Sidste test spilles i morgen i Viborg

11. juli 2025 kl. 15:21 af Rasmus Estrup

Sommeropstartens femte og sidste testkamp inden sæsonpremieren i Kolding lørdag 19. juli spilles i morgen kl. 12.00 på udebane mod Viborg F.F. 

Assistenttræner Bo Zinck og resten af trænerstaben har udtaget følgende 21 spillere til lørdagens test: 

1 Vincent Müller, 2 Mikkel Kallesøe, 5 Marc Nielsen, 6 Mylian Jimenez, 8 Alexander Håpnes, 10 Oliver Ross, 11 Mathias Jørgensen, 13 Bjarne Pudel, 15 Cornelius Olsson, 17 Andres Jasson, 18 Andreas Maarup, 21 Mads Bomholt, 24 Nóel Atli Arnórsson, 25 Frederik Børsting, 27 Kelvin John, 28 Valdemar Møller, 33 Elison Makolli, 37 Amar Diagne, 39 Bertram Skovgaard, 40 Bertil Grønkjær og akademispiller Marcus Bonde. 

Der er fri adgang på Energi Viborg Arena ved indgang 2 på Bach Gruppen Tribunen. Her åbner dørene klokken 11.30.

Kampen livestreames på Viborg F.F.'s YouTube-kanal og kan også følges nordjyske.dk. 

Igen i morgen bærer vi den midlertidige rød-hvide trøje fra Macron. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Mød Alexander Håpnes

11. juli 2025 kl. 14:20 af Rasmus Estrup

Alexander Håpnes underskrev i dag en fireårig aftale med AaB, og dermed får den nu tidligere Moss FK-spiller hjemmebane på Aalborg Portland Park de næste fire år. 

I dette indslag fra AaB TV kan du høre fra den defensive midtbanespiller og følge ham gennem hans første dag som AaB-spiller. 

Tags på denne nyhed

Norsk midtbanespiller på plads i AaB

11. juli 2025 kl. 09:30 af Rasmus Estrup

Alexander Håpnes kommer til AaB efter at have spillet 98 kampe på tre et halvt år for OBOS-ligaklubben Moss FK med fire mål og otte assists til følge. Inden da optrådte han 15 gange for Kongsvinger IL. 

I indeværende OBOS-ligasæson har Alexander Håpnes spillet samtlige 13 kampe, scoret to mål og leveret en assist. 

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler: 

- Alexander Håpnes er en teknisk dygtig og energisk defensiv midtbanespiller, der allerede har mange kampe i støvlerne. Han er aggressiv i sit presspil og fremadrettet på bolden, hvor han formår at bryde kæderne med et godt drev og offensive pasninger, og vi glæder os til at se ham udfolde sig og udvikle sig på Hornevej og Aalborg Portland Park de næste år.  

- Med tilføjelsen af Alexander Håpnes i dag og Andreas Maarup i går har vi fået bragt noget erfaring og dynamik ind på midtbanen, hvor vi står med en stærk konkurrencesituation om pladserne forud for sæsonpremieren næste lørdag, siger Michael Tuxen Boll. 

23-årige Alexander Håpnes, der senest var i aktion i den næstbedste norske række 28. juni, supplerer: 

- AaB er en meget, meget stor klub, og jeg kender Kjetil Wæhler, som kun har talt godt om klubben, så jeg er utrolig glad for at denne mulighed bød sig. Alt, hvad jeg har set indtil videre, er supergodt, så jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme i gang.

- Jeg glæder mig til at vise, at jeg er en holdspiller, der kommer med en masse intensitet i erobringsspillet, og så håber jeg, at vi sammen kan få skabt en masse gode minder på stadion og opnå klubbens målsætninger, siger Alexander Håpnes. 

Alexander Håpnes får trøje nummer 8 i AaB, og han deltager allerede i dag kl. 10.30 i træningen på Hornevej.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Andreas Maarup er ny AaB-spiller

10. juli 2025 kl. 21:09 af Rasmus Estrup

26-årige Andreas Maarup har i dag underskrevet en toårig aftale med AaB, hvor han får trøje nummer 18. 

Den centrale midtbanespiller kommer til klubben fra FC Roskilde, hvor han noterede sig for 130 kampe, 25 mål og 12 assists. 

I dette indslag fra AaB TV kan du følge Andreas Maarup gennem lægetjekket, rundvisningen på Hornevej og underskriften, mens den nye AaB'er fortæller om skiftet til klubben. 

Tags på denne nyhed

AaB henter Andreas Maarup

10. juli 2025 kl. 18:30 af Rasmus Estrup

Andreas Maarup, der har fået sin fodboldopvækst i Roskilde Boldklub af 1906, har opnået 130 kampe, 25 mål og 12 assists for FC Roskilde. 

I seneste sæson i NordicBet Ligaen spillede den centrale midtbanespiller samtlige 32 kampe med syv scoringer og to assists til følge.  

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler: 

- Andreas Maarup er en powerfuld og hårdtarbejdende boks-til-boks-spiller, som også er dygtig til at komme med i feltet, hvor han bidrager med både mål og assists.

- Han kommer hertil med gode værdier, den rette indstilling og masser af førsteholdsfodbold fra FC Roskilde i bagagen. De seneste par år har han taget store skridt i sin udvikling, og vi glæder os til, at han træder ind på vores hold, siger Michael Tuxen Boll.

Den 26-årige midtbanespiller, der får trøje nummer 18 i AaB, supplerer:

- Da AaB kom på banen, skulle jeg ikke tænke to gange. Jeg føler, at det er den rigtig klub for mig, og jeg glæder mig sindssygt meget. Ikke mindst til at møde alle gutterne og spille en masse fodbold foran AaB’s mange fans.

- Det er et skridt op – både hvad angår række, faciliteter og setup. Jeg håber, at jeg kan udvikle mig i de nye rammer og bidrage med en masse power og energi og forhåbentlig også mål og assists, så vi sammen kan rykke op, siger Andreas Maarup. 

Andreas Maarup har sin første træning med holdkammeraterne på Hornevej fredag formiddag. 

Tags på denne nyhed
'