Andentrøjen får premiere i Kolding

16. juli 2025 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

Når vi tager hul på den nye sæson i Betinia Ligaen på lørdag kl. 14.00 på Autocentralen Park i Kolding, vil spillerne være iklædt den lyslilla andendragt fra Macron. 

Som udgangspunkt optræder vi altid i den rød-hvide klubdragt, men det er ikke muligt på udebane mod det hvidklædte Kolding I.F.-mandskab. 

Den lyslilla andendragt fra Macron er ligesom sæsonens rød-hvide klubdragt en hyldest til klubbens 12. mand; fansene. 

Andendragt bærer således 12 striber i en mørklilla nuance både foran, bagpå og på ærmerne. En tynd rød-hvid stribe går desuden igen på både ærmerne, shortsene og strømperne, samt på forreste del af en ellers hvid krave, der er med til at give trøjen et mere klassisk udtryk.  

Logoet på andendragten er initialerne af det klassiske AaB-logo, og ligesom både spillertrykket, Arbejdernes Landsbanks logo og Macrons logo er AaB-logoet hvidt på andentrøjen 

Køb andentrøjen på www.aabshoppen.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: En dag med Mads Bomholt

15. juli 2025 kl. 19:30 af Rasmus Estrup

Hvordan bor Mads Bomholt, hvad kører han i, hvornår møder han til trænning, hvad spiser han og tager han nok dybe løb?

Alt det kan du få svar på i dette indslag, hvor AaB TV har fulgt Mads Bomholt til og fra en træning her i opstarten. 

Mads Bomholt kom til AaB fra partnerklubben Hadsund Boldklub som U/13-spiller, og den 19-årige midtbanespiller står indtil videre noteret for 52 kampe og fire mål for AaB. 

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til AaB-AC Horsens

15. juli 2025 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

www.billet.aabsport.dk er billetsalget i fuld gang til hjemmebanepremieren mod Hobro I.K. fredag 1. august, og netop nu er der også for, at vores billetabonnenter kan hente billet til sæsonens anden hjemmekamp, der spilles fredag 15. august kl. 19.00 mod AC Horsens. 

Efter 48 timers førsteret til vores billetabonnenter åbner billetsalget for alle på torsdag kl. 9.00 på www.billet.aabsport.dk.  

Er du sæsonkortholder, er du naturligvis sikret billet til kampen og skal ikke foretage dig yderligere. Men husk, at du som sæsonkortholder til Vesttribunen aktivt skal hente billet til hjemmekampen mod Hobro I.K., da Vesttribunen er lukket. Læs mere her. 

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter til AaB-AC Horsens:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-AC Horsens
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Pokalkamp mod Vendsyssel F.F. fastlagt

14. juli 2025 kl. 19:15 af Rasmus Estrup

Om ca. tre uger gælder det første runde af Oddset Pokalen, når vi møder Vendsyssel F.F., der i denne sæson spiller i CampoBet 2. division. 

Kampen spilles onsdag 6. august kl. 19.00 på Nord Energi Arena i Hjørring, og kampen vises på Viaplay Sport News.

Tags på denne nyhed

Pudel har to spilledages karantæne

14. juli 2025 kl. 12:08 af Rasmus Estrup

Sæsonstarten i Betinia Ligaen står for døren, men de to første kampe bliver uden Bjarne Pudel på holdkortet, da den 24-årige forsvarsspiller har to spilledages karantæne efter et rødt kort i 85. minut af sidste sæsons sidste kamp på udebane mod Lyngby Boldklub. 

Bjarne Pudel kan dermed først komme i aktion, når vi hjemme på Aalborg Portland Park møder Hobro I.K. fredag 1. august. Køb billetter til det opgør her. 

Vores første kamp i Betinia Ligaen spilles lørdag kl. 14.00 på udebane mod Kolding I.F. Find al praktisk info om kampen her. 

Tags på denne nyhed
'