Arnórsson fik U/19-debut i remis mod Danmark
Nóel Atli Arnórsson fik i går fuld spilletid i sin første U/19-landsholdskamp for Island, der spillede 1-1 mod Danmark i EM-kvalifikationen.
17-årige Nóel Atli Arnórsson spillede sammen med resten af det islandske U/19-landshold uafgjort mod det danske U/19-landshold i den første kamp ved EM-kvalifikationen i Frankrig.
Danskerne kom ellers tidligt foran, men kort før pausen udlignede Island til slutresultatet 1-1.
Der var både U/19-landsholdsdebut og fuld spilletid til akademispiller Nóel Atli Arnórsson, der spillede i det centrale forsvar kampen igennem.
Akademispilleren, der stadig er ung nok til at spille U/18, er nu oppe på 12 optrædener for sit hjemlands ungdomslandshold.
Islands næste kamp ved EM-kvalifikationsturneringen i Frankrig spilles på lørdag mod netop Frankrig.