
Tilmelding til AaB+ åbner onsdag kl. 12.00
AaB+ er et ekstra træningstilbud fra AaB Akademiet til U/8, U/9 og U/10-spillere i Nordjylland. I foråret afholdes AaB+ hos Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F. Børn fra alle partnerklubber kan tilmelde sig.
AaB+ er et træningskoncept for nordjyske børn fra U/8 til U/10 uanset niveau. Med AaB+ får de deltagende børn mulighed for at få ekstra træning gennem AaB Akademiet.
Træningerne skal ses som et supplement til den faste træning hjemme i egen klub, og forårets træningspas i AaB+ foregår igen hos partnerklubberne Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F., men børn fra samtlige af AaB's nordjyske partnerklubber kan tilmelde sig.
AaB+ har fokus på udvikling af børnenes motoriske og tekniske færdigheder. Hvert træningspas varer 60 minutter, og træningsmetoderne tager afsæt i AaB Akademiets syn på børnetræning.
AaB Akademiet inddeler som udgangspunkt træningsgrupperne efter årgange, så U/8-spillerne (årg. 2017) træner i én gruppe, U/9-spillerne (årg. 2016) i en anden gruppe og U/10-spillerne (årg. 2015) i en tredje gruppe. AaB Akademiet forbeholder sig dog retten til at justere træningsgrupperne for bedst muligt at sikre, at alle børn udfordres på et passende niveau og sikres den bedst mulige oplevelse. AaB+ gælder kun for disse årgange, og barnet skal tilmeldes i den retmæssige årgang.
I foråret 2025 foregår AaB+ i partnerklubberne Aalborg KFUM og Skibsby-Højene I.F. (SHI) i Hjørring på fredage mellem kl. 16.30-17.30.
Træningen foregår på følgende fredage: 14. marts (SHI), 21. marts (KFUM/SHI), 28. marts (KFUM/SHI), 4. april (KFUM/SHI), 11. april (KFUM/SHI), 25. april (KFUM/SHI), 2. maj (KFUM/SHI), 9. maj (KFUM/SHI), 16. maj (KFUM/SHI), 23. maj (KFUM/SHI), 6. juni (KFUM/SHI), 13. juni (KFUM/SHI) og 20. juni (KFUM).
Prisen for deltagelse i forårssæsonen 2025 er 1.199 kr. for hele forløbet. Tilmelding foregår via www.billet.aabsport.dk, hvor der åbnes for tilmelding på onsdag 12. februar kl. 12.00.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet i den årgang, man tilhører.
Alle spørgsmål vedrørende AaB+ samt tilmelding hertil skal sendes til Steen Ammundsen på sa@aab-as.dk.