
Den rød-hvide klubdragt indvies lørdag
På lørdag bærer vi for første gang den nye rød-hvide klubdragt fra Macron, når vi gæster Hillerød Fodbold på Helsingør Stadion kl. 14.00.
Som udgangspunkt stiller vi altid op i den rød-hvid-stribede klubdragt, uanset om det er på hjemmebane eller udebane, og da Hillerød Fodbold optræder i sort på lørdag, kan vi for første gang tage vores nye klubdragt fra Macron i brug, når vi gæster Helsingør Stadion.
På fronten af klubtrøjen indgår 12 røde striber, som ligeledes går igen på den nederste del af ryggen, mens den øvre del af ryggen er helt rød. Spillertrykket vil være hvidt, så trøjen holder sig i klubbens farver.
En klassisk rød-hvid stribe indgår desuden som detaljer i ribkanten både i kraven og på ærmerne samt på shortsene og strømperne.
I nakken ses teksten fra nedenstående fansang, hvilket også går igen i den lyslilla andendragt.
”Vi er AaB
Vi kommer fra Nordjylland
Aalborg er byen
Hvor folket er tolvte mand”
Køb klubtrøjen, der er skabt i tæt samarbejde med Macron, på www.aabshoppen.dk.
Ønsker du at støtte holdet i lørdagens udekamp mod Hillerød Fodbold på Helsingør Stadion, kan du finde al praktisk info her.