Ny U/17 Ligatræner på plads

22. juni 2024 kl. 11:00 af Brian Andersen

Michael Meyhoff kommer til AaB med stor erfaring som fuldtidsprofessionel talentudvikler.

I den forgangne sæson var han cheftræner for AC Horsens i U/19 Ligaen, og forinden blev det til otte år hos Sønderjyske i forskellige roller som eksempelvis transitionstræner og cheftræner for U/17- og U/15-holdet.

Inden tiden i Sønderjyske havde Michael Meyhoff seks år i talentsektoren i FC Fredericia.

AaB’s akademichef Mathias Krogh udtaler:

- I rekrutteringsprocessen omkring en ny U17-cheftræner har det for os været vigtigt at finde en træner, der har erfaring fra alle dele af et spillerudviklingsprogram, og i Michael Meyhoff har vi fundet en træner, som har arbejdet i alt fra klubsamarbejde og ATK+ til transition og analyse omkring et førstehold.

- Vi har søgt en træner der virkelig har ville AaB, og i de møder og snakke vi har haft med Michael, har vi mødt en dedikeret fagmand som har sat sig ind i tingene, bedt om materiale at undersøge for at blive helt skarp på modellerne og processerne i AaB. Og særligt været nysgerrig på vores ønske om et øget fokus på individuel udvikling i den daglige træning, fortæller Mathias Krogh.

- I Michaels seneste virke i AC Horsens har vi fået et indtryk af en træner, som formår at arbejde henimod at skabe et fodboldspil, hvor hans hold opnår flest af de situationer, der trænes på – hvilket har givet dem rigtig gode afsæt i forhold til individuelle præstationer. Og på sidelinjen har vi set Michael som rolig, velovervejet og som en tydelig kommunikator, siger Mathias Krogh.

34-årige Michael Meyhoff ser frem til opgaven i AaB:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ind og bidrage på AaB Akademiet i en af Danmarks største fodboldklubber, som har tradition for at bringe deres akademispillere op på Superligaholdet.

- Jeg kan mærke, at der er stor tillid til mig og kombineret med de store ambitioner, der er for akademiet, tiltaler det mig meget at komme til AaB. Som person brænder jeg for talentudvikling, ligesom jeg kan spejle mig i AaB’s værdier, og jeg ser meget frem til at møde både spillerne og mine nye kollegaer, lyder det fra Michael Meyhoff.

AaB’s U/17 Ligatrup er tilbage på træningsbanen om en måneds tid.

Husk outlet i fanzonen kl. 12.00

22. juni 2024 kl. 08:22 af Rasmus Estrup

Kig forbi fanzonen ved Aalborg Portland Park i dag mellem kl. 12.00 og 15.00. Her holder AaB Shoppen nemlig outlet, hvor du kan finde AaB-merchandise til yderst favorable priser samt restpartier af merchandise, som normalvis er udgået af sortimentet. Det indebærer blandt andet tidligere spillertrøjer og træningstøj i alle størrelser.

Husk også, at der på www.aabshoppen.dk lige nu er gang i Summer Sale. Se udvalget her: https://www.aabshoppen.dk/summer-sale.

Summer Sale på www.aabshoppen.dk varer til og med søndag kl. 23.59.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens første testdag

21. juni 2024 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

Spillertruppen blev testet i en række fysiske test, da holdet i dag vendte retur som sommerferien og mødte ind til første træningsdag forud for den kommende sæson i 3F Superligaen. 

I dette indslag fra AaB TV kan du høre fra Kasper Jørgensen og cheftræner Menno van Dam, der begge blandt andet sæter ord på forventningerne til opstarten. 

Sæsonens første testkamp spilles lørdag 29. juni kl. 14.00 mod Hobro I.K. i Als. 

Tags på denne nyhed

Sommerferien overstået for AaB

20. juni 2024 kl. 20:32 af Brian Andersen

Enkelte spillere var dog i de efterfølgende dage optaget af landsholdsopgaver, mens flere af transitionsspillerne allerede tidligere i denne uge indledte træningen.

