Flere end 9.500 har billet til søndagsbraget, og 3F Tribunen er udsolgt. Vi har netop frigivet siddepladser på A. Enggaard Tribunen, men der er færre end 1.000 ledige sæder tilbage i alt.
Søndag kl. 17.00 danner Aalborg Portland Park ramme om kvalifikationsspillets femte finale, når vi får besøg af Sønderjyske Fodbold. Køb billetter til kampen her.
Flere end 9.500 har allerede billet til kampen, og der er netop blevet frigivet siddepladser på A. Enggaard Tribunen. Ligeledes er der også frigivet pladser med begrænset udsyn på Complea Tribunen, men der er i alt færre end 1.000 siddepladser tilbage til kampen.
3F Tribunens afsnit for AaB-fans er i forvejen udsolgt, men på www.billet.aabsport.dk er det altså muligt at købe billetter til Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og Vesttribunen.
Tilhængere af Sønderjyske Fodbold skal købe billet til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.
Børneaktiviteter på Aalborg Portland Park
Søndag er der fokus på børn i forbindelse med kampen på Aalborg Portland Park. Ungdomsspillere i vores nordjyske partnerklubber er blevet inviteret ind til kampen, og i 3F Fanzonen vil der være masser aktiviteter for børn fra kl. 14.30.
Det vil også være en ung fan, der står for at råbe startopstillingen op umiddelbart inden kickoff.
Køb billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.
Frigiv din plads, hvis du er forhindret
Er du som sæsonkortholder forhindret i at komme til påskeopgøret på søndag, opfordrer vi til, at du sender billetten til en ven eller frigiver din billet, så vi kan få fyldt flest mulige sæder.
For hver plads, der frigives, donerer vi 18,85 kr. til fanskabende aktiviteter, der skal være med til at forbedre kampoplevelsen på Aalborg Portland Park.
Via den nye AaB-app kan billetten frigives på ca. ti sekunder. Se her, hvor nemt det er.
Via billet.aabsport.dk kan billetten frigives med følgende fremgangsmåde:
- Login på din konto på - Gå til Min Konto
- Vælg Funktioner, og tryk på Frigiv plads/Ændre plads...
- Her kan du se dit sæsonkort og flere muligheder:
- Frigiv min plads/ Konverter til billet etc.
- Vælg den mulighed, du ønsker.
- Godkend, at du vil frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet.