9.

Derfor tilbydes der allerede nu et ekstra træningspas i Aalborg KFUM for U9 og U10.

Træningen i Skibsby-Højene I.F. og Træningspas 1 hos Aalborg KFUM foregår fra kl. 16.30-17.30.

Træningspas 2 i Aalborg KFUM ligger fra kl. 17.45 til 18.45.

'