Sejr og værdifulde minutter for AaB-reserver

20. juli 2025 kl. 12:59 af Rasmus Estrup

I dag kl. 10.30 spillede gårsdagens indstiftere og reserver en testkamp på 2x30 minutter mod Vejgaard Boldspilklub på Hornevej.

Gæsterne kom foran efter et langt indkast, der snød vores bagkæde, men lige inden pausen udlignede Valdemar Møller flot til 1-1.

I anden halvleg kom der et bedre flow i spillet med flere dynamiske bevægelser og hurtige kombinationer, og omkring det 40. minut scorede Christian Tcacenco sejrsmålet til 2-1. 

Vi stillede op med følgende mandskab:

Bertil Grønkjær
Christian Tcacenco, Malthe Holt, Bjarne Pudel, Nóel Atli Arnórsson
Mylian Jimenez, Marcus Bonde, Andreas Maarup
Andres Jasson, Bertram Skovgaard, Valdemar Møller

Efter 30 minutters spil kom Amar Diagne på banen i stedet for Andres Jason, og ti minutter senere blev Aaron Seydel og Eugene Amankwah indskiftet i stedet for Bertram Skovgaard og Nóel Atli Arnórsson.

Tags på denne nyhed

60 minutters reserveholdskamp kl. 10.30

20. juli 2025 kl. 08:24 af Rasmus Estrup

Den timelange reserveholdstestkamp spilles på vores sædvanlige træningsbane ved Børge Bach Huset. 

Truppen til dagens kamp mod Vejgaard Boldspilklub er som udgangspunkt:

40 Bertil Grønkjær, 6 Mylian Jimenez, 13 Bjarne Pudel, 17 Andres Jasson, 18 Andreas Maarup, 19 Aaron Seydel, 24 Nóel Atli Arnórsson, 26 Marcus Bonde, 28 Valdemar Møller, 32 Christian Tcacenco, 35 Eugene Amankwah, 37 Amar Diagne, 39 Bertram Skovgaard og akademispiller Malthe Holt.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kolding I.F.-AaB 1-0

19. juli 2025 kl. 17:59 af Rasmus Estrup

Lørdag eftermiddag indledte vi Betinia Ligasæsonen med et 1-0-nederlag på udebane mod Kolding I.F.

Gæsterne fik efter et kvarters spil et straffespark, som blev misbrugt, men lige inden pausen blev Ari Leifsson fra Kolding I.F. udvist. 

Dermed var i en mand i overtal resten af kampen, men ti minutter inde i anden halvleg scorede Sterling Yakété et utroligt langskudsmål til 1-0. 

Særligt i slutminutterne pressede vi på for en udligning, men det var uden gevinst, og dermed sluttede sæsonens første kamp med et nederlag. 

Sammendraget af kampen kan ses i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

Nederlag i sæsonpremieren i Kolding

19. juli 2025 kl. 15:57 af Rasmus Estrup

Sæsonpremieren på et meget varmt Autocentralen Park i Kolding endte desværre med et nederlag på 1-0, selvom hjemmeholdet blev ramt af en udvisning kort inden pausen. 

Fra start var der AaB-debut til Mikkel Kallesøe, Cornelius Olsson og Alexander Håpnes, der ligesom de øvrige markspillere var iklædt den nye lilla andendragt fra Macron. 

Hjemmeholdet kom bedst ud til kampen, og i første minut sendte Villads Westh et skud forbi mål fra kanten af feltet, inden Meinhard Olsen i femte minut fik en stor mulighed blokeret efter et indlæg fra højresiden. 

Vores første afslutning stod Kelvin John for, da han headede et indlæg fra Mikkel Kallesøe forbi kassen i syvende minut. I denne periode fik vi bedre fat om bolden uden dog at blive kontrollerende. 

Efter 14 minutter fik Kolding I.F. tilkendt et straffespark efter et sløset boldtab af Frederik Børsting omkring eget felt, hvilket blev efterfulgt af et klodset straffespark begået af Marc Nielsen. Straffesparket sendte Sterling Yatéké dog forbi Vincent Müllers mål. 

Efter en kort vandpause i det varme vejr fik Casper Jørgensen en god mulighed, som hjemmeholdets nummer 24 sparkede over mål via det yderste af Vincent Müllers handske. 

Herefter fulgte et meget låst kampbillede, hvor spillet hovedsagligt foregik omkring midten, men i 43. minut blev Kelvin John revet ned af Ari Leifsson, der var hjemmeholdets bagerste mand, og dommer Jonas Bøgelund takserede forseelsen til et rødt kort til Kolding-forsvareren. 

Det efterfølgende frispark sendte Oliver Ross i muren, inden Mathias Jørgensen fik sit langskud blokeret til hjørne. Dette havnede ved bagerste stolpe hos en fri Kelvin John, som måtte se Lennart Moser i Kolding-målet komme i vejen med en stor redning. Dermed gik de to hold til pause uden scoringer. 