Både fredag og lørdag vil byde på diverse tests.

Pr. dags dato har AaB’s Superligatrup, herunder efterfulgt af transitionsspillere på den såkaldte B-liste, følgende udseende:

1 Josip Posavec  35 kampe, 0 mål
3 Sebastian Otoa  33/2
4 Lars Kramer  70/7
7 Jubril Adedeji  12/1
8 Melker Widell  31/10
9 Nicklas Helenius  208/63
11 Mathias Jørgensen  14/11
14 Malthe Højholt  118/0
15 Diego Caballo  24/1
16 Kasper Davidsen  4/0
17 Andres Jasson  0/0
19 Milan Makaric  41/11
20 Kasper Jørgensen  45/7
21 Mads Bomholt  19/0
22 Rody de Boer  11/ 0
24 André Álvarez Pérez  0/0
25 Nóel Atli Arnórsson  10/0
26 Rasmus Thelander  202/15
27 Kelvin John  0/0
38 Oliver Ross  71/9
40 Vincent Müller  0/0

31 Anders Noshe  1/0
35 Eugene Amankwah  0/0
36 Marcus Bonde  0/0
44 Malthe Kjølby  0/0
47 Amar Diagne  1/0
49 Valdemar Møller  0/0
50 Bertil Grønkjær  0/0

AaB spiller første testkamp lørdag den 29. juni kl. 14.00, når Hobro I.K. er modstanderen på Als Stadion.

AaB styrker den sportslige sektor

20. juni 2024 kl. 16:30 af Brian Andersen

Som Head of Performance er ansat Pierre Gillo, som assistenttræner sammen med Mathias Haugaasen, Jack Cassidy, som fysisk træner Mads Wurms Kristoffersen og som en tilføjelse til sundhedsstaben, fysioterapeut Kristoffer Lindgren Overgaard.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Det er et stort fokus for os i AaB at skabe den bedst mulige infrastruktur og optimale betingelser, hvilket også gælder omkring den sportslige organisation, og vi er meget glade for at disse ansættelser er på plads.

- Det er vigtigt for os, at vi træner vores spillere på den bedst mulige måde i henhold til vores strategi. Det gælder også for vores spillere i Superligatruppen, hvor vi ønsker at videreudvikle potentialer og gøre endnu mere for udviklingen af vores hold gennem forbedrede ekspertstrukturer. Det har vi sat stort fokus på ved at styrke træner- og ekspertteamet, fortæller Ole Jan Kappmeier.

37-årige Pierre Gillo (tidligere Pierre Houben, red.) kommer til AaB efter en årrække i forskellige roller i Hamburger SV, mens 34-årige Jack Cassidy er hentet hos Cambridge United og tidligere ophold hos blandt andet Luton Town.

Mads Wurms Kristoffersen på 33 år er fysisk træner hos Vendsyssel F.F., men har også en fortid i både Brøndby I.F. og Lyngby Boldklub.
Mads Wurms Kristoffersen tiltræder 1. juli.

Endeligt tilslutter Kristoffer Lindved Overgaard, som også tidligere har været tilknyttet AaB, sig sundhedssektoren, hvor han ligesom kollega Simon Enevoldsen vil være på fuld tid i klubben. Stadig er chef- og landsholdsfysioterapeut Morten Skjoldager uforandret leder af den del af staben.

Pierre Gillo bliver som Head of Performance på tværs af både Superligatruppen og AaB Akademiet en del af den daglige sportslige ledelse sammen med sportsdirektør Ole Jan Kappmeier, teknisk chef James Gow, scouting- og rekrutteringschef Julius Nagel og akademichef Mathias Krogh.

Som offentliggjort 10. juni vil Ole Jan Kappmeier i forbindelse med den ekstra ordinære generalforsamling 10. juli blive en del af AaB’s bestyrelse. I den forbindelse fratræder Ole Jan Kappmeier jobbet som sportsdirektør og udtræder af direktionen. Stillingen forventes overtaget af James Gow, der dermed i givet fald vil udgøre direktionen i AaB sammen med administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

'