
Kig forbi fanzonen inden fredagskampen
Fredag aften får vi hjemme på Aalborg Portland Park besøg af Hvidovre I.F. kl. 19.00, og fredagsfesten begynder i fanzonen kl. 16.30. Find al praktisk info her.
Kampinfo for AaB-Hvidovre I.F.
Spillerunde: 7
Spilledato: Fredag 22. august
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 16.30
Dommer: Aydin Uslu
Billetter
Fredag aften tager møder vi Hvidovre I.F. på Aalborg Portland Park, og du kan købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30 på fredag.
Tilhængere af Hvidovre I.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30 på fredag.
Tredjetrøjen kan købes i AaB Shoppen
Vores nye tredjetrøje, der er designet ud fra brotårnet på Limfjordsbroen, sættes til salg online på fredag kl. 10.00, og trøjerne kan købes i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park fredag eftermiddag.
KL. 16.30 åbner AaB Shoppen i fanzonen, og kl. 17.00 åbner dørene til AaB Shoppen i foyeren.
Det er naturligvis også muligt at få fat i de øvrige spillertrøjer samt masser af andet merchandise i AaB Shoppen på fredag.
Fredagsfest i fanzonen fra kl. 16.30
Aktiviteterne i fanzonen begynder kl. 16.30 på fredag, hvor du blandt andet kan spille subsoccer og bordfodbold eller tage kampen op i en Goal Station.
Derudover kan du som altid også købe lækker mad og drikke i fanzonen samt i boderne på tribunen.
DJ i fanzonen
DJ Møgelmose vil igen på fredag styre musikken fra scenen i fanzonen fra kl. 16.30, så man kan komme i den helt rette fredagsstemning inden kampstart.
Klubbesøg af Aalborg Freja og Nibe Boldklub
Partnerklubberne Aalborg Freja og Nibe Boldklub er på klubbesøg fredag aften, hvor børnespillere fra begge klubber får lov til at gå på banen sammen med vores 11 startere.
Det er også børnespillere fra Aalborg Freja og Nibe Boldklub, som deltager i pausekonkurrencen på grønsværen.
AaB Support Club fylder 35 år
AaB Support Club holder åbent hus på Kastetvej 84 tæt på Aalborg Portland Park fra kl. 15.00 på fredag i anledning af foreningens 35-års fødselsdag.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkommen.
Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl.
Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel fra begyndelsen af 2025.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.
Vær opmærksom på at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.