Billetsalget er i gang til AaB-Middelfart Boldklub

14. august 2025 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Efter 48 timers førsteret til vores billetabonnenter er billetsalget nu åbent for alle til hjemmekampen mod Middelfart Boldklub søndag 14. september. 

Køb dine billetter på www.billet.aabsport.dk, hvor du naturligvis også kan sikre dig billet til kampen i morgen aften mod AC Horsens og næste uges fredagskamp mod Hvidovre I.F. 

Tags på denne nyhed

Fire AaB’ere på U/17 Futurelandsholdet

13. august 2025 kl. 13:15 af Rasmus Estrup

AaB Akademiet er velrepræsenteret, når U/17 Futurelandsholdet afholder træningssamling mandag 25. august. Af de 27 spillere, der er samlet i Nyborg, er fire således fra AaB Akademiet.

De fire akademispillere er Bertram Møller, Emil Klingenberg, Magnus Bak og Mikkel Bach Zinck.

For Magnus Bak og Bertram Møller er det første landsholdsudtagelse, mens Emil Klingenberg og Mikkel Bach Zinck også var en del af U/16 Future-landsholdet. Mikkel Bach Zinck er noteret for fire U/17 Futurelandskampe, mens Emil Klingenberg har optrådt en gang på U/16 Futurelandsholdet.

Derudover er akademispiller udtaget til den vestlige samling for U/16 Futurespillere, der mødes i Vildbjerg på tirsdag. 

Futurelandsholdene er for spillere, der typisk ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchet i træning og kampe med spillere i samme årgang.

Fredagsfest på Aalborg Portland Park

13. august 2025 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-AC Horsens

Spillerunde: 5
Spilledato: Fredag 15. august
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
3F Fanzonen åbner: Kl. 16.30
Dommer: Jacob Rasmussen

Billetter
Fredag kl. 19.00 får vi hjemme på Aalborg Portland Park besøg af AC Horsens, og du kan købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30 på fredag.

Vesttribunen er åben som vanligt, og du kan dermed købe billetter til både Vesttribunen, Complea Tribunen og 3F Tribunen på www.billet.aabsport.dk.

Tilhængere af AC Horsens skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30 på fredag. 

Fredagsfest med DJ i fanzonen fra kl. 16.30
Aktiviteterne i fanzonen begynder kl. 16.30 på fredag, hvor DJ Møgelmose går på scenen og får skabt den rette stemning inden kickoff.

Derudover kan man i fanzonen blandt andet spille bordfodbold, subsoccer og Goal Station.

Du kan som altid også købe lækker mad og drikke i fanzonen samt i boderne på tribunen.

Få de nye AaB-trøjer i AaB Shoppen
I AaB Shoppen – både i fanzonen og i foyeren – kan du få fingrene i vores nye spillertrøjer fra Macron.

Du kan således både købe den rød-hvide klubtrøje og den lyslilla andentrøje samt en masse andet lækkert AaB-merchandise.

AaB Shoppen åbner kl. 16.30 i fanzonen og kl. 17.00 i foyeren.

Klubbesøg af Hadsund Boldklub og B52/AFC
På fredag går børnespillere fra partnerklubberne Hadsund Boldklub og B52/Aalborg Fodbold Club på banen sammen med vores 11 startere.

De to partnerklubber deltager også i pausekonkurrencen.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel fra begyndelsen af 2025. 

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til AaB-Middelfart Boldklub

12. august 2025 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

På torsdag kl. 9.00 åbner billetsalget for alle til hjemmekampen mod Middelfart Boldklub, men allerede nu har vores billetabonnenter 48 timers førsteret på billetter. 

Inden kampen mod Middelfart Boldklub søndag 14. september venter to fredagskampe på Aalborg Portland Park mod AC Horsens 15. august og Hvidovre I.F. 22. august. Du kan købe billetter til de to kampe på www.billet.aabsport.dk. 

Er du sæsonkortholder, er du naturligvis sikret billet til samtlige kampe og skal ikke foretage dig yderligere. 

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter til AaB-AC Horsens:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-Middelfart Boldklub
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

AaB skal til Ærø i Oddset Pokalen

11. august 2025 kl. 14:29 af Brian Andersen

Adgangen til 2. runde blev i sidste uge sikret efter en 2-1 sejr på udebane mod Vendsyssel F.F., hvor en scoring af Mads Bomholt og et selvmål banede vejen for AaB.

Marstal I.F. sikrede sig avancement til 2. runde ved at besejre Tved BK – ligeledes fra Fynsserien – med 3-2.

Opgøret mod Marstal I.F. afvikles på udebane 2., 3. eller 4. september.

Den samlede lodtrækning for pokalturneringens 2. runde blev følgende:

Vest:
Marstal I.F.-AaB
B 1909-Hobro I.K.
Farsø/Ullits-Kolding Boldklub
FC Horsens-VSK Aarhus
FC Skanderborg-Vejle Boldklub
Mejrup-Thisted FC
Middelfart Boldklub-Silkeborg I.F.
Næsby/AC Horsens-Viborg F.F.
Odder-I.F. Lyseng
Oksbøl-Bramming
Skive I.K.-Kolding I.F.
Vejgaard Boldspilklub-Esbjerg fB
Young Boys-Aarhus Fremad

Øst:
AB-B.93
Brøndby Strand I.K.-Hillerød Fodbold
FA 2000-Hvidovre I.F.
FC Kalundborg-OB
FC Nakskov-HIK
Gentofte/Vangede I.F.-Brønshøj Boldklub
Gørslev I.F.-FC Roskilde
Holbæk Boldklub-Ishøj
Ledøje Smørum-Lyngby Boldklub
Raklev-Sønderjyske
Ringsted I.F.-Boldklubben Skjold
Sundby Boldklub-Vanløse I.F.
Tune I.F.-FC Fredericia

AaB har vundet pokalturneringen tre gange i henholdsvis 2014, 1970 og 1966 og derudover deltaget i yderligere ti finaler – senest i 2023.

Tags på denne nyhed
'