U/19-sejr over Brøndby I.F.

28. april 2025 kl. 12:26 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 2-1
Lørdag leverede vores U/19 Ligamandskab en comebacksejr hjemme på Hornevej mod Brøndby I.F.

Gæsterne bragte sig ellers foran på et indlæg efter otte minutter, og selvom AaB’erne kom frem til et par store chancer inden pausen, udmøntede det sig ikke i scoringer. Dermed var Brøndby I.F. foran efter de første 45 minutter.

Vores akademihold kom stærkt ud til anden halvleg, og i 63. minut udlignede Valdemar Møller med en flot scoring efter oplæg fra Christian Tcacenco.

De gode AaB-takter fortsatte, og et kvarter før tid scorede Valdemar Møller sit andet mål i kampen, da han sparkede et langskud i kassen til 2-1.

Med syv minutter tilbage blev Malthe Kjølby udvist, men 2-1-resultatet blev sikkert forsvaret kampen ud. 

2-1-sejren betyder, at vores ældste akademihold indtager andenpladsen i U/19 Ligaen med 43 point efter 21 kampe. Der er fem point op til FC Midtjylland på førstepladsen, mens OB, der har spillet to kampe færre, er på tredjepladsen med 41 point.

Næste U/19 Ligakamp spilles på lørdag på udebane mod AC Horsens. Inden da venter en semifinale i pokalturneringen på udebane mod Viborg F.F. på tirsdag.

U/17 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 0-2
I U/17 Ligaen blev det desværre ikke til nordjyske point i hjemmekampen mod Brøndby I.F.

Gæsterne udnyttede i opgørets tiende minut en forsvarsfejl i AaB-defensiven og bragte sig i front med 1-0.

Senere i første halvleg tilkæmpede akademiholdet sig et straffespark, der desværre blev brændt, og dermed var gæsterne foran ved pausen.

Det første kvarter af anden halvleg satte AaB’erne sig på spillet, men som halvlegen skred frem, faldt tempoet, og i stedet kunne Brøndby I.F. udbygge til 2-0 på et hjørnespark ti minutter før tid.

Med fem minutter igen fik gæsterne et rødt kort, men trods jagten på en reducering endte opgøret med et nederlag på 2-0.

Næste U/17 Ligakamp spilles allerede tirsdag k. 18.00 på hjemmebane mod Vejle Boldklub. Inden da er vores U/17 Ligahold på ottendepladsen med 31 point efter 20 kampe. 

U/15 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 0-2
Også i U/15 Ligaen blev det til et 2-0-nederlag hjemme på Hornevej mod Brøndby I.F.

Første halvleg var en målløs affære, men et kvarter efter pausen kom gæsterne foran.

Minuttet senere blev AaB’erne ramt af en udvisning, og med ca. et kvarter tilbage scorede Brøndby I.F. kampens sidste mål, så gæsterne vandt 2-0.

Vores U/15 Ligahold ligger efter 19 kampe på 12. pladsen ud af 14 hold med 21 point efter 19 kampe. Næste U/15 Ligakamp spilles på lørdag på udebane mod AC Horsens. Inden da gælder det i morgen en semifinale i pokalturneringen på hjemmebane mod AGF kl. 19.00.

Tags på denne nyhed

Ekstra siddepladser frigivet på A. Enggaard Tribunen

28. april 2025 kl. 09:13 af Rasmus Estrup

Kl. 19.00 fløjtes der op til sæsonens næstsidste hjemmekamp, når vi med Kristoffer Wichmann i spidsen tager imod Vejle Boldklub på Aalborg Portland Park. 

Flere end 9.000 har billet til aftenens kamp, der er den sjette finale i 3F Superligaens kvalifikationsspil, og netop nu er der på www.billet.aabsport.dk blevet frigivet ca. 400 ekstra siddepladser på A. Enggaard Tribunen. 

Køb billetter til 3F Tribunen, A. Enggaard Tribunen, Complea Tribunen eller Vesttribunen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 17.30 i dag. Aktiviteterne i 3F Fanzonen begynder kl. 16.30. 

For hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i dette forår donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. gennem AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, til Stop Spild Lokalt Hjørring. Efter forårets seks første hjemmekampe er Stop Spild Lokalt Hjørring foreløbigt sikret en donation på 92.286 kr. 

Tags på denne nyhed

9.000 er klar til mandagskampen

27. april 2025 kl. 20:18 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 19.00 får vi besøg af Vejle Boldklub i sæsonens næstsidste hjemmekamp på Aalborg Portland Park. Flere end 9.000 tilskuere har sikret sig billet til kampen, og har du endnu ikke billet til det vigtige opgør, kan du hoppe ind på www.billet.aabsport.dk. 

I skrivende stund ligger vi på 11. pladsen med 23 point, mens gæsterne fra Vejle Boldklub er 12'er med 18 point. 

Aktiviteterne i 3F Fanzonen begynder kl. 16.30 i morgen, og du kan finde al praktisk info om kampen her. 

For hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i dette forår donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. gennem AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, til Stop Spild Lokalt Hjørring. Efter forårets seks første hjemmekampe er Stop Spild Lokalt Hjørring foreløbigt sikret en donation på 92.286 kr. Køb billetter på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Pudel: Kommet en masse ny energi

27. april 2025 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

I morgen aften gælder det sjette finale i 3F Superligaens kvalifikationsspil, når vi hjemme på Aalborg Portland Park møder Vejle Boldklub kl. 19.00. Gør som flere end 8.500 andre og køb billet på www.billet.aabsport.dk. 

Inden denne runde ligger vi på tiendepladsen med 23 point, mens Vejle Boldklub er på 12. pladsen med 18 point. 11. pladsen indtages af Lyngby Boldklub med 20 point. 

Forud for mandagskampen kan du se dette interview med Bjarne Pudel, der blandt andet fortæller om de første par dage med cheftræner Kristoffer Wichmann, og hvad det kræves at tage alle tre point mandag aften. 

3F Fanzonen åbner kl. 16.30 i morgen - find al praktisk info om kampen her. 

For hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i dette forår donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. gennem AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, til Stop Spild Lokalt Hjørring. Efter forårets seks første hjemmekampe er Stop Spild Lokalt Hjørring foreløbigt sikret en donation på 92.286 kr. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens seks kasser mod Vejle Boldklub

26. april 2025 kl. 18:48 af Rasmus Estrup

2-2. 3-3. 1-1. Sådan lyder cifrene fra sæsonens tre tidligere opgør mod Vejle Boldklub, der mandag gæster Aalborg Portland Park i den sjette finale i 3F Superligaens kvalifikationsspil. Gør som flere end 8.500 andre og køb billet til mandagskampen på www.billet.aabsport.dk. 

Inden den vigtige duel på Aalborg Portland Park kan du i videoen øverst se sæsonens seks tidligere træffere mod Vejle Boldklub - to af målene er scoret af Mathias Jørgensen, mens Mads Bomholt, Oliver Ross, Bjarne Pudel og John Iredale stod for de resterende fire mål. 

Kampstart mandag aften er kl. 19.00, og aktiviteterne i 3F Fanzonen begynder kl. 16.30. Find al praktisk information om kampen her. 

Tags på denne nyhed
'