Stærke priser på årets julegaver

10. december 2024 kl. 15:10 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen er fuld af gode julegaveidéer til alle med et AaB-hjerte. Både på www.aabshoppen.dk og i pop-up-butikken på Slotsgade 9 i Aalborg.

Outlet-sektion til Slotsgade
I Slotsgade finder du blandt andet den nye Fan Kollektion 2024, hvor der både er tøj til kvinder, børn og mænd. Fan Kollektion 2024 sælges kun i pop-up-butikken så længe lager haves, og flere størrelser er allerede ved at være udsolgt, så kig forbi butikken med det samme.

I pop-up-butikken finder du blandt andet også en outlet-sektion med priser helt ned til 49 kr. på merchandise samt tidligere spillertrøjer fra 300 kr. 

Derudover er der også 20 procent rabat på Kollektion85 og pakker med seks AaB-glas, ligesom AaB-sengetøj er sat ned med hele 35 procent.

AaB Shoppens åbningstider er:
Mandag-fredag: 10-18
Lørdag-søndag: 10-16
Fra mandag 16. december til mandag 23. december vil der være åbent hver dag i tidsrummet 10-19. 

Store besparelser på www.aabshoppen.dk
Også online er der masser af gode julegaveidéer. Find dem på https://www.aabshoppen.dk/julgaver-2024

Her er der blandt andet 60 procent rabat på træningstøj fra 2023/2024-sæsonen, 20 procent rabat på Kollektion85 og 35 procent på sengetøj.

Tilbuddene på www.aabshoppen.dk gælder til fredag 20. december kl. 07.59, eller så længe lager haves.

Sidste frist for køb af julegaver på www.aabshoppen.dk, hvis man vi være sikker på, at gaven når frem inden juleaften, er ligeledes fredag 20. december kl. 07.59. 

Tags på denne nyhed

AaB og Faxe Kondi udlodder 100 ”Kufferter” til kvartfinalen

10. december 2024 kl. 11:53 af Rasmus Estrup

Mandag kl. 19.00 venter det afgørende returopgør i Oddset Pokalens kvartfinaler mod Silkeborg I.F., og for at takke for den imponerende opbakning året igennem - både hjemme og ude - er AaB og Faxe Kondi gået sammen om at udlodde 100 "Kufferter" til AaB’s tilhængere. 

Alle der enten har downloadet vores nye AaB-app og samtidig enten har billet eller sæsonkort til mandagens kvartfinale er med i lodtrækningen om de 100 "Kufferter". 

Hent AaB’s nye app 
Har du endnu ikke downloadet AaB's nye app, kan du downloade den App Store eller Google Play. 

De 100 vindere trækkes fredag 13. december kl. 12.00, så download app'en og køb billet til kampen inden da, hvis du vil være med i lodtrækningen om præmien.  

AaB-app'en bruger et såkaldt LigaLogin. Det betyder, at hvis du tidligere har oprettet en konto på LigaLogin via superliga.dk, kan du bruge det samme brugernavn og kodeord på AaB-appen uden at oprette en ny profil. 

Via AaB’s nye app har du altid dit sæsonkort, dit billetabonnement eller dine billetter lige ved hånden. Du kan også gå på opdagelse i resultater og statistikker samt følge med i livescore under kampene i 3F Superligaen, ligesom du får nyheder om AaB direkte i din app, så snart de publiceres.

Køb billetter til kvartfinalen i Oddset Pokalen på www.billet.aabsport.dk. 

En "Kuffert" består af seks øl eller vand. Alkohol udskænkes ikke til personer under 18 år. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Silkeborg I.F.-AaB 2-2

9. december 2024 kl. 07:02 af Rasmus Estrup

I går stod vi over Silkeborg I.F. i den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen, der sluttede 2-2 på Jysk Park efter en underholdende affære. 

Efter en times spil bragte Mathias Jørgensen os i front efter et godt, langt opspil. 

Ti minutter før tid udlignede Alexander Simmelhack, da hans afslutning via Lars Kramers afretning endte oppe i målhjørnet. 

Blot to minutter efter udligningen gjorde Oliver Sonne det til 2-1 for værterne, da han fulgte op på riposten fra Tonni Adamsens stolpeskud. 

I tillægstiden fik Lars Kramer sparket en nedfaldsbold i Silkeborg-feltet helt op i krogen til slutresultatet 2-2. 

Se et fyldigt sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Returopgøret spilles mandag 16. december kl. 19.00 på Aalborg Portland Park. Køb billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Sen scoring sikrede remis i første kvartfinale

8. december 2024 kl. 17:28 af Rasmus Estrup

En sen udligning af Lars Kramer sikrede et uafgjort resultat i første kvartfinaleopgør på Jysk Park i Silkeborg, hvor det sluttede 2-2. Mathias Jørgensens havde forinden bragt os i front efter en times tid, inden to Silkeborg-scoringer vendte opgøret på hovedet ca. ti minutter før tid. I tillægstiden slog Lars Kramer til, og dermed er alt åbent inden returopgøret på Aalborg Portland Park 16. december. Køb billetter til kampen her. 

På det våde kunstgræsunderlag spillede hjemmeholdet sig til kampens første omstillingschance i opgørets andet minut, men den tidligere AaB'er Younes Bakiz sparkede over mål efter et indlæg fra Callum McCowatt. 

I femte minut headede Kasper Jørgensen bolden dybt til Jubril Adedeji, som var alene med Nicolai Larsen, der kom på mellemhånd, men englænderens træk forbi den tidligere AaB-keeper endte helt ude ved hjørnelaget, og angrebet løb i sidste ende ud i sandet. 

Som første halvleg skred frem blev kampen mere og mere chancefattig, men efter et par blokerede forsøg i hver ende spillede Melker Widell med stort overblik Oliver Ross igennem i Silkeborg-feltet til en god mulighed. I stedet for at afslutte forsøgte vores nummer ti sig dog med en pasning mod Jubril Adedeji, men afleveringen blev afværget.  

Med ca. ti minutter til pausefløjtet kom Younes Bakiz til et par forsøg, og mens Lars Kramer kom i vejen for den første, gik det andet over mål fra distancen. 

I de sidste minutter inden pausen kom der pludselig gode muligheder i begge ender. Først fik Jubril Adedeji vores hidtil største chance, da han efter et par gode træk kom til en afslutning midt i feltet, men det flade skud manglede saft og kraft, og det var ingen sag for Nicolai Larsen at nå ned til læderet. Det var det heller ikke for Vincent Müller senere i samme minut, da hjemmeholdet prøvede lykken med et fladt langskud. 

I 43. minut ramte et Silkeborg-indlæg pandebrasken på indskiftede Pontus Rödin, som havde erstattet en skadet Rasmus Thelander midt i første halvleg, men det frie hovedstød ved bagerste stolpe blev headet over fra tæt hold. 

Også Callum McCowatt fik en ny stor chance kort inden pausen, men Vincent Müller kom stærkt i vejen for det gode forsøg, der havde retning mod fjerneste øvre målhjørne. 

Blot et minut inde i anden halvleg fik Oliver Ross pludselig en god mulighed efter et fejlslagent udspark af Nicolai Larsen, men den 20-årige angribers efterfølgende skud blev for tamt. I stedet gik det hurtigt den anden vej, hvor hjemmeholdets Jeppe Andersen måtte se Lars Kramer komme i vejen for sin afslutning lige på kanten af feltet. 

Fire minutter efter pausen blev Vincent Müller testet af et langskud fra Mads Larsen, men tyskeren kom igen i vejen, før en andenbold i 53. minut faldt ned midt i AaB-feltet til en helt fri Jeppe Andersen. Han bankede dog det store tilbud forbi mål. 

I 58. minut måtte Melker Widell gå fra banen, og han blev erstattet af Kasper Davidsen. Tre minutter senere var det netop Kasper Davidsen, som efter et godt AaB-opspil stod for assistent, da han spillede Mathias Jørgensen i dybden i Silkeborg-feltet, og anføreren, som var løbet fra Oliver Sonne sparkede os resolut foran 1-0. 