Med en mand i overtal satte vi os fra starten af anden halvleg på spillet, og Mathias Jørgensen fik fem minutter efter pausen sendt en flad afslutning lige på målmand Lennart Moser. 

Kolding I.F. slog dog til i 55. minut, da Sterling Yatéké fangede en lang bold og langt udefra tordnede kuglen mod mål. Selvom Vincent Müller fik den ene handske på, kunne målmanden ikke stoppe det hårde hug, der susede ind i netmaskerne til 1-0. 

Fem minutter efter scoringen sendte Mads Bomholt en afslutning over mål fra distancen, inden Kolding-målscorer Sterling Yatéké var på færde igen i 63. minut, da han slap forbi Elison Makolli på en lang bold, men denne gang sparkede angriberen fladt forbi.

Straks efter blev Valdemar Møller indskiftet i stedet for Frederik Børsting, der gav anførerbindet videre til Mads Bomholt. 

Netop indskiftede Valdemar Møller sparkede efter 68 minutter forbi fra kanten af feltet, hvorefter hjemmeholdet igen var farlige ved Sterling Yatéké, der fra tæt hold blev blokeret, inden Casper Jørgensen sendte en afslutning over mål. 

Med knap 20 minutter igen foretog vi tre udskiftinger, da debutanterne Andreas Maarup og Bertram Skovgaard kom på banen sammen med Nóel Atli Arnórsson i stedet for Oliver Ross, Kelvin John og Marc Nielsen. 

Kort efter var Valdemar Møller igen igennem til en afslutning, men denne gang fik han sit forsøg blokeret, og et kvarter før tid prøvede Bertram Skovgaard sig af med en akrobatisk afslutning, der mislykkedes og gik forbi. 

Efter 77 minutter kastede Mathias Jørgensen sig frem i en afslutning ved bagerste stolpe, hvor Kolding-keeperen kastede sig ud mod vores nummer 11, og afslutningen endte i sidenettet. Herefter kom Andres Jasson på banen i stedet for Mikkel Kallesøe. 

Trods et stort AaB-pres havde vi sært ved at komme til de oplagte scoringschancer, og i modsatte ende indledte Meinhard Olsen de otte minutters tillægstid med at få en afslutning blokeret, inden Bertram Skovgaard i modsatte felt et indlæg lige forbi. 

Fem minutter inde i tillægstiden blev en farlig afslutning fra Andreas Maarup blokeret efter et hjørnespark, og på det efterfølgende hjørne headede Mathias Jørgensen mod mål, men Kolding-målmanden reddede bolden.

I de døende sekunder førte en tredobbelt chance til Nóel Atli Arnórsson, Andres Jasson og Mathias Jørgensen heller ikke til en scoring, og dermed tabte vi sæsonens første kamp 1-0. 

Vores næste kamp i Betinia Ligaen spilles lørdag 26. juli på udebane mod Hillerød Fodbold. Sæsonens første hjemmekamp løber af stablen fredag 1. august mod Hobro I.K. Køb billetter til det lokalopgør her. 

Matchfacts - Betinia Ligaen, 1. spillerunde

Kolding I.F.-AaB 1-0 (0-0)
55. min 1-0 Sterling Yatéké, 
Advarsler Kolding I.F.: Lennart Moser (72), Christian Vestergaard (77), Frederik Møller (88)
Udvisning Kolding I.F.: Ari Leifsson (43)
Advarsler AaB: Ingen
2.941 tilskuere på Autocentralen Park

Kolding I.F. (3-4-2-1): Lennart Moser, Christian Vestergaard, Ari Leifsson, Albert Nørager, Isak Tånnander (72: Magnus Døj), Niels Morberg, Magnus Saaby (46: Jakob Vadstrup), Meinhard Olsen, Villads Westh (72: Frederik Møller), Casper Jørgensen, Sterling Yatéké (90: Mats Pedersen). 

AaB (4-3-3): Vincent Müller, Mikkel Kallesøe (79: Andres Jasson), Elison Makolli, Cornelius Olsson, Marc Nielsen (72: Nóel Atli Arnórsson), Mads Bomholt, Alexander Håpnes, Frederik Børsting (64: Valdemar Møller), Mathias Jørgensen, Kelvin John (72: Bertram Skovgaard), Oliver Ross (72: Andreas Maarup).

Dommer: Jonas Bøgelund

Tags på denne nyhed

Müller: Vi er velforberedte og klar til premieren

18. juli 2025 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 14.00 tager vi hul på Betinia Ligaen, når vi møder Kolding I.F. på Autocentralen Park. Her kan du finde al praktisk info om, hvordan du kan støtte AaB i Kolding.

Forud for kampen sætter Vincent Müller i dette interview ord på opstarten, forventningerne til kampen og glæden ved at kunne se frem til opbakning fra AaB-fansene. 

Er du forhindret i at støtte holdet fra udebaneafsnittet i Kolding i morgen, kan kampen ses på Viaplay.

Tags på denne nyhed
'