Vi spiller i klubdragten i Viborg
Igen på mandag bærer vi vores populære rød-hvide klubdragt fra Macron, når vi gæster Viborg F.F.
Vi spiller så vidt muligt altid i den rød-hvide klubdragt. Det gælder også på mandag, når vi besøger Viborg F.F. på Energi Viborg Arena kl. 19.00. Find al praktisk information om kampen her.
Her vil vi for tredje gang i sæsonen være iført vores rød-hvide klubdragt, som er skabt i et tæt samarbejde med Macron. Du kan - som mange andre allerede har gjort - købe trøjen på www.aabshoppen.dk, hvor den både findes som kortærmet og langærmet.
Klubtrøjen, der er blevet kåret til den flotteste i 3F Superligaen af Euroman, er ligesom den blå andentrøje en markering af det forestående 140-års jubilæum. AaB blev oprindeligt skabt som en cricketklub, og på den rød-hvid-stribede klubdragt indgår et særligt jubilæumslogo, der viser vartegnet med to cricketbat, som tårnede over vores gamle klubhus på Eksercerpladsen i Aalborg. Ligeledes indgår initialerne fra AaB’s logo også i stribernes mønster.
Den rød-hvid-stribet krave med en knap i halsen giver trøjerne et klassisk præg og er inspireret af en af de tidligste rød-hvid-stribede AaB-trøjer, der blev båret, da klubben i 1907 vandt sit andet jyske mesterskab i fodbold.
Skrifttypen i spillertrykket med navn og nummer på ryggen af trøjen er desuden inspireret af den skrifttype, der blev brugt ved indkaldelsen til AaB’s stiftende generalforsamling, som blev holdt på Hotel Royal 13. maj 1885.
Køb klubtrøjen på www.aabshoppen.dk.