
Flere pladser tilgængelige til sæsonkort
Efter søndagens sejr på Aalborg Portland Park har AaB spillet sidste hjemmekamp i NordicBet Ligaens grundspil. Flere gode pladser på Complea Tribunen er nu igen blevet tilgængelige til sæsonkort.
Vi spillede søndag den sidste hjemmekamp i NordicBet Ligaens grundspil, hvor Vendsyssel FF på Aalborg Portland Park blev besejret 4-3 på et afgørende mål af Mathias Jørgensen i tillægstidens tredje minut.
Efter kampen på lørdag på udebane mod Hillerød Fodbold Elite, afventer vi kampprogrammet for NordicBet Ligaens oprykingsspil, inden der igen kan igangsættes billetsalg til hjemmekampene på Aalborg Portland Park. Det betyder, at der nu er flere pladser tilgængelige til sæsonkort.
Du kan som flere end 5.100 andre AaB-fans købe et sæsonkortabonnement eller et billetabonnement til Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk.
Et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn, mens billetabonnementet koster fra 75 kr. om måneden for voksne og 35 kr. for børn. Læs mere om sæsonkortabonnementet og billetabonnementet her.
Med et billetabonnement skal du aktivt trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.
Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.
For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + en.