
Billetsalget er i gang til første hjemmekamp
Efter førsteret til billetabonnenter og Vesttribunens sæsonkortholdere er billetsalget nu åbent for alle til AaB-Hobro I.K. 1. august.
Første Betinia Ligakamp på Aalborg Portland Park spilles fredag 1. august kl. 19.00, og billetsalget er nu åbent for alle på www.billet.aabsport.dk.
Vesttribunen er lukket til kampen, og derfor kan sæsonkortholdere til Vesttribunen i stedet hente billet til 3F Tribunen, hvor der både er ståpladser og unummererede siddepladser.
Billetabonnenter og sæsonkortholdere til Vesttribunen har siden mandag kl. 12.00 haft 48 timers førsteret til billetter, men nu kan alle købe billet på www.billet.aabsport.dk.
Sådan trækker du billet til kampen som sæsonkortholder
Sæsonkortholderne på Vesttribunen skal anvende samme fremgangsmåde, som vores billetabonnenter anvender, når de henter billet:
- Log ind med den profil på www.billet.aabsport.dk, som dit sæsonkort er tilknyttet.
- Vælg kampen Runde 3: AaB-Hobro I.K.
- Vælg ét af de to afsnit på 3F Tribunen
- Vælg antal
- Tryk på Tilføj en rabat.
- Tryk på ”Sæsonkortholdere - Vesttribunen HIK”.
- Afslut transaktionen.
Sæsonkortholdere til 3F Tribunen og Complea Tribunen er på sædvanligvis sikret adgang til kampen ved fremvisning af sæsonkort ved indgangen.
Udebaneafsnit på A. Enggaard Tribunen
Efter aftale med Hobro I.K. er udebaneafsnittet flyttet til sektion A og dele af sektion B på A. Enggaard Tribunen. Her er kapaciteten 441 pladser.
Indgang 10 og Bod 10 vil til kampen være forbeholdt tilhængere af Hobro I.K., som også har egne toiletforhold.
Pladserne på A. Enggaard Tribunen er sædvanligvis dyrere end pladser i udebaneafsnittet på 3F Tribunen, men til denne kamp vil billetter til udebaneafsnittet på A. Enggaard Tribunen matche prisen på 3F Tribunen. Tilhængere af Hobro I.K. kan købe billet via dette link.