Kelvin John indskiftet ved Africa Cup of Nations
Kelvin John var første indskifter i Tanzanias åbningskamp ved Africa Cup of Nations, hvor tanzanierne tabte 2-1 til Nigeria.
I går aftes tog Tanzania hul på Africa Cup of Nations, og Kelvin John fik den sidste halve times tid mod Nigeria, der vandt kampen 2-1.
Nigeria bragte sig i front i første halvleg, men fem minutter efter pausen udlignede Tanzania, inden Nigeria på ny kom i front i 52. minut.
Ti minutter senere blev Kelvin John indskiftet, da Tanzania foretog sin første udskiftning i kampen, men Nigerias 2-1-føring holdt kampen ud.
I den anden puljekamp vandt Tunesien 3-1 over Uganda. Dermed er Tanzania lige nu på tredjepladsen.
Kampen i går var den ottende A-landskamp for 22-årige Kelvin John.
Tanzanias næste kamp ved Africa Cup of Nations spilles 27. december mod Uganda, mens den sidste puljekamp mod Tunesien følger 30. december.
De to bedste hold fra puljen samt de fire bedste treere på tværs af turneringens seks puljer går videre til ottendedelsfinalerne.
AaB TV: Hvem har den værste musiksmag?
Hvem har den værste musiksmag i AaB-truppen? Det besvarer spillerne selv i dette lille indslag.
Igen i dag kan du komme tættere på AaB-truppen, når vi får svar på, hvem af spillerne der har den dårligste musiksmag ifølge holdkammeraterne.
Hør svarene fra Adam Andersson, Markus Kaasa, Bertil Grønkjær, Bertram Skovgaard, Mikkel Kallesøe og Cornelius Olsson.
AaB TV: Hvem har den bedste stil?
Hvem har den bedste stil på AaB-holdet? Det har vi spurgt spillerne om, og du kan se svarene i dette lille indslag.
I tiden omkring jul og nytår kan du i denne lille serie få et indblik i spillertruppen - og deres holdninger til hinanden.
I den første video er det spørgsmålet om, hvem der har den bedste stil i AaB-truppen, som skal besvares.
Det forsøger Betram Skovgaard, Bertil Grønkjær, Adam Andersson, Markus Kaasa, Cornelius Olsson og Mikkel Kallesøe at besvare.
Mød Theodor i AaB Shoppen på mandag
AaB Shoppens fysiske pop-up-butik i Gravensgade er åben til og med 23. december, og mandag 22. december kl. 14.30 kan du møde Theodor i AaB Shoppen.
Julen nærmer sig, men frem til og med 23. december kl. 19.00 er der åbent i AaB Shoppens fysiske butik i Gravensgade, så du kan nå at købe den perfekte AaB-julegave til en ægte AaB-fan.
På mandag kl. 14.30 kigger vores maskot, Theodor, også forbi AaB Shoppen, hvor han uddeler high-fives og krammere.
AaB Shoppen er også fuld af rigtig gode tilbud samt den helt særlige 140-års HERITAGE-kollektion, der udelukkende sælges i butikken i Gravensgade.
Åbningstiderne i AaB Shoppen frem mod jul er:
Lørdag 20. december: Kl. 10-16
Søndag 21. december: Kl. 10-16
Mandag 22. december: Kl. 10-19
Tirsdag 23. december: Kl. 10-19