Gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning er gode formål i Nordjylland blevet støttet med mere end to millioner kroner siden 2015. Nu kan man søge om at blive modtager af prisen for denne forårssæson.
2.045.938 kr.
Så meget er der gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet doneret til gode formål i Nordjylland siden 2015, hvor Hele Nordjyllands Håndsrækning blev introduceret.
De første par år donerede AaB én krone pr. tilskuer til 3F Superligahjemmekampene til gode formål. Siden 2017 har donationen været fordoblet, da først Spar Nord Fonden og siden Arbejdernes Landbank (2022) har støttet initiativet, så der samlet set er doneret to kr. pr. fremmødt tilskuer på Aalborg Portland Park til velgørende formål i regionen.
I det forgangne efterår gæstede 67.729 tilskuere vores otte hjemmekampe i 3F Superligaen, hvilket førte til en donation på 135.458 kr. til Wintherhjælpen fra AaB og Arbejdernes Landsbank.
Nu skal en modtager af forårets håndsrækning findes. Så ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning eller kender du en forening, organisation eller et andet godt mål, der kunne drage nytte af håndsrækning, kan du skrive en ansøgning her.
Der er ansøgningsfrist torsdag 6. februar kl. 12.00.
Søg her.
Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et udvalg med repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landbank, AaB Support Club og seneste modtager af prisen, Wintherhjælpen. Udvalget udpeger tre kandidater, der kommer til afstemning blandt AaB's fans på www.aabsport.dk.
Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning vil blive offentliggjort i dagene op til forårspremieren mod FC Nordsjælland søndag 16. februar.
Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Mødrehjælpen i Aalborg – velgørenhedstrøje 2024/2025 – endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
Wintherhjælpen – efterår 2024 – 135.458 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 – 22.500 (100 kr. pr. solgt trøje)
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 – 106.498 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)