En håndfuld minutter senere kom Bjarne Pudel i vejen med en blokade, inden Mylian Jimenez et par minutter senere sparkede et indlægsfrispark direkte mod mål, men skuddet sad lige på Nicolai Larsen.

I 77. minut blev en kramperamt Mylian Jimenez så udskiftet med Diego Caballo. 

Ti minutter før tid kunne en indskiftet Silkeborg-spiller, Alexander Simmelhack bringe balance på resultattavlen, da han vendte rundt i feltet og via en afretning fra Lars Kramer styrede han læderet op i nærmeste målhjørne til 1-1. 

Blot minutter senere blev kampen vendt på hovedet, da Tonni Adamsen først ramte indersiden af stolpen, hvorefter returen havnede hos Oliver Sonne, der sparkede 2-1-scoringen i et tomt mål. 

Herefter fulgte indskiftninger af Marc Nielsen, John Iredale og Kelvin John i stedet for Mads Bomholt, Oliver Ross og Jubril Adedeji. 

Hjemmeholdets Oliver Sonne fik i 86. minut en stor mulighed for at udbygge til 3-1, men Bjarne Pudel kastede sig i vejen med en vigtig blokade.

Et minut inde i tillægstiden kunne vi så udligne til slutresultatet 2-2. Efter et langt indkast faldt kuglen ned for fødderne af Lars Kramer, som bankede bolden op i nettaget til 2-2. 

Dermed er alt åbent inden returopgøret som spilles mandag 16. december kl. 19.00 på Aalborg Portland Park. Køb billetter til årets sidste kamp på www.billet.aabsport.dk. 

Matchfacts - Oddset Pokalen, kvartfinaler, 1. kamp

Silkeborg I.F.-AaB 2-2 (0-0)
61. min 0-1 Mathias Jørgensen, 81. min 1-1 Alexander Simmelhack, 83. min 2-1 Oliver Sonne, 90. min 2-2 Lars Kramer
Advarsler Silkeborg I.F.: Andreas Poulsen (68), Pelle Mattsson (72)
Advarsler AaB: Mylian Jimenez (55)
3.477 tilskuere på Jysk Park

Silkeborg I.F. (4-3-3): Nicolai Larsen, Oliver Sonne, Rasmus Thelander (27: Pontus Rödin), Pedro Ganchas, Andreas Poulsen (85: Robin Østrøm), Mads Larsen, Pelle Mattsson, Jeppe Andersen, Callum McCowatt (70: Alexander Simmelhack),  Tonni Adamsen, Younes Bakiz (85: Mads Freundlich). 

AaB (4-3-3): Vincent Müller, Kasper Jørgensen, Lars Kramer, Bjarne Pudel, Andreas Bruus, Mads Bomholt (85: Marc Nielsen), Mylian Jimenez (77: Diego Caballo), Melker Widell (58: Kasper Davidsen), Jubril Adedeji (85: Kelvin John), Oliver Ross (85: John Iredale), Mathias Jørgensen. 

Dommer: Jens Maae

Tags på denne nyhed

Menno van Dam før første kvartfinale

7. december 2024 kl. 10:07 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 15.30 tager vi hul på kvartfinalerne i Oddset Pokalen mod Silkeborg I.F. 

Kvartfinalerne spilles over to kampe, og i morgen lægger vi ud med en udekamp på Jysk Park, inden vi mandag 16. december spiller returopgøret på Aalborg Portland Park. Køb billetter til returkampen på www.billet.aabsport.dk.

På vej til kvartfinalerne har vi besejret Morud/Veflinge med 7-0, FC Fredericia 4-1 og Esbjerg fB 2-0. 

Søndagens hjemmehold, der indtager sjettepladsen i 3F Superligaen, har i denne sæsons pokalkampe vundet 3-1 over FC Roskilde og 6-0 over Holbæk B&I. 

Find al praktisk info om opgøret i morgen her. 

Har du ikke mulighed for at tage turen til Jysk Park, kan pokalkvartfinalen ses på Viaplay Sport News. 

Tags på denne nyhed
'