AaB TV: Michael Tuxen Boll er ny administrerende direktør

1. marts 2024 kl. 12:34 af Rasmus Estrup

39-årige Michael Tuxen Boll har i dag første arbejdsdag på Hornevej, hvor han er tiltrådt som administrerende direktør i AaB A/S. 

Michael Tuxen Boll kommer fra et job som kommerciel chef i Viborg F.F., hvor han har været siden 2020, og han har forinden i en 15-årige periode haft roller som administrerende direktør for Ull/Kisa Håndball i Norge, key account manager for ASICS Europa, salgschef i Vålerenga Fotball samt diverse andre kommercielle job.

I dette interview sætter Michael Tuxen Boll ord på tiltrædelsen som administrerende direktør for AaB. 

Tags på denne nyhed

Hiljemark før fredagskampen i Fredericia

1. marts 2024 kl. 08:12 af Rasmus Estrup

NordicBet Ligaens andenpladser gæster rækkens tredjeplads i aften kl. 18.30, hvor vi besøger FC Fredericia på Monjasa Park. 

Inden opgøret ligger vi på andenpladsen med 42 point, mens FC Fredericia er på tredjepladsen med 33 point. 

Forud for aftenens kamp har cheftræner Oscar Hiljemark i dette interview sat ord på forventningerne til aftenens duel, som kan ses på Viaplay. 

Tager du turen til Fredericia, kan du finde al praktisk info her. 

Tags på denne nyhed

de Boer: Presser hinanden og arbejder hårdt

29. februar 2024 kl. 15:53 af Rasmus Estrup

I efterårssæsonen spillede Rody de Boer to pokalkampe fra start, mens det i NordicBet Ligaen blev til en enkelt indskiftning i pausen på udebane mod Sønderjyske, men til årets første opgør i lørdags var den hollandske målmand i startopstillingen.

- Det var rigtig dejligt at starte inde. Ikke mindst på grund af fansene, som leverede en fantastisk opbakning hele kampen. Vi var selvfølgelig ærgerlige over, at det ikke blev til tre point, men dem jagter vi igen i morgen, siger Rody de Boer.

Den 26-årige hollænder startede inde i fire af opstartens fem testkampe, og i de tre sidste kampe var det med fuld spilletid, ligesom i forårspremieren.

- Man vil altid gerne spille, og jeg har arbejdet hårdt for at finde vej til startopstillingen efter et halvår med meget lidt spilletid. Vi har som hold gjort det godt her i opstarten, så jeg var meget glad for at spille i lørdags, siger målmanden og sætter ord på samarbejdet med Josip Posavec.

- Vi har et godt samarbejde, presser hinanden og arbejder begge hårdt. Lige nu arbejder han hårdt for at genvinde pladsen i startopstillingen, og jeg arbejder hårdt for at fastholde min plads i målet, så vi holder hinanden skarpe, siger Rody de Boer.

Indsatsen på træningsbanen i denne uge har ifølge Rody de Boer også været skarp forud for fredagskampen mod FC Fredericia, der ligger på tredjepladsen i NordicBet Ligaen med ni point færre end os.

- Vi har trænet godt, er skarpe og fokuserede, så vi er klar til i morgen. Vores pokalkamp mod FC Fredericia endte desværre med et skuffende nederlag, men præsterer vi, som vi gjorde i lørdags, og får lagt lidt mere tryk på, så tror jeg på, at vi tager tre point med hjem til Aalborg, siger målmanden, der selv vogtede buret i efterårets 3-2-nederlag i pokalturneringen.

- FC Fredericia minder lidt om Sønderjyske i deres spillestil. De vil gerne have bolden og spille god fodbold. Men for os gælder det om at fokusere på at løse vores egne opgaver, og får vi samtidig god opbakning fra vores mange medrejsende fans, så henter vi tre point, slutter Rody de Boer.

Kampstart i morgen er kl. 18.30, og opgøret vises på Viaplay. Tager du turen til Fredericia, kan du læse al praktisk info her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens seks mål mod FC Fredericia

29. februar 2024 kl. 10:17 af Rasmus Estrup

To gange tidligere i denne sæson har vi stået over for fredagens modstander, FC Fredericia, og det har hidtil ført seks AaB-træffere med sig. 

Du kan se de to kasser af Rasmus Thelander samt målene af Oliver Ross, Melker Widell, Diego Caballo og Allan Sousa i videoen øverst inden kampen i morgen. 

Kampstart i morgen er kl. 18.30, og du kan læse alt om, hvordan du kan støtte holdet fra tribunen i morgen her. 

Har du ikke mulighed for at se kampen fra tribunen i Fredericia, kan opgøret følges på Viaplay. 

Tags på denne nyhed

AaB-trekløver fik spilletid på U/16-landsholdet

29. februar 2024 kl. 08:08 af Rasmus Estrup

Det danske U/16-landshold deltager i øjeblikket i en UEFA Development-turnering i Tyrkiet, og i danskernes første kamp i går var der spilletid til tre af de fire AaB Akademispillere i landsholdstruppen. Desværre tabte U/16-landsholdet med 4-1 til Frankrig. 

Johan Hvistendahl var med i startopstillingen og fik fuld spilletid, mens Valdemar Rubæk Vestergaard i går fik sin U/16-landsholdsdebut, da han blev indskiftet i 76. minut ved stillingen 4-1. I 87. minut fulgte en indskiftning af Malthe Egebæk Mortensen. 

U/16-landsholdet spiller igen fredag mod Japan, og mandag venter et opgør mod Spanien. 

Mens det som nævnt var Valdemar Rubæk Vestergaards første optræden i landsholdsdragten, er Johan Hvistendahl og Malthe Egebæk Mortensen nu noteret for henholdsvis syv og fem ungdomslandskampe. Akademispiller Gustav Rubæk Tilsted fra AaB Akademiet er også med på U/16-landsholdets tur til Tyrkiet, og han har endnu sin landsholdsdebut til gode. 

'