Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2025

22. januar 2025 kl. 19:50 af Rasmus Estrup

2.045.938 kr.

Så meget er der gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet doneret til gode formål i Nordjylland siden 2015, hvor Hele Nordjyllands Håndsrækning blev introduceret.

De første par år donerede AaB én krone pr. tilskuer til 3F Superligahjemmekampene til gode formål. Siden 2017 har donationen været fordoblet, da først Spar Nord Fonden og siden Arbejdernes Landbank (2022) har støttet initiativet, så der samlet set er doneret to kr. pr. fremmødt tilskuer på Aalborg Portland Park til velgørende formål i regionen.

I det forgangne efterår gæstede 67.729 tilskuere vores otte hjemmekampe i 3F Superligaen, hvilket førte til en donation på 135.458 kr. til Wintherhjælpen fra AaB og Arbejdernes Landsbank.

Nu skal en modtager af forårets håndsrækning findes. Så ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning eller kender du en forening, organisation eller et andet godt mål, der kunne drage nytte af håndsrækning, kan du skrive en ansøgning her.

Der er ansøgningsfrist torsdag 6. februar kl. 12.00.

Søg her. 

Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et udvalg med repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landbank, AaB Support Club og seneste modtager af prisen, Wintherhjælpen. Udvalget udpeger tre kandidater, der kommer til afstemning blandt AaB's fans på www.aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning vil blive offentliggjort i dagene op til forårspremieren mod FC Nordsjælland søndag 16. februar.

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Mødrehjælpen i Aalborg – velgørenhedstrøje 2024/2025 – endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
Wintherhjælpen – efterår 2024 – 135.458 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 – 22.500 (100 kr. pr. solgt trøje)
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 – 106.498 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

AaB og Ask i kontraktophør

22. januar 2025 kl. 14:33 af Brian Andersen

Daniel Ask havde kontrakt med AaB indtil sommeren 2027.

AaB’s sportsdirektør James Gow udtaler:

- Daniel er en god spiller, men med den stærke konkurrencesituation vi har på midtbanen med mange dygtige, unge talenter, så var der ikke udsigt til, at Daniel ville få meget spilletid i den kommende tid. Derfor giver det mening for både os og Daniel, at vi skilles nu, og vi ønsker Daniel alt det bedste fremover.

26-årige Daniel Ask indledte sit ophold i AaB 1. januar 2024 og opnåede 11 officielle kampe for klubben.

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan nu få plads til årets første kamp

22. januar 2025 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Søndag 16. februar kl. 14.00 spiller vi forårspremieren på Aalborg Portland Park, når FC Nordsjælland kommer på besøg. 

Netop nu er der åbnet for, at alle vores billetabonnenter kan hente deres billet til kampen. Efter 48 timers førsteret til billetabonnenterne åbner billetsalget for alle fredag 24. januar kl. 11.00 på www.billet.aabsport.dk.

Er du sæsonkortholder, er du naturligvis sikret billet til årets første kamp og skal ikke foretage dig yderligere.

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter til AaB-FC Nordsjælland:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-FC Nordsjælland
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Emma Systems er ny bronzepartner i AaB

21. januar 2025 kl. 16:02 af Rasmus Estrup

Som bronzepartner får Emma Systems blandt andet gode hospitality-muligheder til vores hjemmekampe på Aalborg Portland Park, ligesom Emma Systems også eksponeres på vores LED-bander på Aalborg Portland Park.  

- Med vores danske kontor lokaliseret i Aalborg er det naturligt at støtte op om AaB og Nordjylland. Vi ser frem til at møde både nuværende og nye kunder på stadion og blive en del af AaB’s fællesskab, siger Henrik Dalum fra Emma Systems.

AaB’s salgschef Kasper Bødker supplerer:

- Det er afgørende for os, at vi kan udvide vores kreds af samarbejdspartnere, og derfor glæder det os meget, at Emma Systems, der er en international softwarevirksomhed, ikke alene ønsker at blive partner i AaB, men træder ind i vores fællesskab med et bronzepartnerskab, der giver os gode muligheder for at dele mange fede kampoplevelser på Aalborg Portland Park, fortæller Kasper Bødker.

Tags på denne nyhed

To dage til Preseason25

21. januar 2025 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Arbejdernes Landsbank, AV CENTER og Faxe Kondi afholder vi om to dage årets store preseason-arrangement på Royal Stage i Skråen i Nordkraft for sæsonkortholdere og samarbejdspartnere.

Næsten 1.000 har allerede hentet billet, men der er stadig pladser tilbage til sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, som i sidste uge modtog en mail med info om, hvordan man tilmelder sig.

Spillerne byder velkommen fra kl. 18.00
Aktiviteterne i Kedelhallen begynder kl. 18.00. Her kan man blandt andet få autografer fra 3F Superligaspillerne, møde Theodor, høre livemusik og deltage i forskellige konkurrencer med fede præmier fra Faxe Kondi, Arbejdernes Landsbank og AaB Shoppen. Det er ligeledes muligt at købe drikkevarer og snacks.

Kl. 18.45 åbner dørene til Royal Stage, hvor DJ Møgelmose spiller fra scenen indtil showets start kl. 19.30. Ved indgangen vil alle få udleveret en voucher til én gratis øl/vand fra Faxe Kondi.

Showstart kl. 19.30
Kl. 19.30 byder administrerende direktør Michael Tuxen Boll velkommen til første halvleg af showet, der blandt andet byder på:
- En status på klubbens strategi ved Michael Tuxen Boll
- Et kig ind i AaB Akademiet med akademichef Mathias Krogh og journalist Simon Ydesen
- En opdatering fra den sportslige sektor ved James Gow og Menno van Dam
- Livemusik ved CHAVS med deres version af ”Vi Står Sammen Om Dig”.

Efter en pause fløjtes anden halvleg i gang ca. kl. 20.30, og her vil der blandt andet være:
- Fællessang med AaB’s Venner af "AaB's Slagsang"
- Sofainterview med Mathias Jørgensen og Melker Widell ved Christian Simoni og Simon Ydesen
- Spillerpræsentation
- Livemusik

Arrangementet slutter ca. kl. 21.30.

Preseason-arrangementet er et stående arrangement, men der vil være enkelte siddepladser afsat til gangbesværede. 

Der er mulighed for garderobe for 30 kr.

Har du spørgsmål til årets preseason-arrangement, kan du skrive en mail til billet@aab-as.dk. 

Vi glæder os til at se jer i Skråen i Nordkraft på torsdag.

Tags på denne nyhed
'