Tre akademispillere udtaget til U/16-landsholdet
Johan Hvistendahl, Malthe Egebæk Mortensen og Valdemar Rubæk Vestergaard skal senere i april med U/16-landsholdet til Rumænien, hvor der venter tre kampe.
AaB Akademiet har tre spillere med i U/16-landsholdstruppen, der fra 21. april til 27. april er i Rumænien for at spille tre kampe mod Polen, Kina og Rumænien.
Valdemar Rubæk Vestergaard, Malthe Egebæk Mortensen og Johan Hvistendahl er således med på U/16-landsholdet, der 23. april møder Polen, 25. april spiller mod Kina og 27. april skal op imod Rumænien.
Johan Hvistendahl har indtil videre spillet ni U/16-landskampe, Malthe Egebæk Mortensen er noteret for syv optrædener på U/16-landsholdet og Valdemar Rubæk Vestergaard har i sine tre U/16-landsholdskampe scoret et mål.