AaB TV: Syv mål mod Kolding I.F.

23. maj 2024 kl. 15:58 af Rasmus Estrup

Tre gange tidligere i denne sæson har vi stået over for Kolding I.F., og det er endte med to sejre og en uafgjort. Tilsammen er det blevet til syv scoringer, som du kan se i denne video, inden vi i morgen aften kl. 19.00 gæster Kolding I.F. igen. 

To gange i sæsonen har Rasmus Thelander været på tavlen mod fredagens modstander, mens de øvrige fem mål er blevet sat ind af Richard Odada, Nicklas Helenius, Younes Bakiz, Mathias Jørgensen og Melker Widell. 

Find al praktisk info om kampen i morgen her. Har du ikke mulighed for at være i Kolding til kampen, kan opgøret følges på Viaplay. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Interview med Vincent Müller

23. maj 2024 kl. 14:30 af Rasmus Estrup

23-årige Vincent Müller bliver til den kommende sæson en del af Hele Nordjyllands Hold, når den tyske målmand starter op med resten af holdet til træningsstart 21. juni. 

I dette interview med AaB TV kan du høre fra vores kommende målmand, der tidligere har været i 1. FC Køln, PSV Eindhoven og senest MSV Duisburg. 

Tags på denne nyhed

AaB henter målmand i Duisburg

23. maj 2024 kl. 14:00 af Brian Andersen

Den tyske keeper har fået sin fodboldopdragelse i 1. FC Köln og også haft to år i PSV Eindhoven, og senest er det blevet det til 67 officielle kampe for MSV Duisburg.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Vi har fulgt Vincent Müller igennem længere tid, og vi er glade for, at han har fundet det attraktivt at komme til AaB.

- Vincent er en meget komplet målmand, som er stærk én mod én, god både i luftspillet og med fødderne, og så er hans mentalitet også en styrke, og hans tilgang vil klart forbedre vores konkurrence på målmandspositionen, siger Ole Jan Kappmeier.

Vincent Müller glæder sig til sin kommende tilværelse i AaB og Aalborg:

- Jeg glæder mig meget over at skifte til AaB. Det er en klub med gode faciliteter, en stor historie og masser af fans, så da jeg hørte om interessen, behøvede jeg ikke at overveje det to gange. Mit første indtryk af byen er også meget positivt, så det er rigtig dejligt, at aftalen med AaB er faldet på plads.

- Trods min relativt unge alder har jeg allerede oplevet en del, og nu vil jeg gerne vise mit værd i Superligaen. Mine forcer ligger i en-mod-en-spillet, det korte spil med fødderne og i mine reflekser. Det håber jeg på at kunne vise fansene ved at hjælpe holdet til tre point uge efter uge, lyder det fra Vincent Müller.

- Poul (Buus, AaB’s målmandstræner, red.) har allerede introduceret mig for sin træning. Jeg er sikker på, at jeg bliver en del af et stærkt målmandsteam, hvor vi alle kæmper om pladsen og for at udvikle os hver dag, så vi sammen med resten af holdet i første omgang kan være med til at finde stabilitet i Superligaen for dernæst at kunne tage næste skridt, slutter Vincent Müller, der har første træningsdag i AaB 21. juni.

Vincent Müllers aftale med AaB gælder indtil 30. juni 2028.

Tags på denne nyhed

Otoa udtaget til U/21-landsholdet

23. maj 2024 kl. 11:11 af Rasmus Estrup

6. juni har Sebastian Otoa mulighed for at få debut på det danske U/21-landshold. 

Den 20-årige forsvarsspiller er nemlig blevet udtaget til den U/21-landsholdstrup, der samles fra 3. til 7. juni i forbindelse med en venskabskamp mod Norge 6. juni i Marbella. 

Sebastian Otoa har tidligere været udtaget til U/21-landsholdet, men han har endnu sin første U/21-landsholdsoptræden til gode. Indtil videre er det blevet til fire U/20-landskampe og en U/19-landskamp siden landsholdsdebuten i maj sidste år. 

Tags på denne nyhed

Andreas Poulsen skifter permanent til SIF

23. maj 2024 kl. 10:00 af Brian Andersen

24-årige Andreas Poulsen kom i sommeren 2022 til AaB fra tyske Borussia Mönchengladbach.  

- Vi er glade for, at Andreas Poulsens ophold hos Silkeborg I.F. er forløbet tilfredsstillende for begge parter, og vi ønsker Andreas alt det bedste fremover, siger AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.

Andreas Poulsen, der noterede sig for 23 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB, havde kontrakt i det nordjyske indtil 30. juni 2026.

Tags på denne nyhed
'